Derfor betaler det sig at behandle sine kollegaer ordentligt
Det er ikke bare rart – det kan faktisk også forbedre vores evne til at præstere, når vi behandler hinanden godt på arbejdet.

I denne Ted-Talk forklarer arbejdsmarkedsprofessor Christine Porath, hvordan det på alle måder kan betale sig at behandle sine kolleger med respekt. (Video: youtube/Ted-Talk)

I denne Ted-Talk forklarer arbejdsmarkedsprofessor Christine Porath, hvordan det på alle måder kan betale sig at behandle sine kolleger med respekt. (Video: youtube/Ted-Talk)

»Er du idiot?«, »Hvis jeg ville høre, hvad du mente om det, havde jeg spurgt dig«.

Sådanne fornærmelser er hverdag for nogle medarbejdere i organisationer, forklarer Christine Porath, der er arbejdsmarkedsprofessor på McDonough School of Business, Georgetown University, i en Ted Talk fra januar 2018.

TED Talks på Forskerzonen
  • Forskerzonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Udover, at fornærmelser og uhøflig adfærd er ubehagelig, så er den faktisk også skadelig for vores evne til at præstere, konkluderer Christine Porath i sin undersøgelse og bog om emnet ’Mastering Civility’, der er udgivet i 2016.

Via spørgeskemaer har hun og en kollega undersøgt effekten af uhøflig adfærd på en række arbejdspladser.

De bad blandt andet medarbejdere beskrive situationer, hvor de følte sig dårligt behandlede og deres efterfølgende reaktioner.

Resulstaterne viste, at;

  • 66 procent gjorde efterfølgende en ringere arbejdsindsats
  • 80 procent mistede tid fra arbejdet på at bekymre sig om episoden
  • 12 procent forlod jobbet og sagde op

»Dårlig opførsel smitter som bakterier«

Hvad der opfattes som en negativ eller uhøflig opførsel, er forskelligt fra person til person, påpeger Christine Porath;

God opførsel er at lytte opmærksomt, rose og anerkende den anden, smile og hilse, når man ses på gangen, mener Christine Porath, der samtidig understreger, at man sagtens kan give medarbejdere kritik på en respektfuld måde. (Foto: Shutterstock)

»For nogle er det, når folk sms’er under et møde, for andre er det upassende jokes eller sure miner,« siger hun i videoen.

Men fælles for adfærden er, at den har ødelæggende følgevirkninger, der kan gå ud over vores ydeevne, mentale velbefindende og sundhed.

Det er ikke bare de medarbejdere, der bliver udsat for fornærmelser, der bliver påvirket. Vidner til skældud og lignende bliver også mere ineffektive på arbejdet:

»Dårlig opførsel er som en bakterie, der smitter. Resultaterne viste en nedgang i effektiviteten på 25 procent, og 45 procent oplevede at få færre ideer,« forklarer Christine Porath i Ted-Talken.

God opførsel giver mere effektivitet og betaler sig

Der er altså ingen undskyldninger eller gode grunde til at være uhøflig på arbejdspladsen.

Tværtimod kan det betale sig at huske at smile, lytte opmærksomt og hilse på dine kolleger, fortæller hun videre:

»Folk, der opfører sig godt på arbejdspladsen, har en bedre performance på 13 procent.«

Faktisk kan et smil og en anerkendende tilgang til dine kolleger også ses på bundlinjen:

»(Kommunikationsfirmaet, red) Cisco regnede på tallene i forhold til deres medarbejdere og konkluderede, at den dårlige opførsel kostede dem 12 millioner dollars om året,« siger Christine Porath.

Der er altså mange penge at spare ved at være en sød og ordentlig kollega og chef.

»Når vi har et ordentligt arbejdsmiljø, er vi mere produktive, hjælpsomme, glade og sunde,« slutter Christine Porath sin Ted-Talk.

ie 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk