Den dag jeg ikke længere kunne læse
ESSAY: Efter at have født sin søn mistede typografi-forskeren Sofie Beier evnen til at læse. Hun beskriver her, hvordan oplevelsen gav hende en enestående anledning til at kombinere teori og praksis, i forståelsen af hvordan vi læser.

Når en rutineret læser genkender et ord, sætter hjernen en række sideløbende mekanismer i gang. Én mekanisme fokuserer på detaljen, en anden på helheden. (Foto: Shutterstock)

Når en rutineret læser genkender et ord, sætter hjernen en række sideløbende mekanismer i gang. Én mekanisme fokuserer på detaljen, en anden på helheden. (Foto: Shutterstock)

 

Morgenen efter jeg havde født min søn, stod jeg på hospitalets badeværelse og kiggede på en beholder fastgjort på væggen. På beholderen var trykt en række uigenkendelige tegn.

Tegnene mindede om bogstaver, men jeg kendte dem ikke, de gav ingen umiddelbar mening. Efter at have studeret dem nøje, konkluderede jeg, at teksten måtte være skrevet i det kyrilliske alfabet eller var fra et andet skriftsprog, jeg ikke kender til.

Det overraskede mig, at et dansk hospital brugte russiske produkter, men jeg konkluderede, at det nok var på grund af det udenlandske rengøringspersonale.

Hjernens superhurtige funktioner

Min hverdag drejer sig om bogstaver. Jeg forsker i skrifttypers læselighed, i hvordan de virker i forskellige læsesituationer, og i hvilke former der er nemmest at tyde. I min fritid designer jeg nye skrifttyper.

Det, jeg oplevede, da jeg med et ikke længere kunne læse, var derfor ekstra mærkeligt for mig, i forhold til hvad det i forvejen ville have været for alle mulige andre mennesker.

Fra min forskning ved jeg, at det endnu ikke er fuldt ud afdækket, hvad der sker i hjernen, når vi læser, men alt tyder på, at processen foregår nogenlunde som følger:

  • Når en rutineret læser genkender et ord, sætter hjernen en række sideløbende mekanismer i gang. Én mekanisme fokuserer på detaljen, en anden på helheden.
     
  • Når vi læser et givent ord, går detalje-mekanismen øjeblikkeligt i gang med en udelukkelsesoperation på de enkelte bogstaver i ordet.
     
  • Hvis en rund form registreres i et bogstav, vil mekanismen udelukke, at det drejer sig om et bogstav i stil med v, x, w, eller z, ligesom manglende overlængde vil udelukke b og d, og manglende underlængder vil udelukke bogstaverne p og q.
     
  • Efter en række udelukkelser vil mekanismen endelig have snævret mulighederne ind til et lille udvalg af bogstaver såsom o, e, og c. Et åbent område til højre og en tværbjælke gennem formen fortæller, at det korrekte bogstav ikke kan være andet end bogstavet e.

Den anden mekanisme, der fungerer parallelt med den første, er mere holistisk funderet:

Hjernen bruger en række funktioner til at læse. Da læsning er en avanceret proces har vi brug for alle mekanismerne, for at kunne forstå og følge med. (Foto: Shutterstock)

Fokus er her på hele ord og stavelser. Ved hjælp af et mentalt leksikon af bogstavskombinationer baseret på erfaringer indsamlet igennem et læsende liv, vil hjernen hurtigt gennemgå de relevante muligheder og identificere det mest velegnede forslag.

Denne leksikale funktion er så effektiv, at vi stadig kan læse, selv når udvalgte bogstaver mangler eller har byttet plads i et ord.

 

Øjet har brug for periferi-hop

Læsning er dog mere og andet en blot ordgenkendelse. En anden vigtig funktion er relateret til vores opfattelse af sætninger og tekstafsnit. Under læsning bevæger øjet sig ikke - som det måske kunne forventes - langsomt hen over teksten, men hopper derudaf med ujævne bevægelser.

For at øjet kan vide, hvor den næste pause mellem hoppene skal placeres, inddrages det perifere synsfelt til højre i øjet. Mens vi med vores bevidsthed læser teksten i øjets fokus, arbejder det perifere område på højtryk med at analysere de følgende ord i teksten. På den måde kan øjet finde frem til det sted i teksten, hvor det vil være mest effektivt at placere den næste pause - og dermed fokus.

Min pludselige manglende evne til at læse og skrive har givet mig – som forsker – en enestående mulighed for på førstehånd at opleve de forskellige funktioner, der styrer læseprocessen.

Jeg har kunnet bekræfte tilstedeværelsen af de individuelle mekanismer og har på egen krop mærket, hvor vigtig hver eneste af disse mekanismer er, og hvor umuligt det er at læse, hvis bare én af mekanismerne er sat ud af drift.

 

Tryk på hjernen påvirkede øjnene

Det næste tegn på, at der var noget galt i min hjerne, kom ved morgenmadstid dagen efter fødslen.

Sofie Beier er forskningsadjunkt ved Kunstakademiets Designskole. Du vil kunne læse mere om hende på hendes profil

Jeg ville indtelefonere min daglige bestilling til hospitalets køkken, men kunne pludselig ikke læse teksten på menukortet. Min umiddelbare reaktion var, at det måtte skyldes den stress, jeg havde været udsat for i forbindelse med fødslen.

Men da jeg senere på dagen følte mig mere afslappet, gik det op for mig, at problemet ikke var forsvundet. Jeg kunne stadig ikke læse. De mest simple ord lignede ren volapyk. Til min gru opdagede jeg, at jeg heller ikke kunne skrive. Jeg havde ikke bare mistet evnen til at stave - jeg havde fuldstændig glemt, hvordan man skriver de enkelte bogstaver i alfabetet.

Det viste sig, at jeg havde fået en svær svangerskabsforgiftning, der resulterede i et tryk i hjernen, og blandt meget andet påvirkede dette min visuelle cortex i en noget uheldig retning.

Senere opdagede jeg, at jeg også havde mistet en del af synet. Lægerne identificerede dette til at være det højre perifere synsfelt på begge øjne. Præcis det område der er så væsentligt for at kunne læse sætninger og længere tekststykker.

 

Design af ukendte objekter

Jeg kunne nu, for første gang som voksen, se på det latinske alfabet som rene former uden den mindste mening eller indhold. Det slog mig, at hvis denne tilstand skulle gå hen og blive permanent, ville jeg stadig være i stand til at designe skrifttyper.

Selv om jeg havde mistet evnen til at læse og forstå bogstavernes betydning, var min designfaglige viden om bogstavsformerne intakt. Jeg kunne bare ikke skrive dem. Trykket i hjernen havde påvirket mig sådan, at jeg ikke kunne genkende ord og bogstaver, men havde ikke ramt min evne til at opfatte former. Jeg kunne se objekterne, men kendte ikke deres navn og funktion.

 

Behøver begge mekanismer for at læse

Til min helt store glæde, begyndte tilstanden langsomt at normalisere sig. Den første antydning af, at dette ville ske, kom omkring en uge efter fødslen. Pludselig gik det op for mig, at jeg igen kendte bogstavernes navne.

Detalje-mekanismen i hjernen var vendt tilbage, men den holistiske mekanisme, der genkender stavelser og ord, var stadig væk. Uden den kunne jeg intet læse.

Jeg var ovenud begejstret og kunne ikke vente med at genoptage min læsning. Det viste sig dog ikke at være helt ligetil. Jeg forsøgte at stave mig igennem et ord, men kendte ikke lydene, som de forskellige bogstavskombinationer skaber.

Detalje-mekanismen i hjernen var vendt tilbage, men den holistiske mekanisme, der genkender stavelser og ord, var stadig væk. Uden den kunne jeg intet læse.

 

Ordet var sæbe

Den holistiske funktion kom senere tilbage af flere omgange. Først kom ord-genkendelsen, senere kom stavelses-genkendelsen. Min evne til at læse sætninger og længere tekststykker lod til gengæld vente på sig.

Uden det perifere syn havde øjet ingen idé om, hvor det skulle fokusere næste gang, og jeg havde en følelse af at være tabt i et orgie af ord og bogstaver uden et fast holdepunkt. Til alt held kom også mit syn igen, og jeg læste efter noget tid atter normalt.

To uger efter fødslen kunne jeg endelig tage hjem fra hospitalet. Inden jeg tog af sted, kiggede jeg igen på beholderen på badeværelset. Med tydelige versaler stod fire velkendte bogstaver, som jeg havde skrevet og læst så mange gange før. De stod der klart og tydeligt og dannede et ord, der var mig yderst velkendt.

Ordet var SÆBE.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk