Forsker: Nedskæring af studiepladser giver mindre forskning

4.000 studiepladser skal mellem 2015 og 2017 nedlægges på en række videregående uddannelser i hele landet. Det er især de humanistiske fag som fremmedsprog, æstetiske fag og medie og kommunikation, hvor der vil blive skåret mest i antallet af pladser.

Det betyder, at nogle uddannelser helt vil forsvinde, fordi der er for få studerende. Men det vil også have den konsekvens, at der bliver færre penge til forskning på de fakulteter, som skal skære mange studiepladser, vurderer uddannelsesforsker Palle Rasmussen.

»Uddannelsestaxameteret er størstedelen af universiteternes finansiering – og det er klart, at når der bliver skåret i studiepladserne, så skal man skære ned på personalet som forskere og undervisere. Det betyder, at der kommer mindre forskning fra de fakulteter,« siger Palle Rasmussen, der til dagligt leder Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet

Planen vil skabe turbulens

Tanken med Uddannelses- og forskningsministeriets plan er, at færre færdiguddannede skal gå direkte ud i arbejdsløshed, når de er færdige med deres studier, forklarer uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) i en kronik i Politiken i dag.

Palle Rasmussen mener, at det er godt, at staten går ind og tager ansvar og sørger for at gøre noget, så der ikke er for mange, der uddanner sig ud i arbejdsløshed. Men det går for hurtigt, med at få implementeret planen.

»Når der bliver skåret ned på studerende, så skal man selvfølgelig af med nogle medarbejdere, og det vil sikkert skabe en turbulens, som går ud over arbejdspladskulturen og kvaliteten på undervisningen, fordi folk bruger kræfter på at spekulere på, hvem der skal fyres. Planen skal allerede indfases fra næste år, og det er for hurtigt i for hold til den personaleomlægning, der vil være,« siger Palle Rasmussen.

Det er svært at spå om fremtiden

Palle Rasmussen foreslår, at man i stedet for at lave en plan for regulering af studiepladserne hurtigt, burde Udannelses- og forskningsministeriet have talt med blandt andre de studerende og erhvervslivet inden, så planen kunne blive forbedret.

»Det kan være svært at lave ordentlige optagelsestal, som tager højde for fremtidens behov. I 80’erne oplevede vi, at der var stor ledighed blandt ingeniører, fordi der blev uddannet alt for mange. Det samme er sket for læreruddannelsen, hvor man har op- og nedreguleret. Det er ikke nok at tage udgangspunkt i ledighedstal, der skal flere aktører på banen for eksempel de studerende og erhvervslivet,« siger Palle Rasmussen.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen støtter Palle Rasmusen og er enig i, at det er godt, at regeringen gør noget på området.

»Uddannelser er ikke rettet mod ét enkelt job – de kan bruges forskellige steder. Det gør derfor ekstra svært at lave større reguleringer på antallet af studiepladser. På den anden side kan man se på tallene, at der er uddannelser på humaniora, hvor kandidaterne har svært ved at finde arbejde og ender med at tage ufaglærte jobs. Derfor er det ikke en helt tosset idé,« siger Flemming Ibsen, der er professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Færre vil tage en uddannelse

Ifølge Sofie Carsten Nielsen vil der ikke blive færre studiepladser i det store hele. De studerende vil blot være nødt til at gå andre veje, hvis de ikke kommer ind på deres studie. Palle Rasmussen mener dog, at der faktisk er færre, der vil få en uddannelse.

»Jeg kan ikke se, hvad politikerne tænker sig. De håber jo, at de studerende vil flytte sig over på studier med bedre jobchancer. Men der vil være nogle, som ikke vil, fordi de vil gå på uddannelser, som afspejler deres interesser. Man flytter sig ikke fra kunst og æstetik til ingeniør. På den måde begrænser man antallet af folk, der bliver uddannet,« siger han.