Vi lever i en tidsalder, der er fuld af konspirationsteorier om, hvordan vores verden er formet af dunkle sammensværgelser, hemmelige organisationer og handler foretaget bag lukkede døre.
Selvom konspirationsteorierne ofte bliver anset som opspind, udtænkt af triste mennesker iført anorakker og sølvpapirshatte, relaterer de ofte til realpolitikken i forskellige dele af verden.
Konspirationsteorierne omgærder for eksempel TTIP, Davos, CIA og lige for tiden også Bilderberg-konferencerne.
LÆS OGSÅ: Bilderberg er ren indpakning
Bilderberg er forskanset bag massiv sikkerhed
\ Om Bilderberg-konferencerne
Bilderberg-konferencerne betegner uformelle møder mellem indflydelsesrige personer fra Europa, USA og Canada, indledt 1954 på Hotel de Bilderberg i den hollandske by Oosterbeek.
Såvidt vides findes der ingen formelle statutter om Bilderbergkonferencerne stiftelse, herunder formål samt medlemskab, idet omverdenen ikke har fået tildelt nogle informationer om konferencerne. Det betyder også, at konferencernes finansielle forhold er meget lidt gennemskuelige.
Fra dansk side har bl.a. politkerne Ole Bjørn Kraft, Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen samt erhvervslederen Mærsk Mc-Kinney Møller deltaget.
I Danmark har været afholdt møder i 1956 (Fredensborg), i 1969 (Marienlyst) og i 2014 (København).
Bilderbergkonferencerne har igennem tiden ofte været et yndet emne for diverse konspirationsteorier.
Kilde: Den Store Danske
Har du ikke hørt om Bilderberg-konferencerne? Det er nok fordi, møderne er forskanset bag massiv sikkerhed, Medierne er ikke inviteret, der vedtages ikke erklæringer, der stemmes ikke om noget, og der udsendes ikke oplysninger om, hvem der har sagt hvad.
Dette års møde begyndte den 9. juni og finder sted på luksushotellet Taschenbergpalais i Dresden. Alle andre detaljer er imidlertid hemmeligholdt.
LÆS OGSÅ: Anders Eldrup: Sådan er Bilderberg i dag
Stor mistænksomhed omgærder Bilderbeg-møderne
Siden det første møde blev indledt i 1954 på Hotel de Bilderberg i den hollandske by Oosterbeek i provinsen Gelderland, har konferencerne været omgærdet af stor mistænksomhed.
Fra midten af 1960’erne (og måske endda før) har kritikerne mistænkt møderne for at være der, hvor den nye verdensorden forhandler og gør forretninger.
Ligesom Bohemian Grove, Den Trilaterale Kommission og Area 51 vækker Bilderberg konspirationsteoretikeres paranoia; de hævder, at en broget forsamling tilbringer tiden med at diskutere, hvordan de kan undertvinge os alle.
LÆS OGSÅ: Konspirationsteorier satte Bilderberg-forsker i gang
Vanvittigt at forbinde Bilderberg med Illuminati?
Der findes et utal af hjemmesider, der alle indeholder farverige hotlink, der forbinder Bilderberg og Illuminati, diverse frimurere, Prinsesse Dianas død og så videre og så videre; det er en verden, der gradvist bliver mere og mere vanvittig.
Eller gør den?
LÆS OGSÅ: Hvem tror på konspirationsteorier?
Som den skotske økonom og moralfilosof Adam Smith engang sagde:
»Handelsfolk mødes sjældent – selv i lystigt og muntert lag – uden, at samtalen ender som en sammensværgelse mod offentligheden eller i foranstaltninger, der hæver priserne.«
Så forestil dig, hvad der virkelig finder sted på hotellerne i tiden mellem de store, tunge måltider og angrebene på de velassorterede minibarer.
Skal ikke bekymre sig om partilinjen
Officielt lyder det, at de uformelle diskussioner omhandler megatrends og større verdensanliggender.
Forrige år var emnerne ifølge programmet kunstig intelligens, cybersikkerhed, den kemiske våbentrussel, Grækenland, Irak, NATO, Rusland, terrorisme og det amerikanske valg.
Fordi mødet er fortroligt, behøver deltagerne ikke bekymre sig om at følge partilinjen. De kan istedet udforske forskellige scenarier og sige deres ærlige mening; der er ingen dagsorden, ingen forsæt, afstemning eller efterfølgende udtalelser og redegørelser.
Det lyder altsammen som et behageligt seminarieophold.
(Foto: Konstantin Tronin/Shutterstock)
LÆS OGSÅ: Konspirationsteorier om Hitlers død afspejler vores trang til hævn
Brug for at stoppe op og tage tingene til efterretning
Sidste års møde var stedet, hvor toppolitikere fra hele verden kunne mødes og sludre med hinanden og erhvervsledere fra Google, BP, Shell, Deutsche Bank og andre store virksomheder.
Efter diverse præsentationer og kanapeer er der mulighed for at udforske aktuelle emner på en måde, som lederne kun sjældent kan i løbet af deres hæsblæsende arbejdsdag.
