Konspirationsteorier satte Bilderberg-forsker i gang
Konspirationsteorier om Bilderberg får næring af folk, der konstruerer beviser og fordrejer fakta, som man kender det fra Holocaust-benægtere. Det fastslår dansk forsker efter tre års intensivt arbejde.

Tanken om, at en lille gruppe magtfulde mennesker i Bilderberg styrer verdens gang er helt forfejlet, mener dansk forsker. »Hvis man tror, at virkelig kontroversielle diskussioner kommer frem her, må man tro om igen,« lyder det. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

Tanken om, at en lille gruppe magtfulde mennesker i Bilderberg styrer verdens gang er helt forfejlet, mener dansk forsker. »Hvis man tror, at virkelig kontroversielle diskussioner kommer frem her, må man tro om igen,« lyder det. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

 

Analyser og beskrivelser af Bilderberg-sekretariatets arbejde med at planlægge organisationens møder udgør Ingeborg Philipsens afhandling ‘Diplomacy with Ambiguity: The History of the Bilderberg Organisation 1952-1977'.

Men de tre års arbejde er i høj grad påvirket af en grundfæstet nysgerrighed over for konspirationsteoretikeres vilde – og mere og mere populære – tanker om, at Bilderberg sætter dagsordenen for verdens ledere og kan få de vildeste begivenheder til at finde sted, om det så er angrebet på USA 11. september 2001, Muhammed-krisen eller Prinsesse Dianas død i en trafikulykke.

Konspirationsteoretikere bryder elementære regler

»Jeg har brugt en stor del af min tid på at undersøge konspirationsteorier, men har desværre måttet skære den del væk fra min afhandling af pladshensyn. Derfor er jeg glad for her at slå fast, at konspirationsteoretikerne blander fakta og fiktion og undlader de kilder, der ikke passer ind i deres billeder.«

»De arbejder ud fra en metode, som i høj grad ligner den akademiske metode, jeg har lært på historiestudiet – med notehenvisninger og inddragelse af dokumenter – men de bryder altså nogle hele elementære regler for kildekritik,« fortæller Ingeborg Philipsen, ph.d. fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Lige dele fakta og konstruerede beviser

Ingeborg Philipsen fik øjnene op for teoriernes stærke fascinationskraft, da hun læste en bog af William Engdahl, som ifølge Ingeborg Philipsen fremstår troværdig for personer helt ind i det akademiske miljø.

Fakta

Ifølge Ingeborg Philipsen er seneste skud på konspirationsstammen, at jordskælvet i Japan i marts 2011 blev sat i gang af det amerikanske efterretningsvæsen. Noget lignende har været fremme i forbindelse med jordskælvene i Haiti.

Engdahl har som journalist blandt andet skrevet bøger om den ’virkelige’ baggrund for GMO, om USA’s medvirken til at styrte shahen i Iran i 1979 og om sammenhænge i den store olieindustri, på Wall Street og blandt verdens magtfulde folk.

Ligesom meget anden litteratur med konspirationsteorier er Engdahls værker spækket med referencer og fodnoter, som giver indtryk af, at researchen er sober og gennemarbejdet.

Virkeligheden er som regel en ganske anden, beretter Ingeborg Philipsen.

»Går man i dybden med fodnoterne, så indeholder de lige dele fakta og mere eller mindre konstruerede beviser. De henviser til virkelige dokumenter, men med grove fejlfortolkninger, hvor man ser bort fra alt det, der modsiger ens teori om f.eks. Bilderbergs indflydelse. Det gør vold på alt, hvad jeg har lært,« konstaterer Ingeborg Philipsen.

Pynter sig med lånte fjer fra den akademiske verden

Mødet med William Engdahls arbejde fik Ingeborg Philipsen til at kigge bredere ud i konspirationsteorier om Bilderberg.

Fakta

Ingeborg Philipsen understreger, at Bilderberg selv er skyld i en del af det kritiske fokus pga. tvetydige udmeldinger: de spiller på det fortrolige, men benægter, at de har store hemmeligheder, og de benægter at søge indflydelse, men inviterer alligevel kun indflydelsesrige mennesker.

