På en 3.500 år gammel papyrus, hvis ene halvdel befinder sig i Frankrig og den anden i København, har man fundet den hidtil ældste manual i, hvordan de gamle egyptere mumificerede deres afdøde for at gøre dem klar til efterlivet.
Den mysterieomgærdede balsameringsproces er nu blevet rekonstrueret af egyptolog Sofie Schiødt fra Københavns Universitet, der som del af sin ph.d.-afhandling har oversat den såkaldte Louvre-Carlsberg Papyrus, hvor vejledningen blev fundet.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
\ Egyptens mumier
Oltidens egyptere mente, at kroppen og sjælen fulgte hinanden til efterlivet, og derfor var det vigtigt, at kroppen blev bevaret.
Mumificering var dyrt, og derfor stammer de fleste mumier, man har fundet, fra adelige og velhavende borgere, foruden faraoerne.
De gamle egyptere mumificerede også tusindvis af dyr, blandt andet som offergaver til guderne.
Kilder: Videnskab.dk, Smithsonian Museum
Før opdagelsen af denne nye tekst, som blev fundet i en ellers urelateret medicinsk tekst om urtemedicin og hudlidelser, kendte man kun til to andre balsamerings-tekster fra det gamle Egypten, og begge er meget yngre.
»Mange af de beskrivelser af balsameringsteknikker, som vi finder i denne papyrus, er blevet udeladt i de to senere tekster om balsamering, som vi kender til, og beskrivelserne er ekstremt detaljerede,« forklarer Sofie Schiødt, ifølge pressemeddelelsen.
Selvom teksten er mere detaljeret end de yngre tekster, lader det til, at den ikke var for nybegyndere.
»Teksten fungerer nærmest som et opslagsværk, så den må have været tiltænkt specialister, der havde brug for at blive mindet om visse detaljer. For eksempel opskrifter på salver og anvendelsen af forskellige typer bandager. Nogle af de enklere processer, for eksempel udtørring af liget med natron, er udeladt,« uddyber Sofie Schiødt.
\ Læs mere
Balsameringsprocessen varede 70 dage
Manualen, som er fra omkring år 1.450 fvt, har gjort det muligt at rekonstruere den 70 dage lange balsameringsproces, som var opdelt i en 35 dage lang udtørringsperiode efterfulgt af en 35 dage lang indpakningsperiode.
Egyptologerne ved nu, at hele proceduren var opdelt i fire-dages intervaller, hvor balsamørerne behandlede den afdødes krop med forskellige materialer og fjernede organerne og hjernen.
Teksten giver også et hidtil uset indblik i, hvordan den afdødes ansigt blev behandlet. Noget, som man tidligere har måttet gisne om ud fra analyser af mumierne.
»Den indeholder en liste over ingredienser til et middel, der fortrinsvis består af plantebaserede aromastoffer og bindemidler, der koges sammen til en væske, som balsamøren dypper et rødt klæde i,« forklarer Sofie Schiødt, ifølge pressemeddelelsen.
»Det røde klæde lægges derefter over den afdødes ansigt for at omslutte det i et beskyttende, velduftende og antibakterielt hylster.«
Begejstret forsker: Teksten er unik
For at få et uafhængigt perspektiv på opdagelsen har Videnskab.dk talt med Paul John Frandsen, tidligere egyptolog ved Københavns Universitet, som var med til Sofies Schiødts ph.d.-forsvar og er begejstret.
»For det første indeholder teksten ting, som man ikke kender fra steder, og detaljer, som støtter op omkring, hvad man ellers vidste ud fra analyser af den måde, mumierne blev behandlet, specielt med ansigtet.«
Ifølge Paul John Frandsen er det foruden tekstens detaljerigdom også dens alder, som gør den unik.
»Det interessante er, at den er fra Det Nye Rige, og det vil sige, at den er over tusind år ældre end de andre, kortere beskrivelser man har,« fortæller han.
\ Egyptens historie
Det oldegyptiske riges tusindårige historie inddeles normalt i syv æraer, som strækker sig fra forhistorien frem til 332 f.Kr., hvor Alexander den Store erobrede landet og bragte græsk kultur med sig.
- Arkaiske Periode og Gamle Rige (ca. 2950-2125 f.Kr.)
- 1. mellemtid (ca. 2125-2004 f.Kr.)
- Mellemste Rige (ca. 2004-1802 f.Kr.)
- 2. mellemtid (ca. 1800-1550 f.Kr.)
- Nye Rige (1550-1070 f.Kr.)
- 3. mellemtid (1070-712 f.Kr.)
- Sentiden (712-332 f.Kr.)
Kilde: denstoredanske.lex.dk
»Det er i virkeligheden blot en af de utroligt mange interessante papyri, der befinder sig i København. Vi har en af de største samlinger i verden af papyri, især fra Sentiden, som går under navnet Papyrus Carlsberg (Samlingen, red).«
Lige denne papyrus besidder Papyrus Carlsberg Samlingen dog kun halvdelen af: Det er ifølge Paul John Frandsen ikke uhørt, at papyri, når de bliver fundet, saves over i to og sælges til forskellige personer eller organisationer.
I dette tilfælde ligger den anden halvdel på Louvre-museet i Paris, hvor dele af den er blevet oversat ved tidligere lejligheder.
Indtil videre findes Sofie Schiødts oversættelse kun i hendes ph.d.-afhandling, som man kan få ved at kontakte hende på email, men ifølge pressemeddelelsen vil den samlede oversættelse af Louvre-Carlsberg Papyrussen, med kommentarer, blive udgivet i et samlet værk i 2022.