Et hold arkæologer er i fuld gang med udgravningen af Xanadu, en legendarisk by i Kina, som havde sin storhedstid mellem 1256 og 1368. Landet var dengang under Mongoliets kontrol, og det var selveste Djengis Khans børnebørn, der byggede byen, som endte med at blive sommerhovedstad i Kina, der dengang var under Mongoliets kontrol.
Byen og paladset blev bygget i år 1256, mens det mongolske empirium var i gang med at overtage Kina. Paladset blev dog brændt ned i 1368, da det kinesiske Ming-dynasti sendte mongolerne ud af Kina. Alligevel nåede paladset at blive berømt, og det er blandt andet beskrevet af den italienske handelsmand Marco Polo.
I galleriet øverst i artiklen kan du se billeder af de imponerende og farverige fund fra Xanadu - eller Shangdu, som byen og det 9.000 kvadratmeter store palads blev kaldt på mandarin.
Xanadu gemte på drager, fisk og drypsten
Galleriet vidner om, hvor farverig Xanadu har været. Det første billede er et dragehoved lavet i brændt ler. Skulpturen er glaseret i gul, blå, sorte og hvide farver, og fundet er meget velbevaret. Fundet er også udgivet i tidsskriftet Chinese Cultural Relics.
Arkæologerne har også fundet et fiskehoved lavet i brændt ler, som har fået indhugget skæl og glaseret i grønne farver. Hovedet eksisterer ikke mere, men skællene er intakte. Fiskehovedet blev fundet i byens palads, skriver LiveScience.
Men ressourcerne blev ikke kun brugt på skulpturer. Selv tagrender blev malet og indgraveret med udsmykninger i Xanadu. De kinesiske arkæologer har således også fundet drypsten fra husenes tage, som er malet gule og blå og har indgraveringer af fugle og drager.
Se de flotte billeder i galleriet øverst i artiklen.

































