Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Studie: Folk med briller er rent faktisk klogere

Annonce:

»Du ser klog ud, når du tager briller på,« siger vi ind imellem, selvom vi godt ved, det bare er en association.

Men måske er den association i virkeligheden velbegrundet.

Det ser nemlig ud til, at folk med briller med god sandsynlighed har en høj intelligens - og faktisk også, at personer med høj intelligens er sundere end andre.

Sådan lyder resultatet af nyt gen-studie, som er udgivet i tidsskriftet Nature Communications, ifølge Science Alert.

Forskerne finkæmmede genetisk information om 300.000 europæere i alderen 16-102 år. Dataen rummede blandt andet DNA-prøver, spørgeskema-besvarelser og intelligenstest.

Her fandt forskerne ud af, at der var 28 procents større sandsynlighed for, at personer med høj intelligens brugte briller eller kontaktlinser, og at de havde 32 procents større sandsynlighed for at være nærsynede.

Genetiske sammenhængeBemærk, at der er tale om genetiske overlap mellem folk med høj intelligens og svagt syn. Studiet påstår altså ikke, at det er intelligens, der giver svagt syn, eller at briller giver højere intelligens. Men blot, at de kan se en genetisk, statistisk sammenhæng mellem intelligens og brug af briller eller kontaktlinser.

Derudover kunne forskerne se fra deres data, at personer med høj intelligens har gener, der er associeret med en række sundhedsfaktorer:

Annonce:
  • Overordnet lavere risiko for at få forhøjet blodtryk, hjerteanfald, lungekræft og slidgigt.
  • 30 procent lavere risiko for at få alvorlig depression.
  • 17 procent bedre sandsynlighed for at leve længere.

I arbejdet med det store datasæt identificerede forskerne en række områder i det menneskelige genom, som er koblet til henholdsvis generelle kognitive evner og reaktionstid, hvoraf nogle af områderne ikke før var kendte i videnskaben.

Selvom resultaterne ikke kan overføres til verdens befolkning, i og med det kun bygger på europæiske gener, er studiet med sit store datagrundlag alligevel en vigtig kilde til at forstå, hvorfor nogle er klogere end andre.

naa