Forskere fra hele verden arbejder i øjeblikket på højtryk for at teste behandlinger mod COVID-19, udvikle vacciner, forstå den nye coronavirus og undersøge pandemiens konsekvenser. 

Også i Danmark bliver der i anledning af krisen forsket intensivt. I al hast er flere hundrede millioner kroner på få uger blevet uddelt til en lang række forskningsprojekter, der på forskellig vis beskæftiger sig med pandemien.

Nogle forskere har fået penge fra statslige råd og fonde. Andre fra private - for eksempel Novo Nordisk Fonden, Velux Fonden, Lundbeckfonden eller Carlsbergfondet.

Normalt bruger fondene flere måneder på at vurdere de ansøgninger, forskerne sender ind. Men under coronakrisen har de klaret det på få uger, selv om de i mange tilfælde har fået hundredvis af ansøgninger.

»En advarselslampe lyser, når der bliver sat så meget ny forskning i gang på meget kort tid,« siger David Budtz Pedersen, der er professor mso og forskningsleder på Humanomics Research Centre ved Aalborg Universitet København.

Risiko for, at det går for stærkt 

I en situation som under corona-krisen, hvor der på få uger uddeles store bevillinger, øges risikoen for, at der overproduceres forskning indenfor nogle få områder, mens andre vigtige afspekter af coronakrisen ikke bliver undersøgt, frygter David Budtz Pedersen og flere andre forskere, Videnskab.dk har talt med.

»Jeg har ingen grund til at tro, at fondene giver penge til forskning af lavere kvalitet end normalt. Men der er risiko for, at det går for stærkt, både med uddeling af fondsmidler, gennemførsel af studier og ikke mindst den hurtige publicering i videnskabelige tidsskrifter,« siger David Budtz Pedersen.

»Stadig meget, vi ikke ved«

Videnskab.dk har viderebragt hans bekymring til Novo Nordisk Fonden, som i skrivende stund har givet 366,2 millioner kroner til coronarelaterede projekter og dermed er den største bidragsyder i forbindelse med krisen.

Senior vicepræsident Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der er ansvarlig for fondens særbevillinger til corona-forskning, siger: 

»Jeg har svært ved at se, at der kan blive lavet for meget forskning. Vi står med en ny og ukendt sygdom med betydelig dødelighed. Selv med al den forskning, der kører, er der stadig meget, vi ikke ved.«

Travlheden med at få uddelt akutte corona-bevillinger er ikke gået ud over forskningens kvalitet, forsikrer han:

»Vi er fuldstændig trygge ved, at de projekter, vi har udvalgt, har høj videnskabelig kvalitet. Vi har evalueret hver eneste ansøgning grundigt og står inde for kvaliteten af alle de projekter, vi har støttet,« siger senior vicepræsident Niels-Henrik von Holstein-Rathlou fra Novo Nordisk Fonden. 

»Vi modtog 460 ansøgninger i løbet af to uger. Alle i fonden har ligget vandret for at bedømme dem. Vi har blandt andet seks-syv højt kvalificerede professorer ansat, som har set på ansøgningerne, og vores bestyrelse er mødt ind til to møder om ugen for at tage den endelige beslutning om, hvilke projekter vi skal støtte.«

Læs resten af interviewet med Niels-Henrik von Holstein-Rathlous i boksen under artiklen.  

Tidsskrifter har også speedet op

Ikke kun fondene har travlt for tiden. 

Også de videnskabelige tidsskrifter laver i anledning af coronakrisen lynhurtig kvalitetskontrol af forskningen - det kaldes også peer review og foregår ved, at tidsskrifterne får uvildige forskere til at validere studier, før de bliver optaget i videnskabelige tidsskrifter og får betydning for videnskaben.

Under coronakrisen er forskning kommet i tidsskrifterne usædvanligt hurtigt. 

Hastigheden kan have den konsekvens, at corona-forskningen ikke bliver valideret lige så grundigt som normalt, og at fejl nemmere slipper igennem tidsskrifternes kvalitetstjek. Det var for eksempel tilfældet med et fransk forsøg med lægemidlet hydroxoclorin, som Videnskab.dk har skrevet om her.

En anden konsekvens kan være uoverskuelig overproduktion af videnskabelige artikler.

På verdensplan er der allerede publiceret så meget corona-relateret forskning, at det er umuligt at følge med og vurdere kvaliteten, påpeger David Budtz Pedersen. 

Forskning er blevet 'covidiseret'

Videnskabelige tidsskrifter indenfor nærmest alle discipliner laver særnumre kun om pandemien og dens konsekvenser, så hvis forskere i øjeblikket vil slå igennem, er de nødt til at lave studier, der på en eller anden måde handler om corona. 

David Budtz Pedersen taler om, at der er sket en 'covidisering' af forskningen. Med det mener han, at meget forskning, der allerede var i gang før coronakrisen, i øjeblikket bliver omformuleret, så det handler om virussen og den afledte sygdom, COVID-19. 

På den måde har forskerne en chance for at få del i fondenes særbevillinger, samtidig med at de nemmere kan få deres studier publiceret i de videnskabelige tidsskrifter. 

Den intensive produktion af corona-relaterede studier kan medføre, at det bliver en uoverskuelig opgave at gennemgå og validere den videnskabelige litteratur, når man senere skal samle op på alt det, der er produceret under coronakrisen og lave såkaldte systematiske reviews, advarer David Budtz Pedersen.

Systematiske reviews et ekstremt vigtigt led i den videnskabelige process, fordi de giver svar på, hvad forskningen samlet set peger i retning af.

Hastighed kan have følgeeffekter 

Peter Dalsgaard, der er professor i informationsvidenskab på Aarhus Universitet, kan genkende problematikken: 

»Det er en generel problemstilling, at der bliver publiceret utroligt meget, men for tiden er det accelereret, fordi der er ekstremt mange fonde og statslige institutioner, der alle sammen kaster sig over det samme felt,« siger Peter Dalsgaard, der også er formand for Forskningspolitik Udvalg for Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab.

»Altså, i sig selv er det jo ikke et problem, at der bliver forsket intensivt i corona, for det er et kæmpestort samfundsmæssigt problem. Men hastigheden kan have følgeeffekter,« tilføjer han.

»Måske mangler der koordinering«

I øjeblikket går det så stærkt med at hælde penge i corona-relateret forskning, at det er svært at bevare overblikket over, hvad der bliver sat i gang rundt omkring. Derfor kan der være overlap, hvor forskellige forskere laver projekter, der ligner hinanden. 

»Det kan sagtens være, at der sidder en på Aalborg Universitet og kaster sig over det samme som en på Syddansk Universitet, og så sidder der nogle tredje på Københavns Universitet og laver noget lignende,« siger Peter Dalsgaard og fortsætter: 

»Måske mangler der koordinering.«

Bestemte discipliner favoriseres 

Endelig er der fare for skæv fordeling af forskningsmidler, hvor visse videnskabelige discipliner bliver favoriseret frem for andre. 

I øjeblikket er der i sagens natur akut brug for lægevidenskabelig forskning, så langt de fleste fondsmidler er gået til forskning i behandling og forebyggelse af COVID-19. 

Men coronakrisen rammer også samfundsøkonomien, vores relationer, arbejdslivet, kulturlivet, og det er efterhånden tydeligt, at pandemien især går ud over de mennesker, der er dårligst stillet socialt, helbredsmæssigt og økonomisk.

Alligevel bliver forskning, der beskæftiger sig med sociale, kulturelle og samfundsøkonomiske afledte effekter af krisen, underprioriteret af fonde og råd, vurderer de forskere, Videnskab.dk har talt med.

En analyse lavet af forskere fra Leiden University i Holland viser, at fonde og råd i en række andre lande i altovervejende grad har givet penge til sundhedsforskning, mens eksempelvis samfundsvidenskabelig forskning i pandemiens konsekvenser nærmest ikke er blevet tilgodeset.  

Sociale forhold undersøges ikke

Danmark er ikke med i de hollandske forskeres analyse, men ifølge Torben Tranæs, der er forskningsdirektør i VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - tegner der sig et lignende mønster herhjemme. 

»Der er et stort behov for at overvåge, hvordan den sociale dimension af krisen udvikler sig både sundhedsmæssigt og økonomisk. Hvordan rammes forskellige grupper i samfundet, og hvordan påvirker det deres livssituation? Er der hjælp, de socialt dårligst stillede har behov for og normalt får, som de ikke kan få i øjeblikket? Det ved vi ikke noget om,« siger Torben Tranæs. 

Under coronakrisen er der iværksat en række sociale initiativer for de mest udsatte borgere. Men der er ikke afsat penge til at undersøge, om initiativerne virker, nævner han.

»Hvis vi skal afbøde de samfundsmæssige skadevirkninger, coronakrisen får, er vi nødt til også at undersøge den sociale dimension og samle data ind, som kan vise, om det, vi gør, virker. Hvis initiativerne ikke virker, skal vi finde ud af, hvad man kan gøre for at få dem til at virke,« siger Torben Tranæs. 

»Der er risiko for, at der kommer en anden corona-bølge eller en ny pandemi i fremtiden, så det er helt oplagt, at vi forsker i det, både ved at indsamle spørgeskemadata og tage ud og lave interviews i felten. Så er vi bedre forberedt næste gang,« fortsætter han. 

»Vi lærer intet«

Frank Ebsen, der er docent og forskningsleder på Københavns Produktionshøjskole, har også bemærket, at socialforskning ikke er i højsæde hos fondene. 

»Jeg er virkelig provokeret, for der er stort set ikke givet penge til forskning, der svarer på nogle af de vigtigste sociale spørgsmål, der rejser sig under krisen,« siger han. 

Især virkelighedsnær forskning i det sociale arbejde, der er blevet lavet i løbet af nedlukningen, så Frank Ebsen gerne, at staten og fondene prioriterede. 

»De professioner, der står ude i første geled med hands on - deres ageren og handlinger bliver ikke undersøgt. Så vi lærer intet, som vi kan bruge i arbejdet med socialt udsatte, næste gang vi bliver ramt af en pandemi,« siger han.

»Der opstår modebølger«

Det er ikke unormalt, at bestemte discipliner, især sundhedsvidenskab, får den største del af fondsmidlerne. Det skyldes, blandt andet, at de største private fonde i Danmark er knyttet til medicinalindustrien. 

Men fondene har - også under normale omstændigheder - desuden en tendens til at følge tidens trend, viser David Budtz Pedersens forskning. 

»Der opstår modebølger, hvor fondene støtter rigtig meget af den samme type forskning. Derfor er det vigtigt, at uddelingerne løbende monitoreres og koordineres,« siger han.

Hurtige resultater giver point 

Nogle fonde, blandt andet Novo Nordisk Fonden, har i deres indkaldelse og bedømmelse af ansøgninger til de særlige corona-puljer lagt vægt på, at der hurtigt skal produceres resultater, fordi krisen er akut.

Men selv om det i den akutte krise er nyttigt at få ny viden hurtigt, skal man være opmærksom på, at det ofte tager lang tid, før resultaterne kan komme i spil ude i virkeligheden, påpeger David Budtz Pedersen. 

»Viden virker ikke, bare fordi den foreligger. Man kan ikke bare lægge rådata og videnskabelige resultater ud og satse på, at de selv finder vej ud til beslutningstagere og praktikere.«

»Der er brug for, at forskningen bliver oversat, og at forskerne samarbejder med praktikere ude i felten. Det er vigtigt, at fondene tænker det led ind i deres hastebevillinger,« siger David Budtz Pedersen, som forsker i vidensformidling mellem forskere, politikere og praksis. 

David Budtz Pedersen kalder det prisværdigt, at de danske fonde så hurtigt har delt bevillinger ud til coronaforskning, fordi det er nødvendigt for at løse den akutte krise.

»Men tiden er nu moden til at drøfte og analysere, om hastigheden har utilsigtede konsekvenser,« siger han og foreslår følgeforskning i, hvordan fondene agerer under coronakrisen, og hvilken betydning det har, at forskningsmidlerne bliver uddelt på et anderledes grundlag end normalt.

Novo Nordisk Fondens svar

Videnskab.dk har forelagt de bekymringer, der bliver rejst i denne artikel for Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der er senior vicepræsident i Novo Nordisk Fonden og ansvarlig for fondens særbevillinger til corona-relateret forskning. 

Han afviser, at der mangler koordinering mellem fondene og forsikrer, at den forskning, Novo Nordisk Fonden har givet penge til, har høj videnskabelige kvalitet. Dog medgiver han, at samfundsvidenskabelig forskning og effektmåling af sociale indsatser indtil videre er blevet nedprioriteret. 

Læs Niels-Henrik von Holstein-Rathlou svar i boksen under artiklen.