Fan af science fiction? Psykologer har dig på sigtekornet
Psykologien har ofte angrebet science fiction-genren for at være en virkelighedsflugt. Det er dog ikke berettiget, ifølge forskeren bag denne artikel.
Science fiction kritik psykologi menneskelige dilemmaer etik kunstig virkelighed fantasi virkelighedsflugt marginalisering Isaac Asimov tema Ursula Le Guin

Virkelighedsflugt eller en alternativ måde at se den sociale virkelighed i øjnene? (Illustration: Shutterstock)

Virkelighedsflugt eller en alternativ måde at se den sociale virkelighed i øjnene? (Illustration: Shutterstock)

Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Science fiction har altid kæmpet med at opnå den samme troværdighed og anerkendelse som mere højpandet litteratur.

I 2019 affærdigede den anerkendte forfatter Ian McEwan science fiction-genren som værende mere 'anti-tyngdekraft-støvler' end 'menneskelige dilemmaer'.

Ifølge Ian McEwan leverede hans egen bog om intelligente robotter 'Maskiner som mig' menneske-dilemmaer ved at granske etik i det kunstige liv - som om dét ikke er et af science fiction-genrens hovedtemaer, lige fra Isaac Asimovs robothistorier fra 1940'erne og 1950'erne til tv-serier sådan som 'Humans' (2015-2018).

Profilering ikke ment som stigmatisering

Psykologien har ofte stået bag denne affærdigelse af science fiction, og den seneste anklage mod genren er 'hypotesen om den store fantasiflugt', der lyder, at arbejdsløsheden og gældsproblemerne i den virkelige verden er så skuffende for generationen af småforkælede narcissister, der som følge migrerer til et fantasiland, hvor de kan udleve deres storstilede fantasier.

Forfatterne bag et studie fra 2015 understreger, at selv om de har fundet evidens, der bekræfter hypotesen, er den psykologiske profilering af 'nørderne' ikke ment som en stigmatisering.

Fantasiflugten er 'adaptiv' - science fiction-fansene bliver lykkelige af at klæde sig ud som prinsesse Leia eller Darth Vader. Desuden får det dem til at holde sig på måtten.

Men selv om psykologien ikke ligefrem diagnosticerer fansene som værende sindslidende, så er insinuationen klar; science fiction unddrager sig den skuffende virkelighed.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Tilfældet 'Kirk Allen'

Psykologiens anklager om, at science fiction undviger det virkelige liv, går tilbage til 1950’erne.

I 1954 publicerede psykoanalytikeren Robert Lindner et casestudie om pseudonymet Kirk Allen, en patient, der levede et ejendommeligt fantasiliv bygget på såkaldt 'pulp science fiction' (et begreb, der betegner en periode i 1930'erne-1950'erne, hvor science fiction-magasiner blev udgivet på billigt papir, red.).

Kirk Allen hævdede, at han engang var forsker på Jorden og på samme tid interplanetarisk kejser.

Han påstod, at han kunne gå ind i sit andet liv ved hjælp af en mental tidsrejse til den fjerne fremtid, hvor hans skæbne ventede fyldt med magt, respekt og erobringer - både militære og seksuelle.

Robert Lindner beskrev Kirk Allens tilstand som en flugt fra overvældende psykisk lidelse forankret i barndomstraumer.

En fatal fascination

Men Robert Lindner, der selv var science fiction-fan, kommenterede også på, hvor forførende Kirk Allens fantasiliv var. Ifølge ham tilbød det en 'fatal fascination'.

Budskabet var klart. Kirk Allens psykose var ekstrem, men den viste med absolut klarhed science fictions tiltrækningskraft:

Et fantasiliv med magt og status, der kompenserer for læsernes egne mangler og skuffelser.

Robert Lindners ord havde vægt. Han var kulturkritiker og skrev for amerikanske tidsskrifter som Time Magazine og Harper's Magazine, et tidsskrift for litteratur, politik og kulturspørgsmål. 

Fortællingen om Kirk Allen blev publiceret i Harper's Magazine samt Robert Lindners bog med casestudier The Fifty-Minute Hour, der fik stor succes som paperback.

Kritisk distance til samfundet

Psykologien har meget offentligt diagnosticeret science fiction som 'undvigelseslitteratur' - en flugtvej for de mentalt forstyrrede.

Science fiction-genren svarede igen ved resolut at forandre sig i de følgende årtier.

Et eksempel er Norman Spinrads 'The Iron Dream' (1972), der foregiver at være et genoptryk af en prisvindende science fiction-roman fra 1954.

Romanen er angiveligt skrevet af Adolf Hitler i en alternativ historisk tidslinje, hvor Hitler opgav livet som politiker og emigrerede til USA og fandt stor succes som science fiction-forfatter og illustrator.

Et fiktivt, kritisk efterord forklarer, at Hitlers roman med sine 'fetichistiske militære optog og orgiastiske (ekstatiske, red.) udbrud af uvirkelig vold' blot er en mere ekstrem version af den 'patologiske litteratur', som dominerer genren.

I sin anmeldelse af 'The Iron Dream' skrev den anerkendte science fiction forfatter Ursula Le Guin (datter af den fremtrædende antropolog Alfred Kroeber), at 'science fiction-genrens essentielle gestus er at distancere sig, at trække sig tilbage fra virkeligheden for bedre at kunne se den' og 'vores trang til at lede eller blive ledet' samt 'vores retskafne krige'.

Ursula Le Guin ønskede, at science fiction skulle kaste et nyt lys over det amerikanske samfund for igen at afsløre samfundets besynderlige psykologi, kultur og politik.

Handler ikke om at undvige virkeligheden

I 1972 kæmpede amerikanske tropper stadig i Vietnam. Det samme år leverede Ursula Le Guin sin egen 'distancerede' sociale virkelighed med bogen 'The Word for World is Forest', der beskriver et macho, militaristisk samfunds forsøg på at kolonisere en fremmed, beboet planet. 

Den angribende magt er opsat på at erobre og forgribe sig på naturen - en semi-allegorisk (hvor beskrivelsen skal forstås i overført betydning, red.) beskrivelse af USA's adfærd i Sydøstasien.

Såvel som en tilbagevisning af genrens værste aspekter indikerede responsen en positiv model for science fiction. 

Science fiction-genren drejer sig ikke om at undvige virkeligheden - det var en litterær antropologi, der fremstillede vores eget samfund som en fremmed kultur, som vi kunne betragte lidt fra oven, reflektere over og så ændre.

Så i stedet for at bede os om at finde anti-tyngdekraftsstøvlerne frem, flygte fra virkeligheden og lade fantasien opsluge os, stræber science fiction-genren typisk efter at se den sociale virkelighed i øjnene.

Genren står i den henseende i gæld til psykologens gentagne beskyldninger om promoveringen af eskapisme (virkelighedsflugt, red.) for de marginaliserede og utilfredse.

Gavin Miller hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.