Det er altid godt at kunne gå til kloge mennesker med livets små og store problemer.
For det meste har de et godt svar, hvor de nogle gange tænker helt ud af boksen. De får det i hvert fald til at føles sådan.
Vi læser bøger og diskuterer store emner med andre for selv at blive opfattet som kloge.
Men hvad er 'opskriften'? Hvem bliver egentlig opfattet som klog og hvorfor?
»Har låst sig selv helt fast«
Lars Svendsen er professor i filosofi ved Universitetet i Bergen og aktuel med bogen 'Dumhed, idioti og dumme idioter'.
I bogen præsenterer han et lidt mere nøgternt syn. Målet er ikke nødvendigvis at blive betragtet som klog af andre, men at blive lidt mindre dum.
De værste ifølge Lars Svendsen er dumme idioter, hvilket på mange måder er det modsatte af, hvad han synes er klogt.
»Den dumme idiot har låst sig fuldstændig fast. Han er ikke modtagelig for modargumenter og ikke lydhør over for andre,« siger Lars Svendsen.
Så hvad er det modsatte?
»At kunne være til stede i verden på en reflekteret måde,« lyder definitionen, som Lars Svendsen kommer med på stående fod.
Fra et filosofisk perspektiv betyder en høj intelligens ikke nødvendigvis, at man er klog, forklarer han.
Han mener, at et par ting går igen hos folk, der taler om deres egen høje IQ.
Kloge mennesker er ikke så optaget af IQ
»For det første fremstår de ikke særlig smarte. For det andet har de sjældent udrettet noget af betydning,« siger Lars Svendsen.
Naturligvis er der mennesker med høj IQ, som har udrettet store ting:
»Men de har en tendens til at være langt mere optaget af andre og vigtigere ting end deres egen IQ.«
Og det giver dem angiveligt også et plus på 'klogskabs-kontoen'. De kloge har brug for mere end blot evnen til at lægge to og to sammen.
Vurderede fiktive personer og sig selv
I et nyligt studie spurgte forskere 2.700 personer fra 12 lande, hvad de opfatter som klogt.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, og fundene er omtalt i en pressemeddelelse.
Studiedeltagerne fik tildelt scenarier, hvor fiktive personer skulle træffe svære valg i livet.
De fik navne og en smule information om personerne. Det var blandt andet forskere, politikere, lærere – og dem selv.
Deltagerne skulle vurdere, hvordan de fiktive personer tacklede problemerne, og hvilke egenskaber de brugte til at træffe valget.
Deltagerne vurderede på en skala fra et til fem, hvor sandsynligt de mente, at det var, at personerne brugte 19 forskellige egenskaber, som på forhånd var vurderet til at være kloge egenskaber af forskerne.
Et eksempel er logisk tænkning, og at kunne tage hensyn til andres perspektiv.
Logisk tænkning og omsorg for andre
Forskerne fandt, at deltagerne vurderede en del af egenskaberne på samme måde på tværs af kulturer.
Det var blandt andet:
- Evnen til at tænke logisk.
- Kontrol over sine følelser.
- Hensyn til andres følelser.
- At kunne vurdere den sociale kontekst.
Mange deltagere opfattede disse som kloge egenskaber.
Gør modgang i livet os klogere eller mere bitre?
Et studie fra 2021 publiceret i International Journal of Behavioral Sciences giver også et hint.
Her undersøgte to indiske forskere ganske enkelt, hvad det var, som kendetegnede mennesker, de definerede som kloge.
De beskriver, at kloge mennesker tager ved lære, når de har modgang i livet. Mindre kloge mennesker bliver bitre og overdrevent selvkritiske.
\ Læs også
Åbenhed går igen som en 'klog' egenskab
I 2022 publicerede forskere fra Canada og USA et studie om forskning på området gennem de seneste 30 år.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Perspectives on Psychological Science.
Forskerne undersøgte, hvordan klogskab hænger sammen med blandt andet personlighedstræk og selvtillid.
De fandt, at klogskab ofte er forbundet med egenskaber som åbenhed. Mennesker, der har det godt med sig selv og i livet, bliver oftere opfattet som kloge, fandt forskerne.
Ikke gode til alt
»At være fabelagtig god til formel logik er fuldt ud foreneligt med at være en klovn på utallige andre områder,« siger Lars Svendsen.
Du kan være topforsker i kræftmedicin og ikke have en eneste ting at sige om computerteknologi eller miljøvidenskab.
»Kompetencer på ét område giver en overordnet tiltro til, at man også har det på andre områder,« siger filosoffen.
Og her kommer den sociale side af klogskab ind i billedet. Vi har brug for at blive korrigeret af andre.
Kloge mennesker har sociale antenner
»Det er svært at forestille sig, at vi ville kalde en person totalt blottet for sociale antenner for klog.«
Lars Svendsen mener, at det at reflektere er noget socialt. Det er ikke sandsynligt, at man bliver særlig klog uden at blive udfordret af andre fra tid til anden. Han mener også, at lydhørhed er en del af det.
»Ingen er selvtilstrækkelig,« siger Svendsen.
Vi har brug for andres perspektiv til at lære, og derfor er klogskab noget, der bliver til i mødet med andre. Det er i tråd med, hvad deltagerne i det internationale studie mente.
Ond, men klog?
Lars Svendsen mener, at klogskab afspejles i, hvordan man lever sit liv, og hvordan man forholder sig til andre.
Det at være klog er først og fremmest knyttet til gode intentioner, siger Lars Svendsen.
»Man kan også være klog i teknisk og formålsrationel forstand,« siger han.
Han forklarer det sådan: Man kan være god til at finde midler til at nå et mål og samtidig se bort fra, at målet er moralsk uacceptabelt. Du behøver ikke at være moralsk indsigtsfuld for at være klog.
»Men jeg vil ikke sige, at sådan en person er klog. Måske skarp eller intelligent, men ikke klog.«
Kun fordele?
Det er rart at kunne dele dine bekymringer med en klog ven, der ved, hvad der skal gøres. Kan det blive en byrde for den kloge ven? Lars Svendsen ser på vores egen kulturhistorie.
I 'Hávamál' (som er usædvanligt langt læredigt om, hvad der betragtes som henholdsvis god og dårlig opførsel, red.) er budskabet, at man ikke skal spille klogere, end man er.
Middelvis hver Mand skulde være,
aldrig alt for vis.
En Vismands Sind er sjældent glad,
hvis han i Hu er alvis.
»Tanken er, at den kloge har indsigt i, hvor dårligt det egentlig står til. At det er forbundet med et vist tungsind,« forklarer Lars Svendsen, som slutter:
»Jeg er ikke selv helt overbevist om, at det er rigtigt. Jeg synes ofte, det er selvforherligelse fra folk, der hænger lidt med næbbet.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
