Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Sig noget klogt! Mennesker tænder på intelligens

Annonce:

Klokken er kvart i sex, og erotikken kan skæres ud af luften som store skiver ren lummerhed. Din partner læner sig frem og hvisker i dit øre.

»Sig noget klogt...«

Hvis du kender scenariet, så vil du sikkert også tænde på et nyt studie, der er foretaget af et australsk forskerhold i psykologi ved University of Western Australia.

Heri konkluderer de nemlig, at nogle mennesker faktisk tænder på intelligens - en seksuel præference, der også kaldes sapioseksuel - skriver psypost.org.

Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, som pudsigt nok hedder Intelligence, viser, at de fleste mennesker foretrækker en partner, der er klog, og tillige, at en mindre procentdel bliver seksuelt opstemt af intelligens.

Forskerne har udspurgt 383 voksne testpersoner om deres præferencer for en romantisk partner.

Annonce:

Her var 'intelligens' det næsthøjest rangerende karaktertræk. Det højeste var 'rar og forstående', mens det tredje og fjerde var 'spændende personlighed' og 'rolig og afslappet'.

Der blev også spurgt til, hvor tiltrukket testpersonerne var af mennesker med forskellige niveauer af intelligens.

Her var folk generelt mest tiltrukkede af personer med en høj intelligens, men samtidig viste det sig, at der var et loft for, hvor intelligent en eventuel partner måtte være.

Der var således en stigende kurve i, hvor attraktiv en person var, op til en IQ på 120, hvilket svarer til at være klogere end 90 procent af befolkningen. Men kurven knækkede, når IQ’en nåede op til mellem 120 og 135, hvilket svarer til at være klogere end 99 procent af befolkningen.

Desuden fandt de ud af, at hvorvidt man tænder på intelligens, ikke er afhængig af ens egen intelligens.

fghs