En egyptisk kvindelig mumie har siden hun blev udgravet i 1935 fra arkitektens Semnuts gravkammer vakt stor opsigt.
Kvindens ansigt er nemlig låst i et slags skrig, hvilket har fået forskere over hele verden til at spekulere i, hvorfor kvinden mon har set sådan ud.
En af teorierne har gået på, at egypterne, der har udført balsameringen i Det Nye Rige omkring år 1507–1458 før vor tidsregning, har været dovne og blandt andet skulle have undladt at binde hendes mund korrekt sammen.
Men ifølge et nyt studie udført af blandt andre forskere fra Kairo Universitet, har balsameringen af den skrigende mumie foregået lige efter bogen. Det skriver ScienceAlert.
Via blandt andet CT-skanninger og analyser af rester fra kvindens lig afslører forskerne bag studiet, at kvinden er balsameret med tidens klassiske ingredienser som enebær og harpiks, der er blevet importeret fra henholdsvis Afrika og Arabien.
Kvinden, der er 1,54 meter lang og døde som cirka 48-årig, ligger i en trækiste. På hovedet har hun en mørk flettet paryk af fibre fra dadelpalmetræer som, ifølge forskerne, er blevet indfarvet med bjergkrystaller som kvartz og albite.
Intet tyder altså på, at balsameringen af ’den skrigende mumie’ har været sløset, påpeger forskerne i studiet.
Annonce:
I stedet foreslår de en anden forklaring på, at kvindens mund står åbent i et skrig.
»Mumiens skrigende ansigtsudtryk kan tolkes som en kadaver-spasme, hvilket indikerer, at kvinden døde skrigende i stor smerte.«
Forskerne understreger dog, ifølge ScienceAlert, at teorien er kontroversiel, og at man endnu ikke har fuld evidens for kadaver-spasmer.
