En meta-analyse fra blandt andre Jonas Herby, der er specialkonsulent i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, fik for nyligt hård kritik fra to danske forskere på Videnskab.dk.
Nu bliver analysen og dens konklusion om, at nedlukninger nærmest ikke har virket, også kritiseret af tre britiske sundhedsvidenskabelige forskere på det britiske Science Media Center.
En af kritikerne er epidemiologi-professor Samir Bhatt. Han er chokeret over, at medier i hele verden ukritisk har videreformidlet konklusionen fra den upublicerede metaanalyse, som Jonas Herby har lavet sammen med en svensk og en amerikansk økonomiprofessor.
»Jeg forstår ikke, hvorfor dette studie, som ikke er fagfællebedømt, overhovedet er blevet samlet op af medierne,« siger Samir Bhatt, der er professor i statistik og folkesundhedsvidenskab på Imperial College i Storbritannien og på Københavns Universitet til Videnskab.dk.
»For mig er det en mærkelig agenda ukritisk at videreformidle et studie, der er så svagt og fejlbehæftet.«
»Det virker manipulerende«
Den skråsikre konklusion om, at nedlukninger kun har reddet meget få liv, er blandt andet blevet delt af amerikanske Washington Times, britiske The Daily Mail, norske Dagbladet, tyske BILD, The Australian og Dagens Nyheter i Sverige.
Men det er absurd at påstå, at nedlukninger over en bred kam ikke har en effekt på, hvor mange der bliver syge og dør, siger Samir Bhatt, som forsker i spredning af sygdomme i befolkningen.
»Det virker manipulerende. Det er bjerge af evidens, som understøtter, at mange af de tiltag, som udgør en lockdown, har en effekt. Hvis det ikke virker, giver alt det, vi ved om epidemier fra de seneste 100 års forskning, ingen mening,« siger han og tilføjer:
»Man kan kun blive smittet og få COVID-19, hvis man er i kontakt med nogen, som er smittet. Så når man iværksætter interventioner, som medfører, at folk ikke har kontakt med hinanden, har det en effekt både på smittespredning og død. Det er logisk.«
Samir Bhatt er ikke den eneste sundhedsvidenskabelige forsker, der vurderer, at det er evident, at nedlukninger har haft en effekt.
Da Aarhus Universitets økonomiprofessor Christian Bjørnskov, som også er tilknyttet CEPOS, i 2020 var i medierne med et budskab om, at corona-nedlukninger er nyttesløse, blev hans undersøgelse også skudt til jorden af professorer i sundhedspolitik, sundhedsøkonomi og folkesundhed her på Videnskab.dk.
»Hvad betyder ‘lockdowns’ egentlig?«
Samir Bhatt ryster på hovedet over, at forskerne bag den nye metaanalyse på baggrund af syv studier, hvoraf ét bliver tillagt næsten al vægt, mener, at de kan regne sig frem til et meget præcist tal på, hvor mange dødsfald nedlukninger generelt har reddet i USA og Europa.
Nedlukninger, også kaldet lockdowns, er et vidt begreb, som indebærer en række forskellige tiltag og bliver implementeret på forskellige måder i forskellige lande, påpeger han.
»Hvad betyder lockdowns egentlig? I Danmark og England har der jo været vidt forskellige tiltag, og nedlukningerne har været forskellige på forskellige tidspunkter af pandemien,« siger Samir Bhatt.
»Lockdowns er ikke én politik, men en serie politikker. Nogle steder lukker man alt ned, og folk får udgangsforbud. Andre steder er nogle ting åbne. Nedlukninger indbefatter alt muligt,« tilføjer han.
Konklusionen af den kritiserede metaanalyse har nået frem til et pressemøde i Det Hvide Hus i USA:
Ingen klar definition
Det giver mere mening at undersøge effekten af enkelte restriktioner, som indgår i en nedlukning, for eksempel mundbund, skolelukninger eller udgangsforbud, mener Samir Bhatt, som selv har forsket i, hvilken effekt forskellige restriktioner har haft på dødelighed og smitte.
I modelberegninger publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communication har han og kollegaer for eksempel opstillet estimater for, hvilken effekt 17 forskellige tiltag, blandt andet butikslukninger, skolelukninger og forsamlingsforbud, har haft på dødeligheden under de første to nedlukninger.
»Når vi måler effekten af den slags ikke-farmakologiske interventioner, er vi nødt til at være meget forsigtige med at definere klart, hvad hver enkelt indbefatter, og hvad formålet med dem er,« siger den britiske professor.
Alt fra 5 til 35.000 reddede liv
Karsten Juhl Jørgensen, der er specialiseret i at lave metaanalyser og systematiske reviews om lægemidler og tiltag på sundhedsområdet, er enig med Samir Bhatt i, at det spørgsmål, Jonas Herby og de to økonomiprofessorer stiller i deres analyse, er ekstremt komplekst og ikke giver meget mening fra et sundhedsvidenskabeligt synspunkt.
»Alt efter, hvad man sammenligner med, og hvilke metoder man bruger, får man forskellige resultater. Jeg så for nyligt en overskrift i medierne om, at nedlukninger har reddet 35.000 liv. Så vi står fra alt mellem 5 og 35.000.«
»Men det giver helt klart mening at undersøge effekten af og diskutere delelementerne i en lockdown,« siger Karsten Juhl Jørgensen, der er professor i evidenssyntese og screening ved Cochrane Danmark og Center for Evidensbaseret Medicin i Odense.
Behov for viden om enkelte restriktioner
Karsten Juhl Jørgensen understreger, at han ikke er ekspert i, hvilke restriktioner der virker under en pandemi, men at han udtaler sig på baggrund af sin generelle viden om, hvordan man måler effekten af tiltag på sundhedsområdet.
»Man har indført mange tiltag under pandemien, og der er stor sandsynlighed for, at nogle restriktioner har virket, mens andre ikke har. Der vil sandsynligvis være noget, som man troede virkede, som ikke har haft en effekt. Det kan have stor samfundsmæssig betydning at belyse effekten af de enkelte tiltag.«
I en tidligere artikel på Videnskab.dk har Karsten Juhl Jørgensen og andre danske forskere kritiseret, at der ikke bliver indsamlet nok solid viden om, hvilke restriktioner der reelt har en effekt, og hvilke der ikke virker.
Estimater har stor usikkerhed
Mathias Heltberg, som er med i infektionsberedskabet hos Statens Serum Institut, sagde for nyligt til Videnskab.dk om metaanalysen fra Jonas Herby og de to økonomiprofessorer:
»Jeg ville dumpe mine studerende, hvis de havde lavet den analyse.«
Hvis det gøres ordentligt, mener Mathias Heltberg dog godt, at man kan opstille estimater for, hvilken effekt nedlukninger har haft.
»Til en vis grad giver det mening, men det er behæftet med stor usikkerhed, for det er meget komplekst. Man bør udtale sig meget ydmygt om de estimater, man når frem til,« siger Mathias Heltberg, der er postdoc i biokompleksitet på Niels Bohr Institutet.
Det ser ud til at være god kvalitet
Mens de sundhedsfaglige forskere altså vurderer, at Jonas Herby og de to økonomiprofessorer ikke har gjort deres arbejde ordentligt, får deres metaanalyse ros fra en fagfælle.
Den britiske økonomiprofessor David Paton har læst analysen og siger til det britiske Science Media Center:
»Studiet er endnu ikke fagfællebedømt. Det ser ud til at være god kvalitet, så jeg forventer, at det ender med at blive publiceret i et fagfællebedømt tidsskrift, men det skal selvfølgelig læses med det forbehold.«
Endvidere roser David Paton, der er leder af Industriel Økonomi på Nottingham University Business School i England, metaanalysen for at være stringent, systematisk og gennemsigtig.
Herby: Virologer får for meget taletid
Herhjemme er en af analysens forfattere, specialkonsulent Jonas Herby fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, irriteret over, at diskussion om nedlukninger i danske medier – blandt andet på Videnskab.dk – i for høj grad bliver ført på sundhedsvidenskabens præmisser.
For den metaanalyse, han og de to økonomiprofessorer har lavet, er ikke sundhedsvidenskab, men samfundsvidenskab, pointerer han:
»Jeg er stærkt forundret over, at Danmark er det eneste land, hvor medierne ikke finder vores studie interessant nok til en ordentlig debat,« siger Jonas Herby.
»Det er en misforståelse, at det kun er virologer, der skal vurdere effekten af den førte politik. Der er et stort felt indenfor økonomi, som beskæftiger sig med at vurdere effekten af politiske tiltag. Når der sker mange ting på en gang, har økonomerne redskaberne til at skille effekterne fra hinanden,« siger han.
Under hele pandemien har der været en tendens til, at virologer har haft patent på sandheden i de danske medier, mener Jonas Herby.
»Virologier har forståelse for, hvordan en virus spreder sig, men de har ikke samme forståelse som økonomer for, hvordan menneskers adfærd påvirkes af politiske tiltag som eksempelvis en nedlukning,« siger han og fortsætter:
»I økonomisk videnskab er der anerkendte metoder til at analysere den slags. Økonomer vurderer effekten af mange forskellige politikker med økonometriske metoder. Det er herfra vi får det bedste bud, selvom vi alle selvfølgelig ville ønske, at der var gennemført lodtrækningsforsøg, som er state-of-the-art.«
Ikke alle økonomer er dog begejstrede for den meta-analyse, Jonas Herby har været med til at lave. På Twitter får den kritik af blandt andre den tyske økonom Andreas Backhaus, som kalder den vildledende, efter at han har læst den:
Også Peter R. Hansen, der er professor i økonomi på The University of North Carolina i USA, har kastet et kritisk blik på analysen, som han kalder ‘kreativ’:
