Hvad kan man lave fredag aften?
Man kan tage ud at spise, måske drikke øl på en bar, tage i biografen eller til koncert.
Alt sammen lyder meget rart, men det er nok begrænset, hvor meget man lærer.
Ifølge Jácome Armas, der er postdoc i teoretisk fysik ved Université Libre de Bruxelles i Belgien, er de fleste af nattelivets aktiviteter bundet sammen af én ting – øl.
Det er der som sådan heller ikke noget galt i, ifølge ham, men han så gerne, at videnskab kom til at fylde mere i nattelivets kulturelle billede. Det fortalte han til Science Nordic ved FENS – en stor hjerneforskningskonkurrence, som fandt sted i Bella Centeret i København for nylig.
Derfor forsøger han sammen med ligesindede i projektet Science and Cocktails at lave events, der tilbyder oplæg fra dygtige forskere, og som samtidig er integreret i alle de andre aktiviteter, som vi så godt kan lide at foretage os en fredag aften.
»Vi har cocktails, der er inspireret af forskningens verden med rygende tøris. Vi har koncerter mellem forelæsningerne, og vi har omkring 300-600 deltagere til vores arrangementer,« fortæller Jácome Armas.
Derfor skal vi høre foredrag fredag aften
Ifølge Jácome Armas er der flere grunde til at gøre videnskab til en større del af de kulturelle tilbud, vi har.
»Der er sket en stigning i antallet af publikationer. Der er sket en stigning i interessen hos den brede offentlighed, og så er der en forpligtelse til at dele videnskabelige resultater,« siger han til ScienceNordic i videoen øverst i artiklen.
Han mener også, at der er mange mennesker, som slet ikke ved, at de faktisk har en interesse for videnskab, fordi den aldrig er blevet præsenteret for dem på en måde, som virker appellerende.
»Vi ved, at hvis vi skaber platformen, så kommer de,« siger han.
Grunden til, at det lige skal være om aftenen er ganske simpel.
»Mennesker har travlt om dagen. Hvis du skal bruge menneskers tid i en time eller mere, må det være, når folk har tiden,« siger han.
Man lavede allerede videnskabelige fyraften-events for 200 år siden
Det er ikke nogen ny idé at lave videnskabelige events med det formål at oplyse offentligheden.
Allerede i 1816 var N.F.S Grundtvig i gang med at udbrede folkeoplysningen gennem tidsskriftet Danne-Virke, og i 1844 kom den første højskole i Rødding.
Indimellem startede H.C. Ørsted i 1824 Selskab for Naturlærens Udbredelse, hvor alle fik adgang til forelæsninger om fysik og kemi.
Ifølge Jácome Armas sigter Science and Cocktails efter at blive en moderne udgave af den her slags tiltag, der kombinerer underholdning med uddannelse.
»Vi er nødt til at rykke videnskaben ud af det akademiske miljø«
For at skabe en nattelivskultur omkring videnskab, er vi ifølge Jácome Armas nødt til at ændre på det akademiske miljø, som vi forbinder med forelæsninger.
»Hvis jeg for eksempel siger, “I morgen tager jeg til en fed forelæsning, og bagefter skal jeg mødes med mine venner og drikke mig fuld,” så forventer vi, at det er ironisk, når vi kalder forelæsningen for “fed,” siger han.
Han mener, at der er noget negativt forbundet med forelæsninger, fordi de normalt forbindes med et akademisk miljø. Det er meningen med Science and Cocktails, at alle slags mennesker skal komme.
»Man er nødt til at fjerne det formelle, som man kender fra den akademiske verden. Det gør vi blandt andet ved at introducere talerne på en anderledes måde,« siger han.
Imens viser han et klip, hvor en nøgen mand deler cocktails ud, inden nobelprismodtager David Gross skal på scenen for at tale om strengteori.
»Vi laver en slags teatralsk sketch, så kommer der en nøgen mand ind, tager et par cocktails. Det er helt klart mærkeligt,« siger Jácome Armas.
Men hvad sker der, når vi gør den slags, spørger han retorisk.
»Mennesker råber og klapper. Det er afslappet. Det sætter forskerne i samme bås, som alle andre. Publikum bliver meget modtagelige for informationen,« svarer han selv.
Science and Cocktails har indtil videre eksisteret i 7 år, hvor de har holdt over 100 events på Christiania i København.
