Derfor er de globale bidrag til Wikipedia så skævt fordelt
Der har altid været en skæv fordeling af viden geografisk. Nogle mennesker og steder har altid været mere synlige og haft flere stemmer end andre.

Udgivere, der refereres på internettjenester som Wikipedia, kommer oftest fra lande som Storbritannien, Sverige, Japan og Tyskland. Det betyder, at store dele af verden forbliver usynlige og fraværende fra brugernes bevidsthed (Foto: Colourbox)

Udgivere, der refereres på internettjenester som Wikipedia, kommer oftest fra lande som Storbritannien, Sverige, Japan og Tyskland. Det betyder, at store dele af verden forbliver usynlige og fraværende fra brugernes bevidsthed (Foto: Colourbox)

Viden har altid været skævt fordelt rent geografisk.

Men internettet skabte håb om en forandring: en større variation i stemmer, meninger og fortællinger fra flere steder i verden. Desværre er dette ikke sket i så stor grad, som nogle havde forventet.

Store dele af verden forbliver usynlige eller underrepræsenterede på vigtige hjemmesider og internettjenester.

Alt dette har betydning, da steder, der ikke er repræsenteret på platforme som Wikipedia, vil være fraværende i store dele af vores forståelse og samspil med verden, i takt med at geografisk information i større grad bliver en integreret del af vores liv.

Kortlægning af forskellene

Indtil nu har der ikke været nogen stor-skala analyser af de faktorer, der forklarer den brede geografiske spredning af online information.

Det er noget, vi har forsøgt at tage fat på i vores forskningsprojekt om Wikipedias geografi. Vores fokusområder har været Mellemøsten og Nordafrika.

Ved hjælp af statistiske modeller over stedsangivne Wikipedia-data identificerede vi de nødvendige betingelser, der skal til for at synliggøre lande.

Dette gjorde, at det var muligt for os at kortlægge de lande, der klarer sig betydeligt bedre eller værre end ventet.

Qatar burde have flere artikler

Vi opdagede, at en stor del af variationen mellem lande kunne forklares ved bare tre forhold: befolkningstal, adgang til bredbåndsinternet og antallet af udgivere, der var i det pågældende land.

Mens disse tre variable kan være med til at forklare den sparsomme mængde indhold, der var skrevet om Subsaharisk Afrika, har Mellemøsten og Nordafrika langt mindre geografisk information, end man kunne have ventet.

For eksempel har Qatar og De Forende Arabiske Emirater, til trods for rigdom og høje forbindelsesstandarder, langt færre artikler end vi forventede.

Restriktioner mod at skabe indhold

De tre faktorer har uafhængig betydning, men de vil også være underlagt andre restriktioner. Et lands befolkningstal vil formentlig påvirke antallet af aktiviteter, steder, og udøvelse af interesser (det vil sige de ting, man kunne tænkes at ønske at skrive om).

Størrelsen på det potentielle publikum kunne måske også have en betydning ved at inspirere udgivere i mere tætbefolkede regioner, og de der skriver på udbredte sprog.

Samfundets holdning til deling af information vil formentlig også ændre, hvordan nogle mennesker bidrager med indhold.

Wikipedias regler er en udfordring i sig selv

Vi ser muligvis også et princip om øget mangel på informationskilder.

Et bredt fundament af kildemateriale, som bøger, kort og billeder, er ikke alene nødvendigt for at lave en Wikipedia artikel, men det er også sandsynligt, at det at have noget indhold liggende på nettet vil føre til produktion af mere indhold.

Der er strikse regler for, hvordan viden kan oprettes og repræsenteres på Wikipedia, her iblandt er behovet for kildeangivelser.

Redigering af incitamenter og tvangsbindinger er sikkert også med til at opfordre til arbejde med allerede eksisterende materiale – som er relativt ligetil at redigere – i højere grad end at skabe noget helt nyt materiale.

Det kan altså være, at selve de regler, der værner om encyklopædiens opbygning, gør det svært at fylde de blanke steder med indhold.

De i periferien har ikke nok udgivere

Vi har brug for at anerkende, at ingen af de tre forhold nogensinde kan være fyldestgørende for at generere geografisk viden.

Såvel som at fremhæve tilstedeværelsen og fraværet på Wikipedia har vi også været nødt til at spørge, hvilke faktorer der opfordrer eller begrænser produktionen af sådan indhold.

På grund af begrænsningerne i Wikipedia-modellen kan der ikke ske en lineær stigning af repræsentationen på siderne.

I stedet stiger den i en virtuos cirkulation til fordel for dem med stærke kulturer for at samle og fremstille information på lokale sprog.

Det er altså derfor, at selv efter justeringer af tilslutningsniveau, befolkningstal og udgivere, at Storbritannien, Sverige, Japan og Tyskland udførligt bliver refereret på Wikipedia, mens Mellemøsten og Nordafrika ikke har holdt trit.

Hvis dette fortsætter, vil det måske ikke lykkes de i periferien, at nå den mængde udgivere der behøves for at skabe indhold. Og hvad værre er, de vil måske endda opgive Wikipedia som et legitimt sted for brugergeneret indhold.

Det er et problem, som det så sandelig er nødvendigt at gøre noget ved, hvis Wikipedia skal nærme sig sit mål om at blive 'summen af al menneskelig viden'.

Mark Graham arbejder hverken for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk