Derfor er det svært at måle den præcise effekt af corona-nedlukninger
Det er ikke muligt at dokumentere videnskabeligt, præcis hvor mange liv en nedlukning redder.
nedlukninger covid-19 corona coronavirus effekt lodtrækningsforsøg død sygdom restriktioner

Afstandskrav er blot et ud af mange restriktioner, der udgør en nedlukning. (Foto: Shutterstock)

Afstandskrav er blot et ud af mange restriktioner, der udgør en nedlukning. (Foto: Shutterstock)

Kritik er haglet ned over en såkaldt metaanalyse lavet af blandt andre CEPOS-konsulent Jonas Herby, som på baggrund af udvalgte studier konkluderer i Berlingske, at den første corona-nedlukning kun har reddet fem danskere fra døden.  

Analysen, som ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, bliver kritiseret for at have metodiske fejl, og fordi de studier, forfatterne har udvalgt, slet ikke egner sig til at dokumentere effekten af nedlukninger.

Forskere er ikke i tvivl om, at smittespredning kan bremses under en epidemi, hvis folk holder afstand og begrænser antallet af kontakter. Færre bliver syge og dør i værste fald af COVID-19, hvis der indføres restriktioner, som får folk til at undgå kontakt - nogle kalder det nedlukning.

I Frankrig, Spanien og Italien er det ifølge grafen herunder helt tydeligt, at overdødeligheden faldt markant i ugerne efter, at der blev indført restriktioner i foråret 2020. 

Den blå linje viser dødstal for Frankrig, Italien og Spanien de sidste 4 år. Overdødeligheden stiger markant, da corona-epidemien rammer, men den falder et par uger efter, at hvert land er lukket ned. Kilde: Databasen EuroMOMO, der siden 2009 har registreret antallet af alle nye dødsfald i 24 europæiske lande hver uge. (Foto: EuroMomo, 8. oktober 2020)

De bedste forsøg er ikke en mulighed

Højst sandsynligt er nedlukninger årsag til, at overdødeligheden faldt så markant i Sydeuropa. 

Men det er svært at dokumentere videnskabeligt, at der er en årsagssammenhæng, siger økonomiprofessor Torben M. Andersen og Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi, til Videnskab.dk.

For at dokumentere at der er en årssagssammenhæng - at den samlede pakke restriktioner kaldet nedlukning bremser smitte og død - skal der laves eksperimenter med kontrolgrupper.

De kaldes også lodtrækningsforsøg og stammer fra medicinsk videnskab, hvor man bruger dem til at måle lægemidlers effekt og bivirkninger. 

Men det er stort set umuligt at lave lodtrækningsforsøg med nedlukninger.

»Det fundamentale problem er, at nedlukninger er komplekse tiltag, der bliver indført over en kort periode, hvor der sker alverdens ting samtidig. I den hastige proces, hvor der sker så meget samtidig, er det meget svært at trevle op, om den effekt, man måler, skyldes det ene eller det andet,« siger Torben M. Andersen, der er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Lodtrækningsforsøg indebærer, at forskere under strengt kontrollerede forhold iværksætter præcis samme restriktioner i et eller flere tilfældigt udvalgte lande eller områder.

Andre tilfældige lande -  kontrolgruppen - skal ikke lukke ned, eller de skal iværksætte mildere restriktioner, som forskerne har fuldstændig styr på.

Næppe et populært politisk tiltag

Politikere vil næppe gå med til at lave forsøg, som indebærer, at de iværksætter restriktioner nogle steder, men ikke andre, siger de to professorer. Konsekvensen kan være, at flere bliver syge og dør, dér hvor der ikke er lukket ned. 

»Man må bare indrømme, at det er meget svært at lave lodtrækningsforsøg med nedlukninger, blandt andet fordi det ville være uetisk. Og man kan aldrig konkludere lige så skarpt ud fra andre metoder,« siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.  

»Det er biologi«

Når forskere ikke kan lave lodtrækningsforsøg, forsøger de på anden vis at nærme sig et svar på, hvor effektive nedlukninger har været til at begrænse sygdom og død.

De bruger blandt andet metoder fra økonomi og samfundsvidenskab, som er udviklet til at analysere effekten af politiske tiltag.

