Forskere løser gåde om mystiske cirkler ved Møns Klint
Cirkler af ålegræs ved Møns Klint har siden 2008 vakt forundring. Nu kommer den videnskabelige forklaring på det mystiske fænomen, som bunder i klintens kemiske sammensætning. Læs forklaringen - og se billeder af cirklerne her.

For seks år siden tog en turist ved Møns Klint et billede af nogle gådefulde mørke cirkler i vandet.

Cirklerne vendte tilbage i vandet ved klinten i 2011. Og der var så mange, at cirklerne begyndte at florere i medierne. Biologerne konkluderede, at cirklerne bestod af ålegræsplanter, men de kunne på dette tidspunkt ikke forklare, hvorfor planterne på dette sted voksede i cirkler.

Den videnskabelige forklaring mener forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet nu at kunne bringe for en dag.

»Det har ikke noget med hverken bombekratere eller landingsmærker at gøre. Og heller ikke med hekse, som jo ellers har fået skyld for at stå bag lignende fænomener på land – tænk for eksempel på de velkendte hekseringe i græsplæner,« siger biologerne Marianne Holmer fra Syddansk Universitet og Jens Borum fra Københavns Universitet i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet.

Sære cirkler skyldes giftigt stof

De sære cirkler i havet kan være op til 15 meter i diamenter. Inde i cirklerne er der meget lidt eller intet ålegræs.

»Vi har undersøgt det mudder, der samles inde i en ålegræscirkel og kan se, at det indeholder et stof, der er giftigt for ålegræsset. Dette mudder findes kun inde i cirklen, så det er altså kun her, at planterne bliver angrebet af gift,« forklarer Marianne Holmer og Jens Borum i pressemeddelelsen.

Giften er sulfid. Det er et stof, der hober sig op i havbunden ud for Møns Klint, fordi klinten er meget kalkrig og fattig på jern.

»De fleste steder bliver mudderet skyllet væk fra den golde havbund, men ligesom træer kan holde på jord på en udsat bjergskråning, kan ålegræsplanterne holde på mudderet. Og derfor bliver der samlet store koncentrationer af sulfidholdigt mudder blandt ålegræsplanterne,« forklarer forskerne.

Sådan bliver cirkelformen skabt

Mudderlaget er tyndt i den yderste kant af cirklerne. Her forekommer sulfid ikke, og derfor vokser planterne tæt og hurtigt. Men lidt inde mellem planterne bliver mudderlaget tykkere, og sulfiden ophobes til koncentrationer, der bliver giftige.

Jens Borum og Marianne Holmer forklarer i pressemeddelesen, at det er ålegræssets vækstform, der er skyld i cirkelformen. Når sulfidets giftige virkning sætter igang, starter den i den ældste - hvilket vil sige inderste - del af populationen, fordi det er her, der er mest mudder og frigives mest af det giftige stof.

»Slutresultatet er altså cirkelformen, hvor kun randen af cirklen overlever – ligesom hekseringe i en græsplæne,« udtaler forskerne i pressemeddelelsen.

Enge af ålegræs vokser i store dele af verden. De fungerer som hjem for mange forskellige smådyr, filtrerer vandet og holder på kulstof og næringssalte. Engene er truet næsten over alt i verden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker