Få forskernes bedste råd til at pottetræne dit barn

Hvis du er forælder, har du garanteret været igennem diverse googlesøgninger for at finde ud af, hvordan du bedst får dit barn til at smide bleen.

Nettet flyder over med artikler, der beskriver metoder, der kan gøre dit barn blefri på få dage.

Men er det virkelig muligt? Og hvad siger forskningen om, hvordan man bedst pottetræner sit barn?

Videnskab.dk har allieret sig med en overlæge og en psykolog, der gennemgår nogle af metoderne og giver svar på:

• Hvornår man kan starte pottetræning
• Fordele og ulemper ved potten versus toiletindsats
• Tips til at gøre barnet tryg ved potten
• Konkrete forslag til metode
• Hvad man ikke skal gøre

Start tidligt

Et af de spørgsmål, der melder sig hos forældre, når det gælder pottetræning er: Hvornår er det bedst at gå i gang?

Faktisk peger et svensk studie på, at børn allerede er klar til at styre deres vandladning, når de er omkring tre måneder gamle.

»Det lader til, at det rent fysisk er muligt for barnet at kontrollere sin lukkemuskel, der gør, at det kan styre, hvornår det tisser, og hvornår det holder sig, allerede fra det er tre måneder,« forklarer Søren Hagstrøm, der er professor og overlæge på Børne og Unge-afdelingen på Aalborg Universitetshospital.

Selvom man flere steder i verden starter pottetræning meget tidligt, har vi i Danmark og i Vesten kultur for at starte langt senere.

Det er ifølge Søren Hagstrøm derfor helt forståeligt, hvis man gerne vil vente til barnet er lidt ældre, før man starter pottetræning.

Han fortæller videre, at der er et »window of opportunity« fra barnet er mellem 1 og 2 år gammelt.

»Det er en god idé at holde øje med, om barnet viser tegn på at være klar til pottetræning i denne periode. Hvis det spørger meget til toilettet, eller viser nysgerrighed på andre måder, er det en god idé at starte,« fortæller han.

Ulempen ved at starte, når barnet er ældre, er, at det har en stærkere vilje og måske vil have større modstand over for pludselig at skulle smide bleen, uddyber Søren Hagstrøm.

Potte eller toiletindsats?

Et andet aspekt af at smide bleen er, om man skal bruge potten eller en toiletindsats til barnet, altså et børnebræt på voksentoilettet.

Begge dele kan fungere, men der er fordele og ulemper. Potten giver en god siddestilling for barnet, der gør, at det let kan tømme tarmen helt, forklarer Søren Hagstrøm.

»Det kan man dog også få på en toiletindsats, hvis man sætter en skammel under barnets fødder,« fortæller han.

Dog kan nogle børn have en frygt for ’det store toilet’, uddyber Søren Hagstrøm.

»Nogle børn er bange for, at de falder ned i hullet og bliver suget med, når man skyller ud«.

Samtidig kan det være inspirerende at bruge det samme toilet som mor og far, lyder det fra Sonja Breinholst, der er psykolog og lektor på Københavns Universitet.

»Det er en smagssag og kommer an på det enkelte barn. Her må man prøve sig frem,« siger hun.

Gør potten hyggelig med bøger og dukker

Uanset hvad man vælger, er det vigtigt, at man introducerer barnet for potten eller toilettet stille og roligt og prøver at gøre det til en god og hyggelig oplevelse.

Man kan for eksempel købe en bog, hvor barnet kan se, hvordan man bruger potten eller toilettet og huske at tale højt om, når man selv skal på toilettet, foreslår Sonja Breinholst.

»På den måde får man afmystificeret det og gjort det til noget helt naturligt,« siger hun og tilføjer:

»Det kan nemlig godt være lidt angstprovokerende pludselig at skulle sidde på potten – for hva’ søren er det nu for noget? Og hvad skal jeg her?«.

Man kan også købe en dukke og lege, at den tisser på potten, for at barnet nemmere forstår, hvad det er, det skal, lyder det videre fra Sonja Breinholst.

Sid på potten efter måltiderne

Og hvad gør man så helt konkret, når man har købt potten, læst bog og leget med dukker for at vise barnet, hvad det hele handler om?

»Man kan starte med at lade barnet sidde på potten med tøj på,« fortæller Søren Hagstrøm.

Derefter kan man tage bleen af barnet og lade det gå nøgen rundt derhjemme.

»Så er det godt at prøve at lægge mærke til barnets signaler. Står det med krydsede ben, kan det være, det skal tisse. Hvis barnet går lidt væk over i et hjørne og man hører presselyde, kan man opfordre barnet til at sætte sig på potten,« forklarer han.

