I over 100 år har neandertalerne fascineret forskere. Særligt deres karakteristiske fremskudte ansigt og meget store næse har været diskuteret.
For hvordan har de fået disse træk?
Forskere har debatteret de evolutionære grunde til udseendet, og mange har førhen antaget, at det hang sammen med en tilpasning til det brutale, kolde klima, de levede i under den sidste istid, skriver mediet Phys.org.
For eksempel har kulde været angivet som en forklaring på menneskers relativt store næser.
Men et nyt studie kommer nu med en anden forklaring på neandertalernes næser.
Studiet er en analyse af et ekstraordinært velbevaret fund fra Lamalunga-hulen i det sydlige Italien. Fundet hedder ‘Altamura-manden’ og er et neandertaler-fossil, der er mellem 130.000 og 172.000 år gammelt.
‘Altamura-manden’ er dækket i kalksten, hvilket har bevaret knoglerne helt ned til den mindste detalje. Heriblandt de indre knoglestrukturer i næsehulen. Det gør dog også at fossilet er så skrøbeligt, at det ikke kan graves op.
Men det fandt forskerne en løsning på.
I stedet for at grave fossilet op, sendte de små kameraer op i næseborene på neandertaleren for at tage billeder af de velbevarede strukturer. Ud fra billederne lavede de en 3D-rekonstruktion af næsen, og analyserede ud fra det.
Her fandt de så frem til, at næsen på neandertaleren ikke havde unikke strukturer i næsen, der blev dannet for at holde kulden ud.

Det karakteristiske fremskudte ansigt og næse, man kan se hos neandertalere, er i stedet kommet på grund af træk, som de har arvet fra tidligere menneskearter eller for at støtte deres store krop, hævder forskerne.