Metoder kombineres

Forskere kan nærme sig et svar på, hvor mange færre der dør som konsekvens af, at politikere beslutter sig for at lukke et land ned, ved at trække på forskellige videnskabelige discipliner, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet.   

»Indenfor de seneste 50 år har man indenfor økonomi og samfundsvidenskab udviklet statistiske metoder til at beregne effekter af politiske tiltag. Metoderne er et godt supplement til de metoder, man bruger inden for sundhedsvidenskab,« siger Jes Søgaard.

Metoderne har traditionelt været brugt til at måle virkningen af eksempelvis skatter eller arbejdsmarkedspolitik.

Det er muligt, men langt mere kompliceret at bruge dem til at belyse effekten af restriktioner under en pandemi, påpeger Torben M. Andersen. 

»Vi har en smitsom virus, som vi ved kan forårsage sygdom og død. Det er biologi.« 

»Når vi så skal vurdere, om vi kan bryde virussens transmissionsmekanisme ved at indføre politikker, der reducerer antallet af kontakter, kommer vi i nærheden af noget, som er standard økonomisk stof, nemlig at måle effekterne af et givent politisk tiltag,« siger økonomiprofessoren. 

Svært at påvise årsagssammenhæng

Data om, hvor mange der bliver smittet, syge og dør i enkelte land før og efter en nedlukning er ikke nok til at give svar på, hvor mange liv en nedlukning redder. 

For selv om dødeligheden falder i et land, kan man ikke vide, om det er nedlukningen i sig selv, der har medført, at færre dør.

Måske ville smitten være faldet, selvom landet ikke lukkede ned: Befolkningen er måske fornuftig nok til holde afstand, gå i karantæne, bruge mundbind og lade være med at gå på bar, selvom det ikke er et krav fra statens side.

Forskerne er nødt til at have de samme data fra andre lande, som tilfældigvis ikke har været lukket ned, eller som har indført andre typer restriktioner.

»Man er afhængig af at finde et land, som har haft samme dødelighed og smittespredning inden nedlukningen, og som er sammenlignelig både geografisk og socioøkonomisk,« forklarer Florian Ege, der er ph.d.-studerende på Syddansk Universitets Interdisciplinary Centre on Population Dynamics.

Ved at sammenligne de to situationer får de et lidt mere sikkert svar på, hvor mange liv en nedlukning redder.

Metoden kaldes difference-in-difference. 

Lande er forskellige

Svagheden ved metoden er, at lande er meget forskellige på en række områder, som har betydning for, hvor mange der er registreret som smittede, syge og/ eller døde.

●  I nogle lande koster det penge at blive testet. Andre har et omfattende testsystem, hvor alle kan få gratis test. Testsystemet påvirker, hvor mange der bliver registreret som smittede. 

●  Sundhedsvæsenet og kvaliteten af behandlingen varierer.

●  Lande opgør dødstallet forskelligt

●  Nogle steder bor folk tæt, og smitten spreder sig dermed hurtigere.

●  Lande med en stor andel af ældre borgere har højere risiko for overdødelighed end lande med mange unge. 

●  Nogle steder er befolkningen mere villig til at følge retningslinjer fra staten end i andre.

 

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i et tema fokus på forskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Ny metode skal løse problemet

Florian Ege er i gang med et studie, hvor han og kolleger forsøger at beregne effekten af nedlukninger med en nyere metode, som er udviklet af økonomer med henblik på at løse nogle af de problemer, der kan være ved difference-in-difference metoden.

Den nyere metode går ud på, at forskere bruger en computermodel til at konstruere et kunstigt land, der er sammenligneligt eksempelvis med Danmark. Det kaldes et syntetisk kontrolstudie.

»Vi skaber vores egen kontrol case,« konstaterer Florian Ege.

Et syntetisk kontrolland

I det studie, Florian Ege er involveret i, vil forskerne konstruere et land, der ligner Sverige så meget som muligt.

Det gør de ved at kombinere data fra andre lande, som ikke er direkte sammenlignelige, men som på forskellige punkter har ligheder med Sverige.

