I 1941 stod hun der og smilede forsigtigt. Hun var iført en prikket kjole og havde en hjerteformet mund. Karoline var den søde pige tandtrold, som Baktus var forelsket i, men i den næste udgave af Thorbjørn Egners 'Karius og Baktus' fra 1949 var hun væk.
I den udgave, børn læser i dag, finder vi ingen spor efter hende.
»Jeg vidste ikke, at Karoline fandtes, så da jeg fik det at vide, brød jeg helt sammen, fordi jeg syntes, at det var så morsomt,« siger Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
Litteraturforskeren undersøger, hvordan Thorbjørn Egner udviklede sine tekster gennem forfatterskabet.
»De første, der læste Karius og Baktus, læste noget helt andet, end vi gør i dag.«
Selvom Karoline har været nævnt flere steder, møder Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy stor overraskelse hos folk, når hun fortæller, at Baktus havde en kæreste.
»Alle har et forhold til Karius og Baktus - man føler næsten, at man ejer dem. Så det er chokerende, at der også var en tredje til stede,« siger hun.
Bøger bliver omskrevet
Det er ikke unormalt, at forfatteren laver om på sine digte, noveller eller bøger flere gange i løbet af et forfatterskab.
»Vi ser på en trykt tekst som færdig, men det er den ofte ikke,« siger Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
»Når der laves en ny version af en film, er alle klar over, at den er anderledes end den forrige. Vi er ikke lige så opmærksomme på dette, når det gælder bøger.«
Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy er i gang med en doktorafhandling ved Universitetet i Oslo, hvor hun studerer syv norske 1900-tals forfatteres værker.
Forfatterne er Thorbjørn Egner, Olav H. Hauge, Olav Duun, Cora Sandel, Aksel Sandemose, Tarjei Vesaas og Gunvor Hofmo.
De fleste af dem har ændret meget i deres tekster.
»Jeg blev overrasket over, hvor store forandringer forfatterne laver. Da jeg begyndte at forske i det, havde jeg ingen idé om omfanget,« siger Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
Karius og Baktus gennemgår store omvæltninger. De to tandtrolde ser ganske anderledes ud i den første version fra 1941. De er små, lidt ældre mænd, tynde i håret og med lange næser.
Det er særligt i forbindelse med Ivo Caprino-samarbejdet om dukkefilmen om Karius og Baktus (1955), at de to trolde får forskelligt udseende og forskelligt tøj. Muligvis en ændring, der blev lavet for at kunne kende forskel på dem, når de bevæger sig rundt på filmlærredet, spekulerer Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
Hun understreger, at hun først og fremmest har set på, hvilke konsekvenser det får for læsningen og forfatterskabet, at et værk bliver ændret, og altså ikke på hvorfor forfattere foretager disse ændringer.
Sympatien med bakterierne er vokset
Fagområdet er tekstkritik, hvor man sammenligner forskellige versioner af et værk. Én version er ikke mere rigtig end en anden, fortæller Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
»Hvis du og jeg har læst to udgaver af en bog, tror vi jo, at vi har læst den samme tekst. Men vi kan sidde tilbage med helt forskellige historier.«
Mange forfattere indser senere, at de ikke er tilfredse med værket. Det bliver dermed afprøvning - og fejlen - i fuld offentlighed.
Thorbjørn Egners revideringer gør, at vores sympati for Karius og Baktus bliver stærkere for hver udgave.
Vi får at vide, at Karius er sulten i stedet for vred, og vi bliver ikke længere fortalt, at ingen stoler på de to trolde. Jens, den stakkels indehaver af tænderne, falder i baggrunden. For hver revision kommer der flere replikker, og vi identificerer os mere og mere med de små tandtrolde. Der bliver mindre moralisering over tandhygiejne.
Forfattere lader sig påvirke af publikum og samfundet
»Egner var perfektionist, og værkerne var hele tiden under udvikling. Jeg vil hævde, at Egner ikke havde været den folkekære børnebogsforfatter, han blev, uden de mange tilpasninger,« siger Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
Med udgangspunkt i en fire siders fortælling, rendyrkede Thorbjørn Egner Karius og Baktus' univers i bøger, hørespil og på film.
Forfattere bliver også påvirket af samfundet. Et værk eksisterer ikke i et vakuum, mener Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy. Thorbjørn Egner ændrede for eksempel visen 'I hottentotternes land' til en mere politisk korrekt fremstilling af afrikanere, hvor de ikke længere var kannibaler.
Da Karius og Baktus kom som hørespil i radioen, opstod der en lytterstorm af forvildede forældre, der fortalte, at deres børn græd, fordi Karius og Baktus blev skyllet ud i afløbet og efter al sandsynlighed døde.
Thorbjørn Egner tog hensyn og ændrede sin slutning.
»Først i filmen og den sidste bog får de en flåde, som de kan redde sig op på,« siger Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
Der bør skabes en øget bevidsthed om, at der eksisterer flere versioner
»Det er vigtigt, at forskere, studerende, lærere, bibliotekarer og andre, der arbejder med litteratur, er klar over, hvor store ændringer et værk kan gennemgå,« mener Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
De trykte ord har stor autoritet. Studier af ændringer i tekster kan give en alternativ litteraturhistorie.
»Litteraturformidlere bør præsentere flere versioner af et værk, så læserne bliver opmærksomme på, at det ikke er endeligt, selvom det er publiceret,« siger Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
Baktus' kæreste er ikke vigtig for historien
Nogle gange kan ændringerne i et værk være så store, at det bliver et helt andet værk. Det sker, hvis karakterer, stil, tone, indhold eller historie bliver så anderledes, at en tolkning af den ene tekst ikke er gyldig for den anden.
Men i Karius og Baktus er ændringerne ikke store nok til, at dette er tilfældet, mener Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
»De beholder de samme karaktertræk: Baktus er den optimistiske, og Karius er den realistiske.«
Det er heller ikke så vigtigt for historien, at Karoline forsvinder.
»Karoline spiller en meget lille rolle. Baktus har store planer uafhængigt af hende. I første version af bogen vil han bygge en hel by og få mange børn. I senere versioner vil han bygge hus med udsigt til hjørnetænderne.«
Man skal ikke være tilfreds
Lyrikeren Olav H. Hauge ændrede til gengæld så meget, at hans digte af og til blev nogle helt andre.
»Tilfreds? Nej, det bliver man aldrig. Det skal man heller ikke være,« forklarede Olav Hauge i et brev til Bodil Cappelen, som senere blev hans kone.
Selvom titlen er den samme, bliver tolkningen af digtet 'Femstein' fra 1951 en helt anden i den version, som blev udgivet i 1980, mener Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
»Det ændrer sig fra 'jer' til 'os', fra ensomhed til fællesskab,« siger hun.
Først er de andre børn kun interesserede i stenene til hovedpersonen. Senere er børnene væk, men jeg'et er inkluderet i et 'vi'.
»Jeg tror, det første digt afspejler den unge og ensomme Hauge. Foretager man en biografisk læsning, ser man, at ændringerne i digtet opstod på samme tid, som han mødte sin kone Bodil.«
Olav Hauge reviderede digte fra samtlige syv digtsamlinger. 'Dikt i samling' kom første gang i 1972 med 362 digte. I senere udgaver voksede antallet af digte til 430. Omtrent halvdelen af dem blev ændret mange gange.
»Hver udgave af 'Dikt i samling' repræsenterer Hauges forfatterskab på et givent tidspunkt. Man kan ikke vælge sidste udgave og tro, at man læser Hauges tidlige digte. Hauge narrer os og gør grin med vores vante syn på det trykte som værende noget varigt og konstant,« siger Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
Hvor blev kæresten af?
Nogle forfattere forklarer, hvorfor de ændrer deres tekster, men ingen ved, hvorfor Karoline, Baktus' kæreste, forsvandt.
»Det står ikke omtalt noget sted. Hun er væk allerede, da Karius og Baktus bliver til hørespil i radioen i 1946,« siger Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy.
Hun tror, at Thorbjørn Egner muligvis ville dyrke samspillet mellem de to kammerater, der lever i munden på Jens.
»Det kan have været forstyrrende, at der var en tredje person tilstede,« siger hun.
Thorbjørn Egners søn har en anden teori.
»Da historien skulle laves til hørespil i radioen, måtte den strammes vældig meget op. Derefter var det kun det væsentligste, der var tilbage,« siger Bjørn Egner.
»Jeg tror ikke, det drejede sig om diskriminering af den kvindelige tandtrold.«
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
