Forskere i psykologi ved Vrije Universitet i Amsterdam er kommet frem til, at sladder om kollegaerne godt kan betale sig.
Forskerne fandt gennem flere eksperimenter, at sladderen øgede gruppesamarbejdet og reducerede egoistisk adfærd.
Det nye studie er publiceret i Scientific Reports.
»Det er et meget spændende studie. Fundene demonstrerer, at det at have mulighed for at håndhæve sociale kontrakter er en afgørende forudsætning for samarbejde og tillid,« forklarer adjunkt ved Handelshøjskolen BI, Mads Nordmo.
LÆS OGSÅ: Sladder styrer din opmærksomhed
Ville teste tillid, samarbejde og resultater
Ifølge de hollandske forskere er det en kendt sag, at vi har en tendens til at samarbejde, når vi ved, at vores omdømme står på spil.
Så denne gang ville de teste, om det er sladder eller sanktioner, der har den største effekt på gruppens adfærd.
De fandt, at sladder er det billigste virkemiddel.
»Sladder er en let måde at moderere andre menneskers adfærd i små samfund i forhold til andre sanktioner, der er kræver tidskrævende overvågning af andres adfærd,« udtaler forskerne Junhui Wu og Paul A. M. Van Lange i en pressemeddelse.
Forskerne skabte to computerspil, som de 265 deltagere spillede flere gange. Læs mere om, hvordan forsøget blev udført i boksen under artiklen.
Spillene var designet til at teste, hvor effektivt gruppemedlemmerne formåede at indsamle point – både til sig selv og til gruppen.
LÆS OGSÅ: Sladder er godt for arbejdsmiljøet
Sladdergruppen satsede mest
Alle spillerne fik tildelt 10 point, som svarede til 10 cent. De kunne selv bestemme, hvor meget de ville investere i gruppens samlede pulje.
Til sidst blev puljen doblet op og fordelt ligeligt blandt deltagerne. Det ene spil handlede om offentlige goder, og det andet var et spil om tillid.
Deltagerne blev inddelt i forskellige grupper, som enten fik lov til at sladre anonymt om hinandens bidrag, straffe hinanden eller begge dele.
De gruppemedlemmer, der havde lejlighed til at sladre om de andre deltagere, øgede deres bidrag lidt for hver eneste spillerunde om offentlige goder sammenlignet med gruppen, der ikke sladrede.
»Studiet er vældig godt gennemført. Eksperimentets styrke ligger i, at det har en høj indre gyldighed, som demonstrerer årsagsammenhæng,« forklarer Mads Nordmo.
Gruppemedlemmerne, der fik lov til at straffe ved at reducere de andres point, og til både at sladre og sanktionere, bidrog hverken mere eller mindre i de efterfølgende runder.
LÆS OGSÅ: Så let kan chefen ødelægge trivslen på arbejdspladsen
Sladder og straf skyldes vrede
Men er sladder ikke negativt for arbejdsmiljøet?
»Vi ser jo nok sladder og straf som noget negativt. Men både sladder og straf har ofte følelsesmæssig basis i vrede, og vrede er en helt afgørende følelse for, at en gruppe kan fungere,« forklarer adjunkt Mads Nordmo til forskning.no.
»Vrede motiverer os til at håndhæve overtrædelser af de sociale kontrakter. Hvis denne motivation ikke fandtes, ville mennesker antageligt ikke håndhæve de sociale kontraktbrud lige så effektivt, og så ville de sociale kontrakter være meningsløse, og gruppesammenholdet og tilliden ikke få grobund,« fortæller han og tilføjer:
»Menneskets evne til at føle og blive motiveret af vrede er en evolutionær forudsætning for vores komplekse og indbyrdes afhængige samfund.
LÆS OGSÅ: Er du kuglestøber eller passiv, når du er vidne til mobning?
Sladrehankene stolede mere på andre
Deltagerne i den gruppe, som sladrede, stolede desuden mere på deres nye partner i det efterfølgende spil om tillid.
Hverken forsøgsdeltagerne, der kun kunne straffe, eller dem, der både kunne straffe og sladre, oplevede en mærkbar ændring af tillid i det efterfølgende spil.
Fundene slutter sig til en lang række af undersøgelser, foretaget både i laboratorierne og i felten.
Sladder er også en værdifuld kilde til viden om os selv, har en tidligere undersøgelse fra Holland vist.
»Det vigtigste nye bidrag fra disse forskere er, at muligheden for sladder kan være mere effektiv, end risikoen for økonomiske sanktioner,« kommenterer Nordmo.
Men han vil ikke være fortaler for, at samfundet eller arbejdspladserne bestræber sig på at fremdyrke mere sladder af den grund.
LÆS OGSÅ: Børns mobbeadfærd fordobler risiko for depression
Flere forhold spiller ind på arbejdspladsen
Adjunkt Mads Nordmo understreger, at der er forskel på et forsøg og en virkelig arbejdsplads.
Han er kritisk over for forskernes konklusion om, at sladder er mere effektiv end straf.
»Selv om forskerne viste, at muligheden for sladder fremmede samarbejdet og tilliden mest mellem forsøgsdeltagerne, er det usikkert, om det vil være mere effektivt end sanktioner i det virkelige liv.«
»Sådanne forsøg har ikke nødvendigvis ekstern validitet som sådan,« mener Mads Nordmo.
Der er mange faktorer, der potentielt kan arbejde mod hinanden på en arbejdsplads.
»De psykosociale omkostninger ved at sladre eller bagtale på en arbejdsplads kan være anderledes end en advarsel i forbindelse med et anonymt økonomisk computerspil,« forklarer han.
»Derfor kan denne del af konklusionen ikke nødvendigvis overføres til samfundet og arbejdslivet uden yderligere forskning,« understreger Mads Nordmo.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Sådan blev forsøget gennemført
Forsøget blev gennemført som to computerspil.
I det første spil fik forsøgsdeltagerne hver tildelt 10 point (hvilket svarerede til 10 cents – eller lige under en krone).
Deltagerne besluttede om, og hvor meget, de hver især ville bidrage med til en fælles pulje, der så blev delt ligeligt mellem spillerne.
Fire runder blev spillet.
Efter hver runde fik forsøgsdeltagerne at vide, hvem der havde bidraget og hvor meget.
Før den næste spillerunde fik enkelte deltagerne i nogle af grupperne lov til skriftligt at omtale de andre gruppemedlemmer og så udveksle noter.
I andre grupper fik deltagerne i stedet lov til anonymt at fratrække point fra andre medlemmer. Det kostede ét point at trække tre point fra en anden deltager.
Andre grupper fik lov til at gøre begge dele; både sladre og straffe.
Testede også tilliden
Bagefter spillede alle et tillidsspil, hvor deltagerne spillede parvist sammen.
Én person var investor og den anden bank.
Investoren fik tildelt 10 point og kunne investere så meget, han eller hun ønskede.
Banken tredoblede så indsatsen, og kunne sende så meget, han eller hun ønskede, tilbage til investoren.
De point, som hver gruppe havde tjent, blev fordoblet, omvekslet til kontanter og delt ligeligt mellem forsøgsdeltagerne, da eksperimentet var ovre.
