EU: Alle videnskabelige artikler skal være frit tilgængelige i 2020

Annonce:

KORT NYT FRA UDLANDET:

I sidste uge blev EU’s medlemslande enige om et nyt open access-mål. Målet lyder på, at alle videnskabelige artikler skal være øjenblikkeligt frit tilgængelige fra år 2020. Det skriver sciencemag.org.

»Det er slut med at tale om open access. Med disse aftaler vil vi komme til at gennemføre det i praksis,« sagde Sander Dekker, der er hollandsk statssekretær for uddannelse, kultur og videnskab, i en udtalelse, ifølge sciencemag.org.

Der findes dog meget få detaljer om, præcis hvordan lande kan overgå til open access på mindre end fire år. Derfor er der mange, der mener, at målet er en smule optimistisk og måske endda urealistisk.

Holland, der betragtes som foregangsland, når det kommer til open access, havde oprindelig et mål om først at opnå fuld open access for hollandske videnskabelige artikler i 2024.

Derudover er der stadig en smule usikkerhed om, hvad det egentlig er, der skal være opnået inden 2020, da aftalen eksempelvis lyder på ”øjeblikkelig” open access.

Lige nu går der ofte seks eller tolv måneder, før mange tidsskrifter giver forfattere lov til at gøre deres artikler tilgængelige. Spørgsmålet er, hvor lange embargoer, tidsskrifter må pålægge, før det ikke længere kvalificerer sig som ”øjeblikkelig”. Det er stadig usikkert.

Annonce:

Læs også:

Open access-tidsskrifter stormer frem​

Redaktører: ‘Open access har skabt et usundt system’

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts