I kampen mod misinformation, mistillid og videnstab har Videnskab.dk igen i år været med til at afholde et kursus, der skal bygge bro mellem journalister og forskere i Afrika.
Forskningen har igen og igen dokumenteret, at alt for megen forskning produceret i Afrika aldrig kommer i medierne eller når ud til lokalbefolkningen.
Det betyder, at gode, lokale løsninger på klimaproblemer, sundhedstiltag, teknologi, landbrugsløsninger og lignende risikerer at samle støv i akademiske tidsskrifter.
Derfor har Videnskab.dk i samarbejde med Danida Fellowship Centre igen i år afholdt et kursus for afrikanske journalister og forskere med ambitionen om, at mindre lokal forskning skal ende med at gå i glemmebogen, før det overhovedet har nået befolkningen.
»For mig har workshoppen været en game changer. Kursets fokus på at bygge bro mellem videnskaben og offentligheden ramte mig virkelig,« fortæller den kenyanske forsker Fredrick Kungu fra University of Nairobi.
Han fortæller, at de konkrete værktøjer til at formidle forskning »direkte kan bruges« i hans nuværende forskningsprojekt, som handler om klimaforandringer og udledninger fra den maritime sektor.
Kurset ‘Bridging the Gap: Science for the Public’ bliver betalt og arrangeret af Danida Fellowship Centre. Videnskab.dk står for at undervise i forskningsformidling for forskere og videnskabsjournalistik for journalister.
Kurset er siden 2018 blevet afholdt tre gange i Tanzania, i Ghana og flere gange online under pandemien.
Kurset blev i år afholdt fra 27. august til 1. september i Arusha i det nordøstlige Tanzania, omkring 100 kilometer syd for den kenyanske grænse.
Samme melding kommer fra professor Susan Msolla, som forsker i, hvordan lokale afgrøder i Tanzania kan tilpasse sig til nye forhold – herunder mere saltholdige marker - som følge af klimaforandringer.
Hun fortæller, at kurset blandt andet har fået hende til at indse vigtigheden af at dele sine forskningsresultater med medier og den brede offentlighed.
»Fremadrettet vil jeg ikke lade mine resultateter bliver på hylden eller kun publicere i videnskabelige tidsskrifter, men jeg vil også dele informationen med journalister, så de kan komme ud i medierne og offentligheden,« fortæller Susan Msolla, som er professor i planteavl og genetik ved Sokoine University of Agriculture i Tanzania.
Ud over kurset i formidling for forskere stod Videnskab.dk også for at klæde 25 journalister fra Etiopien, Uganda, Mali, Zimbabwe og andre afrikanske lande på til at lave nyheder om forskning.
»For mig var kurset en øjenåbner i forhold til at rapportere om forskning,« fortæller den ghanesiske journalist Eric Mawuena Egbeta.
Han påpeger, at det særligt ramte ham, hvor vigtigt det er at få fat på de rette eksperter til en historie – og eksempelvis ikke altid ringe til den samme coronaforsker, uanset om det handler om vacciner, smitte, behandling eller andre vidt forskellige aspekter af emnet.
»Under COVID kom jeg til kort ved at ty til de samme personer til forskellige dele af emnet,« fortæller han.
For radiojournalisten Lamoussa Jean-Baptiste SAWADOGO fra Burkina Faso var kurset så meningsfyldt, at han nu er i gang med selv at planlægge et lignende kursus for journalister og forskere i hans hjemland. Han fortæller, at han har taget »uvurderlige færdigheder« til eksempelvis kritisk analyse af videnskabelige kilder med sig hjem.
»For mig var det mest ekstraordinære aspekt af undervisningen at samle journalister og forskere for at diskutere strategier til mere effektivt at informere den brede offentlighed om resultaterne af den videnskabelige forskning,« fortæller radiojournalisten Lamoussa Jean-Baptiste SAWADOGO.
»Jeg er formand for en national organisation, der samler mere end 80 lokale radiostationer, og efter at have været en del af kurset her, planlægger jeg i samarbejde med potentielle partnere at tilrettelægge lignende træning til gavn for journalister og forskere i Burkina Faso,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.
Undervisningen for journalister tager udgangspunkt i Videnskab.dk’s prisvindende guide til videnskabsjournalistik, som er blevet omdelt til alle danske journalister, og som i 2022 blev oversat til engelsk.
En journalist fra Sydafrikas største medie, News 24, som deltog i kurset sidste år, skrev for nyligt en mail til Videnskab.dk, hvor hun fortalte, at kurset havde haft en »kæmpestor indflydelse« på hendes journalistik. For nyligt har hun også selv afholdt et oplæg for journalister om klimajournalistik, hvor hun brugte Videnskab.dk’s gratis guide »og forklarede, hvordan jeg bruger den til at inkorporere videnskab i mine historier«.
»Så selvom du ikke kan se det, gør dit arbejde en kæmpe forskel, og du klæder journalister på, som du ikke engang har mødt endnu,« skrev den sydafrikanske journalist Lameez Omarjee i sin mail til Videnskab.dk’s kursusafholder, Lise Brix.
Workshoppens helt store eksistensberettigelse er kampen mod misinformation. Både traditionelle og nyere medier bliver i disse år nødt til at tage stilling til, hvordan de kan hjælpe i kampen mod fake news. På de sociale medier har det blandt andet ført til initiativer som crowdsourcet faktatjek på Twitter og AI-assisteret moderation på Facebook.
For travle nyhedsjournalister kan det også være svært at skelne skidt fra kanel – og finde den mest troværdige forskning – i junglen af modsatrettede informationer.
»Idéen er at ruste journalister og forskere til at bringe lødig, troværdig viden ud til folk som et værn mod misinformation, der jo trives og er et kæmpe problem over hele kloden – bestemt også på det afrikanske kontinent,« fortæller Lise Brix, der til daglig arbejder som journalist på Videnskab.dk.
Et andet stort problem, Lise Brix har observeret gennem sin tid som kursusholder, er en mistillid, der ofte farver forholdet mellem de afrikanske forskere og journalister.
»Det er på mange måder de samme problemer, jeg møder, når vi afholder kursus herhjemme – forskerne synes, at journalisterne forsimpler og fordrejer, og journalisterne er trætte af, at forskerne taler et sprog, som ingen forstår,« forklarer Lise Brix.
»Derfor er den mest fantastiske del af kurset at se, hvad der sker, når vi sætter journalister og forskere til at arbejde sammen. Det er helt tydeligt at forståelsen for hinandens arbejde vokser, og flere fordomme bliver sat i skammekrogen.«
Kurset handler dermed ikke kun om at skabe en videnskabsjournalistisk basis, men i lige så høj grad om at bygge bro mellem grupperne.
Når Lise Brix underviser de afrikanske journalister, gør hun det med Videnskab.dk’s prisvindende Guide til Videnskabsjournalistik i hånden. Her har vores journalister ud fra egne erfaringer, fejl og dilemmaer gennem tiden samlet 11 gode råd til journaliststuderende og færdiguddannede.
Den prisvindende guide, som er gratis og må bruges og deles i vildskab, findes både på dansk og engelsk.
Den del af kurset, Lise Brix står for, forløber først over et onlinekursus og herefter over tre dages undervisning i Arusha i Tanzania.
Efter det indledende onlinekursus skal journalisterne producere en artikel, radioprogram eller TV-indslag om lokal forskning til deres eget medie med udgangspunkt i værktøjerne fra kurset. Samtidig skal også forskerne skrive en pressemeddelelse om deres egen forskning med udgangspunkt i, hvad de har lært på onlinekurset.
Ved offlinekurset i Arusha udvider Lise Brix på første dag journalisternes undervisning i videnskabsjournalistik – her er der blandt andet kildekritik på skemaet, men også hvordan man bruger diverse videnskabelige databaser til at finde ny, lokal forskning.
Dagen efter er det så forskernes tur, og her får de en indføring i pressehåndtering og teknikker til at formidle deres viden på hverdagssprog.
Og så, på tredjedagen – som i 2023 blev arrangeret i samarbejde med Constructive Intitute i Kenya – mødes de to grupper til speeddating, gruppearbejde og feedback på hinandens arbejde.
»Det er den bedste dag, for man kan se, hvordan forskere og journalister får øje på hinanden og opdager, at de har det samme mål – og det er mega fedt,« fortæller Lise Brix.
Den dag skal de to grupper desuden sammen udarbejde et manifest for, hvordan journalister og forskere bedst muligt kan samarbejde.
»Der kommer typisk rigtig mange artikler ud af de her møder, både fordi kontakten er blevet formidlet, men også fordi de ikke længere ser på hinanden med samme mistillid. Så det er super fedt,« siger Lise Brix.
Selvom mange af problemstillingerne er nogle, vi genkender fra Danmark, så er Lise Brix ikke blind overfor, at de afrikanske forskere og journalister har nogle helt andre ting på spil.
»Nogle af dem har jo nogle helt andre arbejdsforhold, end vi er vant til,« konstaterer Lise Brix, og uddyber:
»Hvis du som journalist eller forsker skriver noget kontroversielt herhjemme, så kan det skabe lidt røre i andedammen og måske i din karriere. Men nogle af de her mennesker fortæller om, at de ikke bare risikerer en fyring - de kan blive kidnappet eller slået ihjel.«
Derfor har hun også den allerstørste respekt for kursisterne.
»Det er simpelthen nogle af de sejeste mennesker, både journalisterne og forskerne. I danske medier bliver vi tit præsenteret for afrikanere i offerrollen, men det er sjældent, vi hører om de dygtige forskere eller nye medier, som stormer derudaf,« siger Lise Brix.