»Det er interessant at se, hvordan konspirationsteorierne i høj grad bliver lavet af et netværk af teoretikere, der laver et spejlbillede af det traditionelle akademiske miljø.«

»De henviser hele tiden til hinanden og pynter sig med referencer til f.eks. obskure autoriteter som den tidligere trotskist Lyndon LaRouche eller til betegnelser som Schiller Instituttet, der leder tanken hen på officielle navne i det akademiske miljø – og mange af deres tidsskrifter ligner almindelige akademiske tidsskrifter i layoutet. De forsøger på den måde at pynte sig med lånte fjer,« fortæller Ingeborg Philipsen, der i dag er museumsinspektør på Museum Amager.

Akademikere er for dovne til at gå imod teorierne

Historikeren har bidt mærke i, at konspirationsteoretikerne gør et stort nummer ud af at sige, at de ikke beskæftiger sig med konspirationsteorier – for så ville deres indlæg blive affærdiget som tosserier. I stedet hævder de at lægge fakta frem.

Hun bemærker også, at de har en evne til at dukke op i forskellige sammenhænge, hvor man måske ikke forventer at møde dem: På Københavns Universitet, i radioen eller på TV 2; måske fordi tilhørerne og journalisterne ikke rigtigt kan gennemskue deres ærinde eller kan bedømme, om der er hold i påstandene.

»Jeg vil påstå, at de får opmærksomhed og mere og mere kommer op i respekterede sammenhænge, fordi der ikke mindst i akademiske kredse er en vis dovenskab eller negligering over for at finde svarene på de spørgsmål, som teoretikerne stiller. Det fik betydning for min interesse for Bilderberg, for det var tydeligt, at der var spørgsmål i forhold til Bilderbergs egen forståelse, som ikke blev stillet på den konto,« siger Ingeborg Philipsen.

Konspirationsteorier skal have modspil

Konspirationer findes jo faktisk – for bare at nævne én, så overgik Watergate-skandalen det, man i sin vildeste fantasi kunne forstille sig. Men det må ikke få os til at sluge al kritik af ’eliten’ eller ’magthaverne’, for så skrider grundlaget for demokratiet.

Ingeborg Philipsen

Historikeren nævner sit eget ph.d.-forsvar som et »utroligt sigende« eksempel på modvilje: Opponenterne havde ifølge Ingeborg Philipsen svært ved at acceptere, at man kunne bruge tre år på at undersøge en organisation, som man ikke på forhånd havde defineret som indflydelsesrig.

»Én af opponenterne spurgte ligefrem, om det ikke var spild af tid at bruge tre år på at undersøge Bilderberg og så finde ud af, at de ikke satte dagsordenen i verden. Mit svar er: I skulle se at trække i arbejdstøjet og give konspirationsteoretikerne modspil i dette og mange andre spørgsmål,« siger Ingeborg Philipsen.

Konspirationsteoretikere tager patent på virkeligheden

Arbejdet med Bilderberg og konspirationsteorierne har givet Ingeborg Philipsen en klar opfattelse af, hvordan mange konspirationsteoretikere ser på verden og tænker om sig selv. Enkelte er mest bare kritiske over for magtkoncentrationer og sammenblandingen af politik og økonomi, mens andre er »helt ude på overdrevet« og mener, at verden er styret af én samlet skyggeregering.

Fælles for dem er, at de mener, de har et vigtigt budskab til verden.

»De har en forestilling om, at de har patent på virkeligheden, og at vi andre ser en illusion. De forsøger at hive skindet fra vores øjne, så vi kan se den ubehagelige virkelighed, som de prøver at bekæmpe: En magtelite, som har fuldstændig kontrol over staten, pressen og internationale organisationer, og som kan dreje al udvikling i én bestemt retning.«

Minder om Holocaust-benægtelse

»Det minder på mange måder om Holocaust-benægtelse,« konstaterer Ingeborg Philipsen.

»Ligesom Holocaust-benægtere vælger de at fokusere på nogle enkelte, små, udvalgte detaljer i historien, f.eks. en møtrik i ovnene, hvor gevindet ikke helt passer, og vupti, så mener de, at de kan afvise hele Holocausts eksistens. Det gør det meget svært at diskutere med dem.« 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk