Videnskab.dk har fortalt om organisationen Bilderberg, som ifølge konspirationsteoretikere har så stor magt, at de kan udløse katastrofer som terrorangreb, økonomiske kriser og jordskælv.

Bilderbergs møder har deltagelse af nogle af verdens mest magtfulde mænd, og de bliver afholdt bag lukkede døre. Men diskuterer forsamlingen virkelig overherredømme, som skeptikerne frygter? Indgår de hemmelige aftaler om verdens udvikling og styrer afgørende beslutninger om penge og magt?

Direktør for energiselskabet DONG, Anders Eldrup, har som ansvarlig for den danske delegation været fast deltager med på møderne gennem de seneste 10 år.

Her løfter han for første gang en stor del af sløret for, hvad der foregår på de årlige møder på fine hoteller forskellige steder i den vestlige verden.

Anders Eldrup, lad os starte fra en ende af: Hvordan blev du selv en del af Bilderberg?

»Bilderberg går sådan helt overordnet ud på, at mennesker fra de europæiske lande og USA gerne vil arbejde sammen og styrke relationerne. Hvert af de europæiske lande har en ’organizer’, som har til opgave at finde ud af, hvem der skal inviteres hvert år.«

»Opgaven har man i nogle år, og så tager en anden over; den går på skift. For omkring 10 år siden var Tøger Seidenfaden dansk organizer. Han ringede op og inviterede mig med på én af to billetter. Det var vældig interessant.«

»Et år eller to senere havde Tøger aftjent sin værnepligt; en organizer sidder vist i 6-8 år. Så han skulle finde en anden, og jeg tror, han først havde tænkt på en tredje, som sagde nej – men så spurgte han altså mig, om jeg kunne være ’Mr. Denmark’ og organisere det her. På den måde tror jeg, at jeg kom med på et afbud, men jeg sagde ja, fordi jeg syntes, det kunne være interessant at blive klogere på, hvad det gik ud på.«

Hvorfor sagde du ja? Altså: hvad får du ud af at være på møderne?

»I bund og grund er Bilderberg ikke andet end en konference i en uendelig række af konferencer, der findes. Og hvad få man ud af sådan en? Det er ikke til at sige præcist, men som regel bliver man lidt klogere.«

»Det specielle ved Bilderberg er, at det gennem årene er lykkedes at invitere nogle ret interessante folk. Det er vigtige kriterier, når man skal til konference, hvem man møder og hvad der foregår.«

»Bilderberg er også speciel, fordi det er en co-produktion mellem Europa og USA. Normalt kan man godt få vigtige folk fra Europa til at komme til konferencer, men det er for det meste ingen simpel sag at få amerikanere til at rejse til Europa. Det har den administrative del af organisationen været dygtig til. Der kommer typisk ledende folk fra administrationen, nogle gange ministre og viceministre.«

»Normalt ville jeg ikke møde ledende embedsmænd eller politikere fra USA en gang om året og høre deres vurderinger af de temaer, vi sætter på dagsordenen. Det er én af de ting, jeg får ud af at være der.«

»Man kan diskutere, om DONG uden videre kan bruge det til noget, men har man en bredere interesse i samfundsforhold, så er det meget interessant at høre deres syn på tingene.«

Hvordan foregår sådan et møde?

»Man mødes i 2½ dage. Der er fuldstændig som på andre konferencer sat en dagsorden op med emner, og der er indkaldt folk, der har forstand på emnerne, og som holder oplæg. Typisk holder en amerikaner og en europæer, der ikke er helt enige, et oplæg hver. Det er relativt kort, 5-10 minutter.«

»Resten af tiden er der fri debat, og qua det, at man har inviteret folk, der er vant til at ytre sig i offentlige forsamlinger, er der meget aktiv deltagelse fra salen. Så når oplæggene fra de to indledere er givet, er der en hel masse mennesker, der beder om ordet og mener en masse om emnet. Så kører debatten. Den varer vel 1½ time, og så er emnet blevet belyst fra en række forskellige synspunkter.«

Hvad gør man, når debatten er færdig?

»Så holder man kaffepause og går i gang med det næste emne. Der er absolut ingen konklusioner, og der er ikke noget operativt i det. Ingen skal bruge det til noget. Er det så til nogen nytte, kan man spørge? Jo, men jeg synes for mit eget vedkommende, at det er interessant at blive klogere på de temaer, som er oppe.«

Hvilke emner taler I om?

»Der er altid meget om sikkerhedspolitik, og det er altid interessant. Økonomisk politik fylder også meget, især når det går skidt. Bill Gates har f.eks. været forbi og fortælle om sit syn på energisektoren, som han sjovt nok havde en masse holdninger til. Et år var der også tema om hans kæmpedonation til udviklingslandene; det var også interessant.«

»Vi har de senere år også haft tema om it og meget apropos i forhold til Nordafrika: hvilken betydning har det, at internet og de nye medier spiller en rolle for, hvordan demokrati og samfund udvikler sig? Det er temaer af den slags, hvor man bagefter kan spørge, om man kan bruge det til noget konkret, men…«

Er der et element af at have nogle gode historier at dele med børnebørnene?

»Ja, det er sikkert også noget namedropping i det. Henry Kissinger har f.eks. været med siden tidernes morgen, og jeg er selv faldet i grøften ved til et selskab at fortælle om, at jeg har mødt Kissinger.«

»På et tidspunkt vokser man også fra det. Selvfølgelig kan der stadig godt være lidt om det, men de fleste er nok så robuste, at snob-effekten har begrænset værdi.«

»Jeg synes, det interessante er, når de, der organiserer mødet, har været i stand til at sætte interessante emner på dagsordenen og får helt centrale folk til at belyse dem.«

Alt det der hype omkring det er skudt ved siden af. Det er helt hen i vejret.

»Jeg har allerede nævnt nogle navne. Eric Schmidt fra Google har også været der, når vi har talt om it, som jeg ellers ikke har forstand på. Det er jo ret interessant at høre, hvad han mener om det, og det er ikke hver dag, jeg løber på ham.«

Det fremgår af gamle referater, at det i hvert fald frem til 1970erne var vigtigt at holde store og luksuriøse møder. Kan du genkende det billede stadigvæk?

»Ja, for det er jo en konference. Men det er lidt forskelligt fra land til land, og nogle gør mere ud af det end andre. Som regel foregår det på et kongreshotel, som er et pænere hotel, men ikke ekstrem luksus. Det er pænt og ordentligt og nydeligt, men ikke noget ekstravagant. Vi får mad flere gange om dagen, men sådan er det på konferencer.«

»Af og til, når der er ministre med, er der en del security omkring det, men hvis det er noget, er det nok nærmere en belastning.«

Bilderberg har en politik om at holde indholdet af møderne hemmeligt for omverdenen. Hvorfor?

»Spillereglerne er mere end 50 år gamle og gælder også mange andre steder: Når man deltager i en konference, så refererer man ikke, at Pedersen og Hansen sagde det og det. Hele ideen er jo, at man skal have en diskussion i gang på gulvet, hvor folk kan sige, hvad de tænker og ikke vejer deres ord på en guldvægt. Man kunne måske blive pinligt berørt, hvis der stod i avisen dagen efter, at Hansen havde spurgt om noget dumt, og det ville ødelægge den åbne diskussion. Man må godt blive klogere af det og bruge den nye viden selv, men man må ikke citere de andre.«

»For at illustrere det, er der hvert år et antal journalister med, ikke med henblik på at rapportere, men fordi de også har brug for efteruddannelse. De må bare ikke skrive om det, de ser og hører. Det viser i øvrigt, at selskabet slet ikke er så lukket og hemmeligt. Var det det, kunne vi slet ikke have journalister med.«

Hvilke journalister kommer med på møderne?

