Det går langt bedre i verden, end mange tror eller frygter.

Verdens lande bliver rigere, færre børn dør, flere kvinder bliver uddannet, rigtigt mange har efterhånden adgang til rent drikkevand, antallet af dræbte efter naturkatastrofer er styrtdykket.

Det kan du læse meget mere om i artiklen 'Har verden brug for at blive reddet?'

Hvordan kan det så være, at vi alligevel har en tendens til at tro, at det bare bliver værre og værre?

I den svenske fond Gapminder har man efter 13 års arbejde med at sprede fakta og data om verdens tilstand sporet sig ind på, at det hænger sammen med, hvad vi vælger at suge til os fra omverdenen, om vi så kigger på mennesker, miljø eller medier.

Vores verden er misfarvet af medierne

Mere konkret bygger vores uvidenhed ifølge Gapminder på, at vi blandt andet:

1. bedømmer verden ud fra, hvad vi selv oplever i vores hverdag, hvilket aldrig kan være repræsentativt for, hvad der foregår i resten af verden (bias)
2. får gammel viden fra forældede bøger; verden har forandret sig lynhurtigt i de seneste årtier, men lærebøgerne er ikke nødvendigvis fulgt med
3. sluger mediernes sensationelle overskrifter og glemmer, at historier i medier tit er udvalgt, netop fordi de ikke viser de brede tendenser, men bemærkelsesværdige enkeltbegivenheder

»Et hajangreb på en svensker ville trækker overskrifter i ugevis i Sverige, selvom hajer dræber meget få mennesker på globalt plan,« lyder eksemplet i en TED Talk fra én af Gapminder-grundlæggerne, Ola Rosling, søn af afdøde professor Hans Rosling. (Se med fra 9:00 og frem. Du kan også se hele TED Talken i bunden af denne artikel.)

Resultatet er, at vi som regel baserer vores verdensbillede på løsrevne oplysninger, uvidenhed eller frygt.

Derfor er nogle af de vigtigste råd, man kan give til mennesker, der vil gøre en forskel i verden, at de først finder ud af, hvad der er op og ned derude.

Det mener Olof Gränström, der er projektchef i Gapminder. Til daglig arbejder han sammen med blandt andre forskere ved University of Oxford om at indsamle og formidle data fra kilder som FN og Verdensbanken, samt fra publiceret forskning.

Mere konkret har Olof Gränström tre råd til dig, der gerne vil gøre en forskel i verden.

1) Vær ydmyg over for ting, du ikke ved med sikkerhed

»Verden er et stort sted, og du kan ikke vide alt – men du kan finde ud af det. Lad være med at træffe beslutninger ud fra, hvad du tror er rigtigt, men opsøg den viden, du skal bruge,« siger Olof Gränström.

Han peger på, at Gapminder for eksempel har et væld af data om verden præsenteret på let tilgængelig vis – også til særlig brug i skoler.

Loading...

Du kan få mange flere gode råd, debattere og udveksle ideer om at redde verden i Videnskab.dk's frit tilgængelige Facebook-gruppe om emnet. Meld dig ind i dag!

2) Vær selvkritisk

Tænk især over, hvordan du bruger medier. Mange af os læser de mest dramatiske ting om verden. Om katastroferne, terrorangrebene, skilsmisserne.

»Øv dig på at være opmærksom på og kritisk over for, hvad din hjerne suger til sig. Og fortæl den så, at 'headlines' (overskrifter) ikke er det samme som 'trendlines' (strømninger),« siger Olof Gränström.

Det kan med andre ord generelt gå rigtig godt i verden, selvom der er enkelte møg-historier, som rammer avisernes forsider. 

»Når man taler om at redde verden, er det vigtigt at holde fokus på de store perspektiver. Vi skal lade os motivere af de store fremskridt, der har været, samtidig med at vi ser på, hvad der er af udfordringer at tage fat på,« siger Olof Gränström og fortsætter:

»Det kan være svært på grund af medielogikken med fokus på daglige, hurtige, dramatiske nyheder. Det er let at blive fanget af enkelte historier og få en følelse af magtesløshed. Pointen med at se på fakta er, at man kan se, at det nytter. Det går fremad. Vi kan finde løsninger.«

3) Lad være med at insistere på, at verden enten er positiv eller negativ

»Øv dig i at have begge perspektiver på samme tid. Mange er nu løftet op fra ekstrem fattigdom. Men ikke alle; andre har stadig brug for hjælp. Verden rummer både positivt og negativt. Øv dig i at se både udfordringer og forbedringer på én gang,« lyder det fra Olof Gränström.

Hvis du vil dykke lidt mere ned i, hvorfor vi har svært ved at forholde os objektivt til omverdenen, kan du for eksempel læse artiklen, 'Hvorfor tror vi mest på fakta, der matcher vores holdninger?'

Du kan også gå på jagt efter flere facts i for eksempel Gapminders samling om populære emner om verdens tilstand.

Hvis du vil have flere råd om, hvordan du kan handle for at gøre verden til et lidt bedre sted, kan du læse andre artikler i vores serie, for eksempel:

• Forsker: Spis mindre kød, og giv penge til de rigtige
• Professor: Insister på at betale ulandsbistand – og drop store hoteller
• Forsker: Red verden med verdensmål frem for fairtrade-bananer

Eller – du kan kaste dig over den fulde TED Talk om vores skæve verdensbillede, nævnt i starten af denne artikel, med Hans og Ola Rosling.

TED-foredraget varer knap 20 minutter, men uanset om man kan lide afdøde professor Hans Roslings ligefremme stil eller ej, er det faktuel underholdning hele vejen.