»Det kan for eksempel være, at vi bruger 30 procent fra Tyskland, 30 procent fra Danmark og 40 procent fra Norge. På den måde kan vi skabe et syntetisk land, der ligner Sverige mere, end et enkelt af de tre lande ville gøre,« forklarer Florian Ege og tilføjer:

»Der vil altid være en masse forbehold i sådan et kvasieksperiment, men hvis man bruger metoden ordentligt, mener jeg godt, at man kan opnå et rimeligt sikkert niveau af viden.«

Der er allerede publiceret adskillige studier, som på forskellig vis har brugt syntetiske kontrolstudier til at analysere effekten af nedlukninger.

Men i den kritiserede metaanalyse, hvor blandt andre Jonas Herby fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS har gennemgået tidligere studier for at regne sig frem til effekten af nedlukninger, indgår syntetiske kontrolstudier ikke.

Ifølge Jes Søgaard er flere af de studier, analysen bygger på, såkaldte panel-regressions-studier, hvor forskere tager udgangspunkt i enkelte lande.

En lang liste af udfordringer

Torben M. Andersen opfordrer sine fagfæller til at være varsom med at konkludere for skarpt om effekten af nedlukninger på nuværende tidspunkt.

»Der er en lang liste af udfordringer, som medfører, at det er meget svært at sige noget præcist om effekten, uanset hvilken metode man bruger. Så man skal være meget forsigtig med at gå ud og sige, at nu har man fundet svaret,« siger professoren.

Nobelprisvinder foreslår syntetisk kontrol


I den kritiserede analyse, hvor Jonas Herby fra CEPOS og to udenlandske professorer har gennemgået tidligere studier for at regne sig frem til effekten af nedlukninger, indgår syntetiske kontrolstudier ikke.

Det skyldes, ifølge forfatterne, at den danske økonomi-professor Christian Bjørnskov, som også er tilknyttet CEPOS, i et indlæg på Punditokraterne - en liberal og markedsøkonomisk orienteret blog - har peget på en svaghed ved metoden.

Florian Ege bemærker dog, at Christian Bjørnskovs kritik bygger på et enkelt studie, som har brugt metoden. Studiet var et af de første, der udkom, og det har fået en del kritik, fortæller han. 

Han mener ikke, at det giver mening at bruge det ene studie til at dømme alle studier, der har brugt syntetisk kontrol, ude.

»Guido Imbens, der sidste år fik Nobelprisen i økonomi, har fremhævet syntetiske kontrolstudier som en god metode til at analysere effekten af lockdowns,« siger Florian Ege.

Nobelprisvinderen Guido Imbens fra Stanford University i USA fortalte om syntetisk kontrol-metoden i en forelæsning i forbindelse med overrækkelsen af Nobelprisen

Han sagde blandt andet, at metoden kan bruges til at estimere effekter af for eksempel BREXIT og corona-restriktioner.

I litteraturen er der kun få lokale eksempler på, at der er opstået situationer, hvor forskere med stor præcision har kunnet undersøge effekten af enkelte restriktioner, fortæller Torben M. Andersen.

»Der er et studie fra England, hvor man kunne måle effekten af smitteopsporing, fordi der var sket en fejl, så nogle borgere ikke blev kontaktet, når de havde været nærkontakt,« siger han. 

På grund af fejlen fik forskerne to sammenlignelige grupper af briter - dem, der var blevet kontaktet, og dem der ikke var. På den måde kunne de undersøge effekten af den britiske smitteopsporing.

Studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS, viser, at der var mere sygdom og død i gruppen, der tilfældigvis ikke var blevet kontaktet af smitteopsporingen. 

»Der er også studier, hvor enkelte lande har lavet den slags kontrolgrupper på tværs af geografiske områder. Men det er undtagelser,« siger Torben M. Andersen.

I Danmark har forskere brugt Hørsholm Kommune, der lukkede lokalt ned i marts 2021, i et naturligt eksperiment, hvor de har sammenlignet Hørsholm-borgernes adfærd og smittespredning med andre kommuner. Forsøget er beskrevet i et arbejdspapir, som du kan læse om i boksen under denne artikel.  

»Vi er i tågeland«

Selv om det er svært at måle den præcise effekt af restriktioner og nedlukninger, er det dog ikke nytteløst at forske i det for eksempel med difference-in-difference-metoden eller i syntetisk kontrol-studier, understreger Torben M. Andersen.

