Spørgsmålet om aktiv dødshjælp rammer ind i mellem avisernes forsider med historier om danske selvmordsturister, som ikke kan få hjælp til det, de kalder en værdig død i Danmark.
En meningsmåling i JP viste i sommeren 2012, at 7 ud af 10 danskere går ind for aktiv dødshjælp.
Alligevel har aktiv dødshjælp aldrig været til debat i Folketingssalen eller været et emne, som et parti gik til valgkamp på.
Dermed er der hos fortalerne for aktiv dødshjælp ikke de store chancer for at få gennemført deres sag.
»En Gallup-undersøgelse viser, at 71 procent af danskerne går ind for aktiv dødshjælp. Men alligevel er der ikke nogen politikere, som tør røre ved det, for man kan ikke lave intens politik på den slags spørgsmål i Danmark,« siger Lars Thorup Larsen, der er lektor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Lars Thorup Larsen har sammen med en række andre statskundskabsforskere forfattet en ny bog om, hvorfor politikerne ikke gider beskæftige sig med etiske problemstillinger.
Forskere: Intet at vinde ved at mene noget om aktiv dødshjælp
Forskeren har sammen med kollegaerne mere præcist undersøgt, hvorfor såkaldte moralpolitiske spørgsmål som for eksempel abort, kunstig befrugtning, homoseksuelles rettigheder og altså aktiv dødshjælp ikke står på dagsordenen over emner, som de danske politikere debatterer – og dermed tager aktivt stilling til.
Det er nemlig ikke kun, fordi det er komplicerede spørgsmål, at politikerne har henlagt den slags sager til Etisk Råd, mener forskerne.
Det er også, fordi der i Danmark ikke er ret meget at vinde ved at tage sagen op på Folketingets talerstol.
»For at noget kan blive til en politisk konflikt, så skal der være nogen at være uenige med. Hvis Kristendemokraterne for eksempel betød mere i dansk politik, så kunne det resultere i mere liberale politikker, fordi der ville være en opposition at definere sig imod,« siger Lars Thorup Larsen.
Religiøsitet versus sekularisme skaber holdninger til etik
\ Fakta
Et case-studie er en kvalitativ undersøgelse af et konkret og afgrænset tilfælde. Case-studier frembringer viden, der er afhængig af den konkrete sammenhæng. Case-studier bruges til at opstille generaliseringer, derfor er udvælgelsen af den konkrete case central. Kilde: denstoredanske.dk og bogen ’Moralpolitik i Danmark’
Studiet, som Lars Thorup Larsen har været med til at lave, bygger blandt andet på en række såkaldte case-studier (se faktaboks).
Forskerne har analyseret, hvordan moralpolitiske spørgsmål som aktiv dødshjælp er blevet taget op i Danmark sammenlignet med USA, Spanien og Holland.
De tre lande har det til fælles, at religiøsitet i samfundet har drevet politikernes aktive stillingtagen frem.
Det har ført til enten liberale eller konservative politiske beslutninger inden for området.
Men altså politisk debat og dermed beslutninger, der bliver til lovgivning.
Derfor har Holland indført aktiv dødshjælp
I Holland er en beslutning om at tillade aktiv dødshjælp blevet til lovgivning.
Politikerne i Holland kan nemlig med fordel spille på modsætningen mellem en sekulær og en religiøs holdning til de store spørgsmål i livet.
For eksempel kan politikerne bruge de moralpolitiske spørgsmål til at adskille sig fra partier, som repræsenterer de samme synspunkter om eksempelvis skattepolitik som dem selv.
»Vi har slet ikke det her religiøse aspekt i Danmark. Og fordi vi ikke har det religiøse aspekt, så er der heller ikke nogen, der med stærke sekulære synspunkter forsøger at mobilisere vælgere,« siger lektor Lars Thorup Larsen.
Det giver altså ikke pote at slå på, at man som parti er særligt religiøst eller anti-religiøst.
Ikke på Folketingets dagsorden
Dansk politik har to konfliktlinjer. Den ene handler om, hvor meget økonomisk omfordeling, vi ønsker i samfundet via f.eks. skat. Den anden konfliktlinje handler om værdier f.eks. indvandringspolitik. Dansk politik har ikke en konfliktlinje om religiøse versus sekulære værdier. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)
Modstand eller opbakning til aktiv dødshjælp er i Danmark tilsyneladende ikke en politisk vindersag, som det er i Holland.
Forskerens opgørelser viser, at politikerne stort set aldrig gider at tage emnerne op.
Bortset fra Kristendemokraterne, som ikke længere sidder i Folketinget.
Forskernes to opgørelser fokuserede på:
-
Valgoplæg i perioden 1966 – 2007: Aktiv dødshjælp har på intet tidspunkt været en del af et dansk partis valgoplæg. Fri abort har været på programmet 11 gange, kunstig befrugtning og stamceller fem gange, men ellers har ingen moralpolitiske spørgsmål været en del af en dansk valgkamp.
- Beslutningsforslag og forespørgselsdebatter i perioden 1966-2010: Aktiv dødshjælp har på intet tidspunkt været på dagsordenen. Fri abort har været genstand for et beslutningsforslag og to forespørgselsdebatter, stamceller for tre forespørgselsdebatter og en forespørgselsdebat vedrørende kunstig befrugtning, mens der i perioden har været fire beslutningsforslag vedrørende kunstig befrugtning.
Holdning er op til den enkelte politiker
Partierne har desuden valgt at lægge aktiv dødshjælp og de øvrige moralpolitiske spørgsmål ud til afgørelse hos hvert enkelt folketingsmedlem.
Partiernes ledelse dikterer altså ikke ovenfra, hvad medlemmerne af Folketingsgruppen skal mene, som man gør vedrørende andre spørgsmål som for eksempel skattepolitik og klimapolitik.
»I stedet har vi i Danmark valgt at sige, at spørgsmålet handler om individets selvbestemmelse. Man fritstiller folketingsmedlemmerne selv i partier, hvor der normalt er en meget streng partipolitik,« siger Lars Thorup Larsen.
Han ser det som et tegn på, at aktiv dødshjælp, stamceller og de øvrige moralpolitiske spørgsmål er lavt prioriterede i partierne, da der som nævnt ikke er nogen at debattere imod i vores stærkt sekulariserede samfund.
Professor: Ikke tradition for etiske debatter i Folketinget
Valgforsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen fortæller, at vælgerne bruger konfliktlinjer til at orientere sig i, hvilke partier de er mest enige med for eksempel i forhold til økonomi.
Professoren bekræfter, at vi i Danmark ikke har en politisk konfliktlinje mellem sekulære og religiøse holdninger.
\ Fakta
Lektor Lars Thorup Larsen, professor Christoffer Green-Pedersen og professor Erik Albæk referer i bogen ‘Moralpolitik i Danmark’ til et tidligere studie fra 2013, som viser, at vælgerne ikke nævner etiske spørgsmål, når de bliver spurgt om, hvad der skal tages op i en valgkamp. Det kan derfor virke paradoksalt, at størstedelen af danskerne i meningsmålinger giver udtryk for, at de ønsker en legalisering af aktiv dødshjælp, men når vi skal afgive vores stemme, er spørgsmålet ikke vigtigt.
»Det kan godt være, at der er en konflikt mellem fortalere og modstandere af aktiv dødshjælp i Danmark, men der er ikke tradition for at tage den slags etiske spørgsmål op i Folketingssalen,« siger Kasper Møller Hansen.
Fraværet af en politisk konfliktlinje betyder, at det kan være svært for vælgerne at orientere sig i, hvem der mener hvad om aktiv dødshjælp, kunstig befrugtning stamceller osv. Når det gælder økonomisk politik – omfordeling versus lavere skatteprocenter, er vi derimod som vælgere ret skarpe på, hvor partierne står.
Kasper Møller Hansen forklarer, at en af grundene til, at de moralpolitiske spørgsmål ikke bliver debatteret i Danmark er, at vi har uddelegeret de moralpolitiske spørgsmål til Etisk Råd, hvor fagfolk tager sig af de komplicerede spørgsmål.
Men selvom vi har Etisk Råd, mener Lars Thorup Larsen og hans kollegaer dog, at de etiske emner sagtens kan diskuteres af politikerne.
Der findes ifølge Lars Thorup Larsen nemlig masser af andre politikområder, som er vanskelige og komplicerede, og det at spørgsmålene bliver diskuteret i andre lande viser, at spørgsmålene sagtens kan være genstand for politiske debatter.
Hvorfor har politikerne aldrig diskuteret aktiv dødshjælp, når fri abort, stamceller og kunstig befrugtning på den ene eller anden måde trods alt har været til debat, selvom der har været lang tid imellem debatterne?
»Man kan sige, at nogle policyområder nærmest ‘automatisk’ kommer op i Folketinget, fordi der for eksempel kan være et pres for regulering af ny teknologi, for eksempel fordi Dansk Industri el lignende får ministeriet til at bringe det frem, eller fordi en behandlingsmetode samles op i den medicinske verden og derfor påkalder sig opmærksomhed,« siger Lars Thorup og fortæller, at det sidstnævnte gælder kunstig befrugtning.
Forskeren siger, at hvis den danske lægestand var begyndt at tale for aktiv dødshjælp, eller nogle læger åbent begyndte at praktisere det, kunne Folketinget blive presset til at diskutere emnet.
»Nu er der kun en mediediskussion i ny og næ, hvilket tydeligvis ikke har haft en effekt,« siger Lars Thorup Larsen og fortsætter:
»Men det er ikke helt umuligt, at aktiv dødshjælp kan komme op, men ret usandsynligt, fordi det er svært at forestille sig, hvem der skulle bringe det til torvs og vel at mærke gøre det på en måde, som politikerne ikke bare ville kunne affeje ved for eksempel at sende det til diskussion i Etisk Råd.«
Ifølge Lars Thorup Larsen diskuterer Etisk Råd emnet med jævne mellemrum, men når altid frem til samme resultat: At aktiv dødshjælp ikke bør legaliseres.
