Sommertid betyder lysere morgener og en tid, der går mod forår og sommer.
Skønt, vil de fleste sige. Spørgsmålet er, om chefen også er glad for det.
Internetsøgninger knyttet til forskellige former for underholdning stiger nemlig kraftigt mandagen efter, vi er gået over til sommertid.
Det rapporterer forskere, der kommer fra blandt andet Penn State University og fra to universiteter i Singapore.
I år stilles klokken én time frem fra kl. 02 til kl. 03 natten til søndag den 25. marts. De fleste lande i Europa har de årlige skift mellem vintertid (normaltid) og sommertid.
En undtagelse er Island, som kun kører efter normaltid, en anden er Rusland, som fra sidste år besluttede at gå tilbage til kun sommertid.
Er der behov for en ny vurdering?
Cirka en tredjedel af verdens befolkning påvirkes af en ordning med sommertid.
\ Fakta
Sommertid Klokken stilles én time frem kl. 02 den sidste søndag i marts, og én time tilbage kl. 03 den sidste søndag i oktober. Hensigten er at opnå arbejdsmæssig og helbredsmæssig bedre udnyttelse af døgnets lyse timer. Ideen blev fremsat i 1784 af Benjamin Franklin, i praksis blev den først afprøvet under 1. verdenskrig. I Norge gennemførte man den i 1916, flere år i 1940’erne, og i 1959-1965. Spørgsmålet om indførelse af sommertid var stærkt omdiskuteret, og i maj 1965 vedtog Stortinget, at dette år foreløbigt skulle være det sidste. I 1980 blev sommertid genindført i Norge. Kilde: Store norske leksikon Danmark følger næsten Norge. Vi havde sommertid i 1916, 1940 (efter tysk krav opretholdt uafbrudt til efteråret 1942), 1943-48 og igen fra 1980. Kilde: Den Store Danske
Stigende privat internetsurfing på arbejdet i disse overgangsfaser vil kunne give potentielt store tab i produktiviteten på arbejdspladser, mener forskerne i en pressemeddelelse fra Penn State.
De spørger sig selv, om myndighederne i lande med sommertid bør foretage en ny vurdering af fordele og ulemper ved ordningen.
De trætte er bagud
Den søndag nat, hvor klokken skal stilles en time frem, mister folk i snit 40 minutter af deres skønhedssøvn, viser forskernes undersøgelser.
Arbejdstagere, som vågner søvndrukne og meget trætte efter denne nat, gør nok ikke helt så god en figur.
Forskerne fremviser nemlig tidligere dokumentation på, at folk, som er trætte, udviser dårligere selvkontrol – og at dette dermed vil friste ansatte til flere pauser på internettet.
Dropper det pålagte og det kedelige
I et eget eksperiment viser det sig, at fristelserne hurtigt bliver store. Personer med kun lidt sammenhængende søvn fulgte dårligere med i en kedelig forelæsning via internettet, og brugte i stedet mere tid på privat surfing.
Og ikke kun dem, der havde sovet lidt, fik problemer. Søvnforstyrrelser havde samme effekt.
Her viste det sig, at deltagerne i snit brugte 8,4 minutter mere til surfing for hver time med oplevet søvnforstyrrelse i løbet af en nat.
Er det nok at opfordre til søvn?
Datagrundlaget for studiet er for øvrigt tilgængelige oplysninger fra Google over en periode på seks år.
Forskningen skal publiceres i Journal of Applied Psychology.
Forskerne mener ellers, at arbejdsgivere kan bidrage til ansattes selvkontrol med privat internetsurfing på jobbet, ved at opfordre de ansatte til at få nok søvn.
Og at man for eksempel tilbyder nogle pauser, som specifikt kan tilegnes private gøremål på nettet.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