»Vi er i tågeland, hvor vi forsøger at finde ud af, hvad der gemmer sig. Forskellige metoder har forskellige styrker og svagheder, så der er stor værdi i at belyse spørgsmålet med forskellige tilgange,« siger Torben Andersen og fortsætter:

»Stille og roligt bliver der bygget mere viden op. Det er super vigtigt, for at man fremadrettet kan tage politisk stilling til, hvad der er bedst at gøre.«

Ingen af de forskere, Videnskab.dk har talt med, er i tvivl om, at nedlukninger begrænser smittespredning og død. Spørgsmålet er, hvor høj effekten præcist er, og hvilke tiltag i en nedlukning, der virker bedst.

»Den pakke, vi kalder nedlukninger, har mange elementer, og vi ved ikke nok om, hvilke elementer, der virker bedst. I bagklogskabens klare lys må vi nok erkende, at den samlede pakke i perioder har været mere omfattende end nødvendigt for at bringe smitten ned. Men det vidste man ikke, da den blev indført,« siger Torben M. Andersen. 

I 1918 håndterede to amerikanske byer Philidelphia og St. Louis en influenza-pandemi forskelligt: Mens myndighederne i Philidelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsing af forsamlinger. 

I et studie fra 2007 har forskere sammenlignet, hvordan de to byer klarede sig, kan du læse i en tidligere artikel på Videnskab.dk.  

De to forskellige strategier resulterede i følgende dødelighedskurver, ifølge studiet:

Kurverne her taler ifølge forskerne deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Hatchett et al.)

 

Da Hørsholm lukkede ned: Et naturligt eksperiment

I marts 2021 lukkede Hørsholm Kommune i Nordsjælland butikker, skoler, fritidstilbud og kulturelle arrangementer, fordi smitten i kommunen var stigende. 

Andre kommuner i Danmark lukkede ikke ned i samme periode. 

Den lokale nedlukning har Frederik Plesner Lyngse, der er postdoc på Københavns Universitets Økonomiske Institut, og Alexander Krikonis, Finansministeriet, brugt som en case til at belyse, om det giver mening at lukke lokalt ned, når smitten stiger nogle steder, men ikke andre.

Får en lokal nedlukning borgerne til at ændre adfærd, så smitten ryger i bund? 

I et notat konkluderer de, at den lokale nedlukning i Hørsholm Kommune havde følgende virkninger:

  • Borgerne lod sig teste mere.
  • De købte mindre i fysiske butikker og gik mindre på restauranter, samtidig med at de købte
    mere online.
  • Der var færre rejseaktiviteter, både inden for kommunen og på tværs af kommunegrænser.

»Det er redeligt gjort«

Arbejdspapiret er ikke fagfællebedømt, og det er ikke udgivet som forskningsartikel. Det er brugt som baggrundspapir til rapporten ‘Hverdag med øget beredskab’, udgivet af den ekspertgruppe, der blev nedsat til at komme med forslag til en langsigtet coronastrategi for Danmark.

Videnskab.dk har bedt professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, som ikke været involveret i arbejdet, om at vurdere kvaliteten af arbejdspapiret. 

»Jeg kan ikke sætte en finger på det. Det er redeligt gjort,« siger han og kalder arbejdspapiret en prototype på en samfundsvidenskabelig tilgang til at undersøge effekt.

Resten af landet er kontrolgruppe

Frederik Plesner Lyngse viser i arbejdspapiret, at man kan udnytte en situation, hvor en kommune lukker ned, til at måle, hvilken effekt restriktioner har på borgernes adfærd:

  1. Landsgennemsnittet kan bruges som en kontrolgruppe på samme tidspunkt i epidemien
  2. Hørsholm er sammenlignelig med andre danske kommuner: Der er det samme skattesystem, den samme adgang til sundhedsydelser og det samme testsystem.

»Fundet indikerer, at folk reagerer på de opfordringer, der ligger i en nedlukning. Butikkerne lukker, men borgerne vælger eksempelvis ikke af den grund at pendle til nabokommunen for at shoppe,« siger Frederik Plesner Lyngse.

Smittespredningen i Hørsholm Kommune faldt under nedlukningen, fremgår det i hans arbejdspapir. Den var dog allerede begyndt at falde, før nedlukningen trådte i kraft.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk