Efter COP23: 5 ting, vi skal holde øje med i det kommende år

Højst usædvanligt for et FN-klimatopmøde resulterede COP23 i Bonn i november ikke i forhandlinger, der trak ud til langt ud på natten.

Fremskridt, i form af forskellige forpligtelser og løfter, foregår langsomt - men støt.

Før klimakonferencen fremlagde vi fem forslag til scenarier, der burde ske, men som sandsynligvis ikke ville komme til at ske alligevel. De lød:

• Scenarie 1: Endeligt punktum for olie, kul og gas
• Scenarie 2: Skærp klimaforpligtigelserne
• Scenarie 3: Mindre snak, mere handling
• Scenarie 4: Afklar reglerne
• Scenarie 5: Fantasiteknologierne er vrangforestillinger

Vi vil nu holde vores scenarier op mod, hvad der rent faktisk skete ved topmødet, drøfte 'hvad nu?' for FN's klimaproces forud for næste års topmøde, samt foreslå endnu fem ting, som vi skal holde øje med.

1: Endeligt punktum for olie, kul og gas

Det var godt nok festligt, da en direktør fra verdens største private kulproducent, Peabody Energy, argumenterede for 'rent kul' ved den amerikanske regerings eneste bidrag til klimakonferencen.

Publikum stemte i med smædesange, og mange udvandrede demonstrativt.

\ Læs mere

Er FN for langsom til at håndtere klimaforandringerne?

Den store nyhed var lanceringen af 'Powering Past Coal Alliance' ledet af Storbritannien og Canada, med tilsagn fra i alt 20 lande blandt andre Mexico, New Zealand, Danmark og Angola.

Alliancen forpligter sig til at udfase elektricitet fra kul (med undtagelse af CCS - Carbon Capture and Storage; lagring af CO₂), dog uden en fastlagt dato.

Skeptikere påpeger med rette, at disse lande i forvejen ikke afbrænder meget kul, og at de vil fortsætte med at forbrænde andre fossile brændstoffer.

Dette sidste punkt nagede Friends of the Earth UK, der påpegede, at Storbritannien giver grønt lys for udvindingsmetoden fracking; en helt ny fossilbrændstofindustri, der på trods af gasindustriens påstande ikke er forenelig med klimaforpligtelserne.

2: Skærp klimaforpligtigelserne

Det skete netop ikke. (Og selvom det jo altid er rart at få ret, ville vi helst ikke have haft det i dette tilfælde. Suk.)

Debatten blussede op, men blev 'desarmeret’ med et løfte om 'statusopgørelse' over handling i løbet af de næste to år.

3: Mindre snak, mere handling

Det skete heller ikke. Faktisk skabte klimafinansieringen så stor konflikt, at det hele truede med at koge over, og forhandlingerne med helt at falde fra hinanden.

De fattige lande ønskede at vide, hvad de vil få og hvornår (for at hjælpe med planlægningen).

Ifølge en rapport i The Guardian tilkendegav de mere velstående lande, at de var villige, men at det er juridisk komplekst at love noget på vegne af fremtidige regeringer.

4: Afklar reglerne

Det skete heller ikke - kan du også se lidt af et mønster?

Damian Carrington beskriver situationen i 'The Guardian':

»Skelet: Overskrifter vedrørende hvordan man skrider til handling over for indberetning og overvågning af emissioner. Landene har konkretiseret dette med foreslåede detaljerede tekster, der ofte er modstridende, og som skal løses næste år.

I 2018 skal der afholdes et ekstra møde i 2018 inden næste COP for at sikre at Paris-reglerne bliver færdige til tiden.

5: Fantasiteknologierne er vrangforestillinger

Niks! Mens 'Powering Past Coal Alliance'-nationerne gav tilsagn, blev fire CCS-arrangementer (Carbon Capture and Storage) afholdt i løbet af tre dage.

Andre emner som oceanerne, tilpasning, samt tab og skader gik totalt i glemmebogen.

Hvad nu?

Der er delte meninger om, hvad der skal ske næste år i tiden op til COP24 i Polen.

Vi vil nok se den faciliterende dialog, der skal gøre status over indsats og forpligtelser. Det er den såkaldte 'Talanoa dialog' - opkaldt efter et traditionelt ord brugt i Fiji og Stillehavet, som afspejler en proces med inkluderende, deltagende og gennemsigtig dialog.

I mellemtiden vil vi se landeringen af en IPCC-rapport omhandlende, hvad der skal til for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 ℃ (hint: Vi skal ændre nogle love - især fysikkens love).

5 ting, vi skal holde øje med næste år

Men livet fortsætter ufortrødent uden for den officielle UNFCCC-proces. Her er 5 ting, vi skal holde vågent øje med:

1: Vil USA's stater og byer holde deres løfter og skride til handling?

Som en del af 'America's Pledge' er 20 amerikanske delstater, 50 af de største byer samt mere end 60 af USA's største virksomheder gået sammen om at bekæmpe klimaforandringerne og har forpligtet sig til en række emissionsreduktionsmål.

Hvis det sker, kan det eliminere Trumps 'fossil fuels forever'-strategi.

2: Hvad med EU?

Tysklands kansler Angela Merkel, som den engelske journalist George Monbiot beskrev som værende 'verdens førende øko-vandal' på grund af en række industrivenlige indgreb, har slået sig sammen med den franske præsident Emmanuel Macron for at reformere den meget kritiserede EU-emissionshandelsordning.

Den europæiske strategi kan imidlertid blive kompromitteret; ikke alene af Brexit, men også af et potentielt post-Merkel-æra vakuum. Vil Europe Beyond Coal-kampagnen vinde store sejre?

3: Kina (selvfølgelig)

Imod forventningerne meldte Kina intet om deres egen emissionshandelsordning i Bonn, men det kan ikke vare længe.

I mellemtiden presser et indflydelsesrigt kinesisk rådgivende organ på for, at der ikke godkendes nye kulværker sideløbende med, at man booster det officielle 2020-mål for solenergi. Det ser ud til, at Kina fører an i den nye vedvarende energi-revolution.

4: Kullets dødsspiral

Milliardæren Michael Bloomberg står bag massive investeringer i vedvarende energi i USA. Hans opbakning vil afhænde kul, hvilket vil fremskynde kullets nedtur.

Vedvarende energi vil øge markedsandelen (fra et meget lavt startpunkt). Powering Past Coal Alliance kan hjælpe med at nudge udviklingen yderligere.

5: Fysiske effekter

Emissioner stiger igen efter en rapporteret stagnationsperiode.

Opvarmningen i Arktis sker hurtigere, end klimamodellerne har forudsagt, og den australske sommer bliver muligvis helt usædvanlig varm og tør.

Så vi kan uden tvivl forvente at se flere artikler, der handler om at få det bedste ud af ting, hvis det virkelig er 'for sent' at redde vores verden fra klimaforandringerne.

Matthew Paterson modtager støtte fra Social Science and Humanities Research Council (Canada). Marc Hudson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.