Få lande bruger flere penge på forskning end Danmark
I Danmark blev der sidste år brugt 59.976 millioner kroner på forskning og udvikling, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Kun Sverige og Østrig bruger flere penge i Europa.
forskningsstatistik danmarks statistik forskning og udvikling

Danmark brugte knap 60 milliarder kroner på forskning og udvikling i 2015. (Foto: Shutterstock)

I Danmark blev der sidste år brugt 59.976 millioner kroner på forskning og udvikling, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik. 

Dermed placerer Danmark sig i den absolutte verdenstop, når man udregner udgifterne til forskning i forhold til landetes bruttonationalprodukt (BNP). Den internationale sammenligning vender vi tilbage til sidst i artiklen.

I 2014 blev der forsket for 58.254 millioner kroner i Danmark, så der er tale om en fremgang på godt 1,7 milliard.

Tallet dækker over den samlede forskningsindsats herhjemme både i det private erhvervsliv og de offentlige forskningsinstitutioner.

Hvert år spørger Danmarks Statistik de offentlige forskningsinstitutioner samt en række private virksomheder, hvor mange penge de har brugt på forskning. Det er resultatet af den undersøgelse, der nu er blevet offentliggjort.

LÆS OGSÅ: Den poppede forskning løber med pengene

De magiske 3 procent

Næsten 60 milliarder kan umiddelbart lyde af mange penge, men beløbet er kun lige akkurat nok til, at Danmark lever op til den såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002, som lyder:

»… de samlede udgifter til forskning og udvikling og innovation i EU bør øges, så de nærmer sig 3 procent af BNP senest i 2010.«

Barcelonamålsætningen kan downloades her, se punkt 47.

Beløbet på 59.976 millioner kroner svarer ifølge Danmarks Statistik til 2,96 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

LÆS OGSÅ: Hvad får man for en forskningsmillion?

Finansieringen kommer fra det offentlige og erhvervslivet

I Barcelona-målsætningen ligger også, at omkring en tredjedel af finansieringen skal komme fra det offentlige, mens de resterende to tredjedele leveres af erhvervslivet.

I 2015 bidrog det offentlige med 21,6 milliarder kroner, hvilket svarer til 1,07 procent af BNP.

Erhvervslivet finansierede forskning for 38,3 milliarder kroner.  

LÆS OGSÅ: Husk nu at tjekke, hvem der har betalt forskningen!

Målt som procent af BNP ligger de samlede udgifter til forskning og udvikling på omtrent samme niveau som de foregående år. Se udviklingen herunder.

Danmark ligger i top

Danmark er et af de lande, hvor der bruges flest penge på forskning og udvikling, viser tal fra OECD.

Faktisk er det i Europa kun Sverige og Østrig, der bruger flere penge. Uden for Europa ligger Sydkorea og Japan dog væsentligt højere, da de i 2014 anvendte henholdsvis 4,15 og 3,59 procent af BNP på forskning og udvikling.

LÆS OGSÅ: Stor ulighed i fordeling af forskningsmidler

Se udvalgte landes forskningsfinansiering i grafen herunder.

Bemærk: Tallene for Danmark afviger en lille smule fra Danmarks Statistiks opgørelse. For flere af landenes vedkommende er der for 2015 tale om foreløbige tal eller estimater.

Danmark er den grønne kurve.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.