Ellers kan man prøve at sætte barnet på potten cirka hver anden time. Det er ikke sikkert, at barnet laver hverken tis eller afføring i potten, men barnet bliver tryg ved den, pointerer Søren Hagstrøm.

»Man kan også tænke det sådan, at man står op, tager bleen af barnet og sætter det på potten – præcis ligesom man selv går på toilettet om morgenen. Derefter kan man prøve potten efter måltiderne, og inden barnet for eksempel skal ud på tur,« siger han.

Man kan have potten med alle vegne, så barnet lærer, at det altså er her, toiletbesøg foregår.

»Vi har selv haft potten med på restaurant og med på ferie til Mallorca,« fortæller Sonja Breinholst om sine egen erfaringer med at pottetræne hendes børn.

Ros og pres ikke på

Ros og anerkendelse er vigtige redskaber, når det gælder om at få børn til at bruge potten.

»Når vi roser barnet for noget, det gør, vil det være mere tilbøjeligt til at gøre det igen. Det kan være, at man giver verbal ros, et lille blåbær eller et klistermærke, når barnet sidder på potten,« forklarer Sonja Breinholst.

Dog er det vigtigt at rose barnet for forsøget og ikke for præstationen, mener Søren Hagstrøm.

»Bare det at sidde på potten med tøjet på er flot og bør roses. Hvis man kun roser, når der er afføring eller tis i potten, så bliver det et præstationsræs, så det vil jeg ikke anbefale,« siger han.

Hvis barnet ikke vil sidde på potten, er det vigtigt, at man ikke presser på og tvinger barnet op på potten, påpeger både Søren Hagstrøm og Sonja Breinholst.

»Når vi presser for meget på, kan det give en angst for at gå på toilettet, hvilket kan gøre, at barnet lærer det senere, end det ellers ville have gjort. I værste fald kan det give problemer med inkontinens i voksenlivet,« lyder det fra Søren Hagstrøm.

Det er også vigtigt, at man ikke starter pottetræning i en periode, hvor man er stresset, eller hvor barnet eksempelvis er sygt, lyder det fra de to forskere.

»Ulvetimen er heller ikke et smart tidspunkt. Gør det i en periode, hvor der er lidt ro på og tid til at give det et ordentligt forsøg,« lyder rådet fra Sonja Breinholst.

Kan man virkelig blive blefri på få dage?

Men hvor lang tid, kan man så forvente, at det tager, før barnet er klar til helt at smide bleen?

Der findes forskellige forskningsbaserede metoder til at gå fra ble til underbukser.

Én af dem er beskrevet i et studie fra 2008 og hedder ’toilettræning på mindre end én dag’ af forskerne Richard M. Foxx og Nathan H. Azrin.

Metoden, der går helt tilbage til 1973 og er kontroversiel, handler om først at vise, hvordan barnet skal bruge potten med en dukke. Derefter skal barnet sidde lange perioder på potten, og bukserne skal tjekkes cirka hvert 15. minut i forhold til, om de er våde eller tørre.

Hvis de er våde får barnet en verbal reprimande og skal derefter selv tage tørre bukser på. Hvis de er tørre, bliver barnet rost.

Men denne metode, vil Søren Hagstrøm på det kraftigste fraråde.

»Den kan give bagslag på alle mulige måder. Mange, der bliver presset på den måde og får en reprimande, hvis deres bukser er våde, kan ende med at få toiletfobi,« siger han.

Toiletfobi kan gøre, at barnet holder på afføringen og får forstoppelse og er også kædet sammen med problemer med at holde på vandet senere hen, uddyber han.

Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed

Der findes som nævnt flere artikler på nettet, der i overordnede vendinger beskriver metoder til at blive blefri på få dage.

De fleste metoder kræver, at man køber en bog for at få afsløret guldkornene.

Det står selvfølgelig den enkelte frit for at købe sig til mere viden om de her metoder eller lade sig inspirere af dem, påpeger Søren Hagstrøm.

Men der findes faktisk et gratis og forskningsbaseret alternativ; tætogtør.dk. Her kan man læse om pottetræning og nogle af de råd, som der også fremgår i denne artikel.

»Pottetræning kan i princippet lykkes på alt fra få dage, til måneder til år. Men det kommer helt an på barnet, og det er ikke et nederlag, hvis det tager lang tid, eller man må tage pauser indimellem,« forklarer Søren Hagstrøm.

Samme pointe går igen hos psykolog Sonja Breinholst:

»Rom blev ikke bygget på én dag. Det kræver stor tålmodighed, når man pottetræner sit barn,« siger hun.