»De bliver valgt ud på baggrund af et skøn af, om de kan bidrage med noget interessant. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor Tøger i sin tid blev valgt ud.«

»Jeg synes i øvrigt, det var et godt valg, og Tøger var meget afholdt dernede. Han kunne deltage kvalificeret i forskelligartede debatter, og på samme måde har man i andre lande fundet nogen, der stikker lidt ud.«

Hvem inviterer du?

»Jeg har også prøvet i de her år, hvor jeg har foreslået danske deltagere, at finde nogen, der stikker lidt ud. Det fungerer ikke præcis sådan hvert år, men typisk inviterer jeg en politiker og en erhvervsmand, så man har to sektorer.«

»Inden for det politiske har jeg prøvet at variere det lidt og især få de yngre med, selvom det nogle gange er lidt svært. Jeg mener personligt, at det er en meget god efteruddannelse for unge, håbefulde danske politikere at sidde der i 2½ dage og få det kalejdoskopiske vue over, hvad der optager tænksomme folk om de store problemer, der huserer i verden for tiden.«

Jeg får mange tilbud om at gå til alle mulige konferencer, og det her er i bund og grund ikke anderledes. Men jeg vil sige, at emnevalget og kvaliteten her er en tand bedre, end det man får ved de fleste andre konferencer på grund af de folk, der kommer.

»Vi bliver lidt husmandsagtige og har nogle gange kolonihavesynspunktet i Danmark. Jeg håber, jeg har kunnet yde et lille bidrag til, at nogen har fået et ekstra perspektiv på tilværelsen.«

Men der er ikke nogen danske politikere med i år..?

»Det er første år, hvor det ikke er lykkedes at få en politiker med, men jeg har prøvet. Det har noget at gøre med valgkampen, som ingen ved, hvornår kommer, så jeg har måttet give fortabt. I stedet bliver det Peter Schütze fra Nordea og Ulrik Federspiel, der har haft en interessant karriere hos først udenrigs- og statsministerierne og nu i Haldor Topsøe.«

Apropos de magtfulde mænd: Er det jer, der styrer verden?

»Overhovedet ikke. Det er helt absurd. Jeg har godt læst noget om det, men som jeg sagde, bliver der ikke vedtaget eller besluttet noget. Møderne er ikke i nærheden af, at man skal mene noget i den retning. Det hele drives af, at folk mener noget forskelligt, så man kan få god debat. Der er intet forsøg på at konkludere, ingen autoriteter, og man kan ikke bruge en konklusion til noget, for man er der i sin personlige egenskab.«

»Når man går hjem og sidder i sin private stol, kan man reflektere over, om der er noget af det, man kan bruge. Det andet er bare helt hen i vejret. Alt det der hype omkring det; det er skudt ved siden af.«

Handler det mere om networking?

»Ja, ligesom på andre konferencer. Enhver konference har et element af networking og det at lære noget nyt. Det her er helt på samme måde.«

Du har været organizer i en del år og skal vel snart slutte. Hvem skal efterfølge dig?

»Ja, jeg synger på sidste vers. Ikke, fordi jeg er træt af det, men fordi set-uppet er sådan, at der skal andre til, så man får noget rotation.«

»Min afløser skal være én, der er interesseret i det. Det tager ikke frygtelig meget tid, men det er ikke nok at være en dygtig forretningsmand, fordi diskussionerne handler om andet, end hvad der står på bundlinjerne. Det skal være én med bredere interesse for samfundsforhold, hvor økonomi er en vigtig del. Det skal ikke være en politiker, men en, der har en platform og kan operere i det her.«

»Det skal også være en med en vis status, så han kan overtale ledende danske politikere til at deltage. Det er hovedopgaven: Når man henvender sig til folk og spørger, om de vil deltage, så skal de lytte.«