Den fries verdens ledere har brug for at stoppe op og tage alting til efterretning indimellem.
Medlemmerne repræsenterer et smalt spektrum
Men hvad angår Bilderberg har konspirationsteoretikerne en pointe.
Politikerne og forretningsmændene (for størstedelen er nu engang mænd) har i sidste ende fælles egeninteresser. De er alle efterkrigstidens kapitalismes transatlantiske succeshistorier.
Og hvad ved de egentlig om det ‘Prekariat’ (se faktaboks, red.), som de angiveligt diskuterer?
\ ‘Prekariatet’ – det nye globale proletariat
Guy Standing – professor ved University of London med over 30 års arbejdserfaring i International Labour Organisation – har med sin bog ‘The Precariat’ stillet skarpt på de stadigt mere marginaliserede, prekære arbejdere.
Ifølge Standing har den stigende fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som følge af globaliseringen og neoliberalisme, ført til en øget fragmentering og polarisering på arbejdsmarkedet.
Guy Standing identificerer en global tendens til, at en stadig større gruppe mennesker presses ud på randen af arbejdsmarkedet. Han maler et skræmmende billede, hvor stadig flere lever udsatte på randen af arbejdsmarkedet på jagt efter løsarbejde uden basale rettigheder og kontrol over eget liv og egen fremtid.
Fælles for dem er, at de har usikre arbejdsforhold uden pension eller ferie og med ringe mulighed for at kunne kvalificere sig til dagpenge. Uden sociale rettigheder og med en uvis fremtid.
‘Prekariatet’ beskriver det nye klassesamfundshierarki, hvor salariatet (fastlønnede) og proficians (professionsteknikere) udgør en ny, øvre middelklasse, og proletariatet (the precariat) udgør en ny underklasse lige akkurat inden for eller helt uden for arbejdsmarkedet.
‘Prekariatet’ er et moderne pjalteproletariat, hvor fremmedgjorte kæmper for opretholdelse af livet på randen af arbejdsmarkedet. Men hvor pjalteproletarerne var så marginaliserede, at de ikke var nogen fare for det bestående, er det nye globale proletariat ifølge Guy Standing en farlig klasse, der rummer kimen til oprør.
Hvis man tilbringer en stor del af tiden på første klasse, forekommer det uden tvivl logisk at antage, at det er selvforskyldt, at man er placeret lige dér. Oksefileten smager altid bedre ledsaget af en god portion selvtilfredshed.
Så de 120-150 medlemmer af den globale elite, der mødes hvert år – to tredjedele af deltagerne fra Europa og resten fra Nordamerika – er nok ikke frygteligt motiverede til at ændre særlig meget.
Det er uden tvivl også årsagen til, at de inviterede deltagere har en tendens til at være erhvervsledere, finansministre og statsledere; et meget smalt erhvervs- og positions-spektrum.
Visse kritikere har deltaget på møderne – journalisterne Will Hutton i 1997 og Jonathan Porritt i 1999 – men de er et fåtal, og der er langt imellem dem.
Det er derfor usandsynligt, at samtalerne udforsker radikale reformer, som kunne være til fare for deltagernes magt og privilegier.
Bilderberg er underlagt gruppetænkning
Konspirationsteoretikerne giver konspirationsteorier et dårligt ry. Men konspirationer eksisterer, og Bilderberg er én af dem.
LÆS OGSÅ: 11. september – en konspirationsteori
Politik på elite-niveau er lige netop en konspiration i den forstand, som Adam Smith talte om.
Når deltagerne på Bilderberg-konferencerne samles en gang om året, beskæftiger de sig bestemt ikke med sønderlemmende selvkritik. De konsoliderer i stedet antagelsen om, at de tilsammen danner den bedste økonomiske og politiske orden.
Det er lige præcis, hvad organisationspsykologen Irving Janis beskriver som ‘gruppetænkning’, hvor uenighed er marginaliseret og konsensus forstærket.
‘Gruppetænkning’ (‘groupthink’) er en beskrivelse af den proces, hvor gruppepresset og homogeniteten i en gruppe bliver så stort, at det blokerer for alternative tilgange og fører til irrationelle beslutningsprocesser.
Fænomenet opstår hyppigst, når:
- en gruppe er meget homogent sammensat
- en gruppe er isoleret fra eksterne stimuli
- der ikke er truffet nogle klare regler og retningslinier for, hvordan man træffer beslutninger
Bilderberg er ren selvtilfredshed
Hvis Bilderberg-deltagerne virkelig havde lyst til at udforske de globale udfordringer, er det ikke hinanden, de skal tale med.
Vi ved allerede, at magteliten organiserer verden hen over hovederne på os.
Bilderberg afslører, at det, der finder sted ved de endeløse, globale konferencer og topmøder, er en enorm mængde selvtilfredshed.
Og det er meget mere skræmmende end anorakkerne og sølvpapirhattene, der sidder og mumler om Illuminati.
Martin Parker hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
