Derfor er efterskolen uundværlig for unge

»Efterskolen er ren glæde. Det er bare så nice at være der. Det er frihed til at være sig selv, det er meget åbent og ikke-dømmende. Jeg tror kun, der gik en måned, før det var efterskolen, jeg kaldte ’hjem’.«

16-årige Aviaja Thrane er på mange måder i gang med sit livs oplevelse som én af over 100 elever på Viby Efterskole ved Nørre Aaby på Fyn.

Efterskolen minder på sin vis meget om folkeskolen. Siden august har den været stedet, hvor Aviaja hver dag har fået undervisning og har delt både opture og frustrationer med et væld af kammerater.

Men efterskolen er alligevel noget helt andet end folkeskolen.

Tættere efter et halvt år på efterskole end 10 år på folkeskole

Man bor sammen på værelser med de andre elever, man vælger selv sine fag – for eksempel har Viby Efterskole ved siden af boglige fag særligt fokus på musik, dans og teater. Og så er man i det hele taget intenst sammen i alle døgnets vågne timer, hvilket er mange. Aviaja har aldrig sovet så lidt før.

»Jeg er allerede tættere med folk på efterskolen efter et halvt år, end jeg var med min folkeskoleklasse, som jeg havde kendt i 10 år,« fortæller Aviaja Thrane og fortsætter:

»Jeg kan også mærke en kæmpeforskel på at være hjemsendt under corona i 9. klasse og tænke: ’Jaja, så har jeg da lidt fri’, og så være hjemsendt nu fra efterskolen. Det er meget hårdere at være væk. Jeg savner virkelig fællesskabet, og nu har jeg det bare sådan, ’Fuck corona!’«

Lærere bliver til far, mor og bedsteforældre

Aviajas oplevelse passer godt ind i det større billede af efterskoleelever.

Docent Ulla Højmark Jensen har sammen med sin forskergruppe undersøgt både undervisningen og samværet på danske efterskoler ved hjælp af både interview og videooptagelser.

Hun fortæller, at det er afgørende for oplevelsen, at de unge bor på efterskolen døgnet rundt.

Eleverne ser både kammerater og lærere i en masse forskellige situationer, hvor de griner, græder, har morgenhår, er på overlevelsestur, bliver puttet og krammet eller bare er sammen.

»Mange elever kalder deres kontaktlærer for skole-mor, -far, -onkel eller -bedste, og mange efterskolelærere kalder eleverne deres børn, mens de er der. Ordene signalerer, at alle på efterskolen bliver del af en meget stor familie.«

»Det er karakteristisk, at man i sådan et uforbeholdent fællesskab føler, at man hører til, men også, at man skal tage hensyn og give plads til hinanden,« beretter Ulla Højmark Jensen, docent på Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon.

»Det er svært at holde masken i mere end den første uge eller to, så begynder man at se nuancerne af hinanden. Det er en fantastisk erfaring for unge at få, at de stadig er en del af et fællesskab, også selvom de har vist sig morgengrimme eller har gået i snavset tøj, fordi de ikke lige kunne få det vasket,« uddyber hun.

Lidt som et kursus eller som fodbold – men meget mere

Hvis du aldrig har været på efterskole, kan det være svært at vide, præcis hvordan det føles.

Ifølge Ulla Højmark Jensen kan det minde lidt om at være samlet med andre mennesker i nogle dage på kursus eller på konferencer – eller måske på en højskole eller i en gruppe på studiet, hvor man skal have det til at fungere med fremmede over længere tid.

Når man løser opgaver eller kommer gennem udfordrende tider sammen, knytter man tættere bånd og oplever et større fællesskab.

Du kan også have oplevet noget lignende, hvis du dyrker fodbold eller en anden holdsport, hvor man arbejder sammen om et mål eller er af sted på en stor tur.

På en efterskole er det bare endnu mere tæt, fordi man bliver flettet sammen både fagligt og socialt stort set hver eneste dag gennem det år, et ophold varer, viser Ulla Højmark Jensens forskning.

»De befinder sig virkelig i en boble, hvor det er trygt og rart, og det er dejligt for de unge. Nogle gange ved de dårligt, hvad der rører sig på den anden side af Rema 1000 i den nærliggende by,« griner Ulla Højmark Jensen, men skynder sig at tilføje:

»Derfor er det vigtigt, at noget af det, de lærer på efterskolen, er at bevæge sig ud og interessere sig for verden omkring dem, og mange steder har man stort fokus på, at det faglige skal fungere. Man eksperimenterer med undervisningen, laver projekter ud af huset – for eksempel for at integrere flygtninge i lokalsamfundet – eller man dyrker forskellige temaer, afhængig af hvilken efterskole det er,« beretter forskeren.

Rørende eufori

Ulla Højmark Jensen fortæller, at unge på efterskole kan opleve decideret eufori over, hvor fantastisk det er både fagligt og socialt at komme helt tæt på mennesker, som man måske troede, man aldrig ville komme til at tale med.

»Vi interviewede unge i starten af foråret, ligesom det er nu. De kan næsten allerede begynde at græde over, at de skal starte på noget andet til sommer. Det er faktisk meget rørende, så mange unge der er glade for at være afsted og har fået bedste venner og ikke kan forestille sig nogensinde at få det lige sådan senere i deres liv,« siger Ulla Højmark Jensen.

Frygter et ødelagt efterskole-år

Sådan var følelsen i hvert fald for de elever, der var af sted på efterskole i det corona-fri år 2018, hvor forskerne indsamlede data.

Her i 2021 kan Aviaja Thrane også godt fornemme, at det bliver nedtur at stoppe på efterskole. Men følelsen er meget præget af, at nedlukningen af landets efterskoler forhindrer hende i at få helt de samme store og livsforandrende oplevelser som andre før hende.

»Folk har sagt, at det ville blive det bedste år i mit liv. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg slet ikke får lige så lang tid og ikke lige så mange muligheder for at blive lige så tætte med andre, for selv da vi var på efterskolen måtte vi ikke røre hinanden, og vi måtte ikke være på hinandens værelser.«

»Det er meget sværere at komme ind på hinanden på den måde, og der er altså forskel på at mødes et offentligt sted på skolen i et fællesrum og kunne sætte sig ind på et værelse, drikke en kop te og snakke sammen. Jeg frygter lidt, at det på nogen måder ødelægger mit efterskole-år,« fortæller Aviaja.

En efterskole kan ikke gøres virtuel

Ulla Højmark Jensen kan sagtens følge hende.

»Jeg er sikker på, at mange efterskolelærere laver glimrende online-undervisning – men samtidig er jeg sikker på, at det aldrig kan blive det samme som at være på efterskolen. Det er det fysiske møde, at være tæt på andre, der virkelig betyder noget.«

»Mange taler om, at man først rigtigt har været sammen, når man har lagt flagstangen ned eller været på natterend og spist af køleskabet. En almindelig skole kan du måske erstatte med det virtuelle i en periode, uden det betyder så meget, men det kan du bare ikke med en efterskole,« lyder vurderingen fra Ulla Højmark Jensen.

I skrivende stund har efterskoler i Nord- og Vestjylland og på Bornholm fået lov at genåbne.

Landets øvrige efterskoler må indtil videre holde lukket frem til i hvert fald 15. marts, før de kan tage elever tilbage. Til den tid har de været lukket i tre måneder.