Thor Heyerdahl kæmpede i årevis for sine teorier om, at indianere fra Sydamerika var de første til at befolke de polynesiske øer i Stillehavet.

Hans teorier blev aldrig alment accepteret trods ihærdige forsøg på at demonstrere, at indianerne kunne sejle over Stillehavet til Polynesien på balsaflåder.

Det mest berømte er Kon-Tiki-ekspeditionen i 1947. 

Rapa Nui eller Påskeøen

Langt mod øst i Polynesien ligger Påskeøen, som er kendt for sine store Moai-statuer. Den befinder sig tættere på det sydamerikanske fastland end andre polynesiske øer.

Heyerdahl organiserede en arkæologisk ekspedition til Påskeøen i midten af 1950'erne og lancerede teorien om, at 'langørede' sydamerikanere var de første på stillehavsøen, blandt andet baseret på gamle folkefortællinger.

Yderligere undersøgelser af polynesiere har vist, at befolkningen stort set stammer fra sydøstasiatiske udvandrere.

Disse formodes at have emigreret for omkring 5.000 år siden og have spredt sig vestover på de polynesiske øer. Påskeøen skulle være blevet koloniseret af polynesierne omkring 1200 e.Kr.

Europæerne blev bekendte med Påskeøen, da den hollandske opdager Jacob Roggeveen 'fandt' øen 1. påskedag i 1722.

Otte procent af arvematerialet stammer fra amerikanske indianere

En forskergruppe ved Universitetet i Oslo har, under ledelse af Erik Thorsby, undersøgt arvematerialet fra 27 polynesiere og opdagede spor efter amerikanske indianere.

Nu er DNA'et blevet analyseret nærmere af en international forskergruppe, og resultaterne tyder på, at amerikanske indianere kan være kommet til øen før de europæiske opdagere.

»Heyerdahl tog fejl, når han fastslog, at indianere var de første på Påskeøen.«

»Vores undersøgelser bekræfter det, som andre tidligere har fundet ud af, nemlig at polynesiere var de første til at bosætte sig der,« siger Erik Thorsby, professor i immunologi ved Universitetet i Oslo og medforfatter på den nye artikel i tidsskriftet Cell, til forskning.no.

»Samtidig viser de, at der rent faktisk kan være kommet amerikanske indianere til Påskeøen, måske relativt kort efter den polynesiske kolonisering.«

Hvordan kom indiansk arvemateriale til Påskeøen?

DNA-materialet fra Påskeøen blev samlet af Erik Thorsby, da han tog blodprøver fra urbefolkningen i 1971 og 2008.

Forskerne opdagede, at 16 procent af det genetiske materiale stammede fra europæere.

Ved hjælp af statistiske analyser vurderer forskerne, at dette genmateriale kom ind i befolkningen omkring 1850-1895.

Men de opdagede også, at otte procent af materialet kunne spores tilbage til amerikanske indfødte. Disse DNA-spor stammer fra perioden mellem 1280 og 1495.

Dette tidsrum er efter den polynesiske kolonisering, men før europæerne kom. Derfor kan disse gener altså ikke stamme fra amerikanske indianere, der kom med europæerne.

Men det store spørgsmål er stadig ubesvaret: Hvordan kom indiansk arvemateriale til Påskeøen?

Kom de fra øst eller vest?

Disse undersøgelser siger ikke noget om, hvordan DNA-materiale har spredt sig, men i hvert fald at der sandsynligvis har fundet en udveksling sted på en eller anden måde.

»Vi kan ikke udelukke, at sydamerikanerne rejste over Stillehavet med balsaflåder, som Thor Heyerdahl mente,« siger Erik Thorsby.

»Nu ved vi, at denne sørejse rent faktisk var mulig.«

Dog mener Erik Thorsby, at det er mere sandsynligt, at polynesierne rejste til Sydamerika og tog amerikanske indianere med sig tilbage til Påskeøen.

»Polynesierne sejlede østover, da øerne blev koloniseret. Hvis nogle af dem sejlede forbi Påskeøen, er der ikke flere stop mod øst, før man kommer til Sydamerika.«

Der findes også andre tegn på, at der har været kontakt mellem Polynesien og Amerika. Blandt andet er der fundet sødkartoffelavlinger, som er ældre end den europæiske kolonisering på de polynesiske øer. Den søde kartoffel kommer oprindeligt fra Sydamerika.

Ville have haft ældre knogler

Hvis man undersøgte DNA-materiale fra Påskeø-levn, som er ældre end den europæiske kolonisering, ville man måske med endnu større nøjagtighed kunne bestemme, hvornår en eventuel DNA-udveksling fandt sted.

»Vi har prøvet at få fat i ældre knoglefragmenter, men der er sat store restriktioner på at få fat i sådant materiale fra urbefolkningen.«

»Samtidig føler vi os nu temmelig sikre på de resultater, vi har fået,« siger Erik Thorsby.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle