I december 2015 vil repræsentanter fra 196 lande mødes igen på COP21 i Paris. Her skal man forsøge at finde en fælles løsning på at forhindre globale temperaturer i at stige mere end to grader.
På trods af tidligere aftaler for enkelte lande om at begrænse CO2-udledningen, er beslutningerne ved COP-møderne blevet kritiseret for at være for langsomme.
Niveauet af atmosfærisk CO2 fortsætter med at stige med en rate, der alarmerer forskerne.
Akademikere, økonomer og politikere stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt 2 grader-målet er realistisk, og om det ville gå hurtigere, hvis forhandlingerne blev holdt uden for FN-møder.
Hvad er alternativet til FN?
Men hvis FN er for langsomt, hvad er så alternativet? Og hvad er mængden af tilslutning for dem, der skal træffe beslutningen?
Et nyt studie fra Sverige foreslår, at ud over den igangværende diskussion om manglen på engagement og langsomme beslutningstagere fra FN så mener forhandlerne fra regeringer og NGO'er (ikke-regeringsorganisationer) stadig, at disse store forummer er den bedste måde at fortsætte på.
Men studiet viser også en lille, men potentiel vigtig, ændring i holdninger, i retning af at processen ville gå hurtigere i et mindre forum.
Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change.
Vurdering af klimaforhandlernes holdninger
»Der har været meget kritik af forhandlerne for ikke at være i stand til at præstere og for at være for langsomme,« siger Mattias Hjerpe, der er direktør i Centret for Klimaforskning og forskningspolitik på Linköping Universitet i Sverige.
»Spørgsmålet, som mange stiller, er: Skulle vi ændre forhandlingerne til mindre, fleksible forummer?« siger han.
Hjerpe og hans kollega Naghmeh Nasiritousi fra Linköping Universitet stillede dette spørgsmål til deltagerne på sidste UNFCCC-møde:
»Hvilke andre forummer uden for UNFCCC er, efter jeres mening, vigtige for en effektiv håndtering af klimaforandringerne?«
»Vi ville gerne vide, om der var opbakning til alternative forummer, og særligt om der var interesse for mindre forummer,« siger Hjerpe.
Spørgeskemaet blev uddelt via spørgeskemaundersøgelsesprogrammet International Negotiations Survey til 1.500 deltagere til COP 19 mødet i Warszawa og COP 20 mødet i Lima.
I alt svarede 922, der blev kategoriseret efter type af deltager, hvorvidt de var repræsentant for en regering eller for en NGO, og hvilket land repræsentanten kom fra.
Derudover kategoriserede de svarene efter størrelsen af forummer (internationale, nationale eller mindre), hovedfokus (klima, miljø eller økonomi), og hvorvidt regeringen eller andre aktører (individuelle byer eller firmaer) skulle lede forummerne.
Opbakningen til mindre forummer stiger
Efter forskerne havde kategoriseret svarene, var det klart, at der var størst opbakning til FN-møderne.
»Mange af deltagernes meninger var splittet. Der blev nævnt mange typer af specifikke forummer, men der var ingen bestemt favorit,« siger Hjerpe.
»Men dette ændrer sig, når vi kategoriserer deltagernes svar efter, hvorvidt det skal være store eller små forummer. Her ses et tydeligt mønster: Vi ser, at FN-møderne er mest populære, og der var intet alternativ til dem,« siger han.
Deltagerne havde mulighed for at skrive hvilket som helst forum i spørgeskemaet, og disse fora blev derefter grupperet efter størrelse. Svarene lød blandt andet på 'FN-møder', 'forummer for få lande' og 'små forummer for byer eller firmaer'.
Opbakningen var størst til de store FN-møder, hvor møder som COP indgår. 43 procent af regeringsrepræsentanterne og 32 procent af NGO-repræsentanterne støttede op om disse.
Vanskeligt at finde alternativ
Samtidig støttede et stort antal af regeringsrepræsentanter fra Nordamerika og Europa de små forummer, der repræsenterer udvalgte lande som G7, G8 og G20.
Men de var uenige om forummernes fokus. Europa foretrak økonomi i fokus, mens Nordamerika foretrak at have klima i fokus.
Ordforklaring G7: Består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA G8: Består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien, USA og EU G20: Består af Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankring, Tyskland, Spanien, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Mexico, Saudi-Arabien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Storbritannien, USA og EU Kilde: Europa-Kommissionen
Ifølge Hjerpe understreger dette vanskeligheden ved at finde et alternativ til UNFCCC, der bliver støttet af de fleste.
Tim Rayner, der er seniorforsker i Tyndall centret for forskning i klimaforandring på University of East Anglia i England, har i lang tid argumenteret for, at der ikke er evidens for at finde et forum, der kan erstatte UNFCCC. Han mener, at studiet bekræfter hans argumenter.
Men det, der begejstrer Rayner mest er, at støtten for mindre forummer ser ud til at være steget for regeringsrepræsentanter imellem COP 19 og COP 20.
Akademikere er i stigende grad interesseret i potentialet af mindre forummer og i at fremskynde og øge ambitionerne mere, end FN-forhandlerne gør.
Hvis det er på tide at skifte, hvad er så alternativet?
I det nye studie fandt de frem til, at opbakningen til de mindre forummer sakkede bagud i forhold til opbakningen til de store FN-møder, men ikke desto mindre var den stigende.
Opbakningen til de lokale forummer steg fra 1 procent til 10 procent imellem COP 19 og COP 20-mødet. Opbakningen til nationale forummer steg fra 5 til 13 procent.
»Selvfølgelig skal vi tage forbehold over for disse data, da de kun strækker sig over to møder indtil videre. Men der er en tidobbelt stigning i opbakningen til et lavere niveau af regeringsinitiativer,« siger Hjerpe.
»Dette er i tråd med, hvordan beslutningerne træffes. Byer og firmaer er blevet mere aktive i klimaforhandlingerne, og de bliver sandsynligvis større aktører i fremtiden,« siger han.
Hvorfor stiger opbakningen til mindre fora?
Ifølge Harriet Bulkeley, der er professor i geografi på University og Durham i England, viser studiet værdifulde data omkring repræsentanter fra regeringers og NGOers holdninger.
Hun pointerer, at det måske ikke er så mærkeligt, at opbakningen til FN-initiativer er høj blandt deltagerne til disse forummer.
Hun ville gerne se samme spørgeskema blive uddelt til folk uden for disse møder.
Bulkeley er også nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor opbakningen til mindre forummer stiger.
»Er opmærksomheden for de lokale en anerkendelse fra regeringen om, at målene for klimaforandringerne ikke kan opnås uden hjælp fra byerne, eller er det bare en måde at flytte ansvaret på?« spørger hun.
Kan FN koordinere mindre forummer?
Ifølge Hjerpe og Nasiritousi forsøger FN-sekretariatet at koordinere mindre møder for ikke-regeringsdeltagere.
Det store spørgsmål er nu, om det vil blive en succes.
»På COP 20-mødet lancerede de NAZDA-initiativet, hvor byer og firmaer kunne fremlægge deres bud på at bekæmpe klimaforandringerne. Til en konference om klimaforandring, der blev holdt i sidse uge i Bonn, Tyskland, var disse bud på displayet over det hele,« siger Hjerpe.
»Du kan se alle de forskellige bud, som byer og firmaer kommer med. Så selvom FN-forhandlinger virker langsomme, er der højt tempo på andre forhandlinger,« siger han.
Rayner er enig.
»Det er interessant, hvordan forhandlingernes ledere for nyligt er kommet med offentlige udtalelser i et forsøg på at kunne leve op til de forventninger, der er til 2 grader-målet, som skal aftales i Paris,« skriver han i en mail til Videnskab.dk/ScienceNordic.
Spørgsmålet er, ifølge Hjerpe, Bulkeley og Rowley, hvordan og hvorvidt FN vil være i stand til at koordinere disse alternative forummer.
Hjerpe og Nasiritousi planlægger at gentage spørgeskemaerne til dette års COP 21-møde.
Oversat af: Ida Kløvgaard