‘Marine Tracker’: Hvad har fire år med danskernes hjælp lært os om marsvin?
I appen Marine Tracker kan vi alle sammen hjælpe med at skabe den viden, der skal til, så vi kan beskytte marsvin i danske farvande.
De små, torpedoformede marsvin er Danmarks suverænt mest almindelige hvalart.
Alligevel er der flere kritiske perioder i marsvinets liv, som vi ved meget lidt om.
En af de perioder, vi ønsker at lære mere om, er omkring fødslen, hvor mor og kalve er ekstra udsatte. Derudover vil vi gerne vide, om der er nogle lokale områder omkring Fyn, som er specielt vigtige for marsvin på forskellige årstider.
Hvis vi vil bevare dem og deres levesteder, må vi forstå, hvordan de lever. Men hvalforskning kan være både dyr og besværlig.
En af de store udfordringer er at samle data ind på, hvor dyrene opholder sig, hvor de finder mad og får kalve. Det skyldes, at marsvinet kun ses ganske kort, når det er oppe og trækker vejret. Selv med droner mister man ofte dyrene af syne, når de dykker.
Derfor har vi de sidste fire år fået danskerne til at hjælpe os – og vi har stadig brug for din hjælp! Med appen Marine Tracker kan du indrapportere marsvin-observationer, som vi kan bruge i vores forskning. Du kan downloade appen her.
\ Fem facts om marsvin
- Marsvin er pattedyr, der føder levende unger og diger dem.
- Marsvin holder samme jævne kropstemperatur som mennesker, hvilket kræver et højt stofskifte.
- Marsvinet jager ved at udsende lyde og lytte efter de lydbølger, der kastes tilbage fra fisk og andre byttedyr (ekkolokalisering).
- Marsvinet elsker fisk – i Danmark er særligt torsk, sildefisk og fladfisk på menuen, men også kutlinger og rejer.
- Marsvin er udbredt over hele den nordlige halvkugle og lever hovedsageligt i kystnære farvande.
Når du trykker på knappen i appen, registreres tidspunktet og din lokalitet (Figur 1).
Annonce:
Appen har også en særlig knap til at registrere observationer af marsvinekalve.
Fyn er fin for marsvin
Siden app'en blev lanceret i 2019, er der i alt indsamlet 13.868 marsvineobservationer, efter at data er blevet filtreret for at undgå dobbelt-angivelser og fejlangivelser (for eksempel marsvin langt oppe på land).
De fleste observationer er omkring Fyn (75 procent), som har været hovedfokus for vores informationskampagner vedrørende appen. Men der indtastes også observationer i de jyske og sjællandske farvande.
Observationerne omkring Fyn viser, at marsvinene ikke overraskende elsker at opholde sig i Lillebælt - hvor de også er nemme at observere. Her er der godt med fisk grundet strømmen, og marsvinet har været et kendetegn for området i århundrede.
Der er dog mange observationer langs kyststrækninger, hvor vi tidligere har manglet information om dyrenes udbredelse, for eksempel i det Sydfynske farvand (Figur 2). Vi havde ikke regnet med, at marsvin så hyppigt også ville bruge disse områder.
Af alle observationer er 17 procent mor og kalve, 34 procent er flere voksne marsvin sammen, mens de resterende 49 procent er af enkeltindivider. Mor og kalve ser man tit opholde sig i beskyttede bugte.
Udover indrapportering med vores app Marine Tracker, kan man også indrapportere marsvin observationer (og alle andre arter) på Miljøstyrelsens app ”Arter”. Vi håber i fremtiden at slå disse apps sammen.
Annonce:
Et fiskenet af menneskabte trusler
Marsvinene udsættes for en lang række menneskeskabte trusler - alt fra at blive viklet ind i fiskegarn til miljøgifte, som kan påvirke dyrets reproduktive evner. Et højt niveau af undervandsstøj kan også forstyrre marsvinenes naturlige adfærd og i værste tilfælde give nedsat hørelse.
Der er stor bekymring om de danske marsvin blandt forskere, og derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi bedst kan beskytte dem.
Er der specielle områder, hvor mor og unge holder til efter fødslen, og hvor man burde overveje at begrænse fiskeri og sejlads med speedbåde?
Observationer fra Marine Tracker tyder på, at mor og kalve trækker ind i beskyttede bugter som for eksempel ved Kerteminde, Nyborg og de Sydfynske øer (Figur 3).
Denne tendens kunne dog også skyldes, at det er nemmere at observere marsvinene i disse områder. Det er nemlig områder med mere roligt hav og mindre bølger, hvor det er nemmere at få øje på marsvinene.
Derfor er det vigtigt at sammenligne tilstedeværelsen af mor og kalve i forskellige områder mellem data fra appen og fra andre observationsmetoder.
Mor og kalv observationer med appen Marine Tracker, fra perioden 2019 til og med 2022.
Annonce:
(Figur: Freja Jakobsen, Signe Sveegaard og Magnus Wahlberg)
Hvis vi vil beskytte marsvinene, skal vi vide mere
Den fortsatte dataindsamling i Marine Tracker giver os yderligere muligheder for at overvåge forandringer i marsvinenes udbredelse og antal over tid.
Ved at sammenligne observationer fra appen med andre datakilder, såsom satellitdata og akustiske optagelser, kan vi bedre undersøge marsvinenes levesteder, fødegrundlag og adfærdsmønstre end hidtil.
Jo mere vi lærer om marsvinene, jo bedre bliver vi til at beskytte dem. Med mere detaljeret information om marsvinenes levevis kan vi også mere effektivt lave beskyttelsestiltag, som er til minimal gene for fiskeri, bådtrafik og andre aktiviteter i de danske farvande.
