Det må ikke altid være lige nemt at være klima- og energiminister. Den globale opvarmning står på dagsordenen overalt, og klimaforskere verden over er tydeligvis ikke enige om, hvorfor temperaturen overhovedet stiger, for slet ikke at tale om, hvordan klimaet udvikler sig på lang sigt. Hvordan forholder man sig som minister og politiker til de mange uenige forskere?
Det kan man få et indtryk af i dag, hvor klima- og energiminister Connie Hedegaard skal holde en halv times oplæg om den globale opvarmning på en stor international geologi-konference i Oslo. Hun er sat på programmet til allersidst, efter at fremtrædende og respekterede klimaforskere fra hele verden har ridset problemerne op med udgangspunkt i deres seneste forskningsresultater.
Programmet er omhyggeligt sammensat, så forskere med forskelligt syn på årsager og virkning kommer til orde. Der er f.eks. den tyske professor Lennart Begtsson fra Max Planck Instituttet i Hamborg, som vil sætte spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan stole på de nuværende klimamodellers forudsigelser.
Og selvfølgelig vil også den danske Henrik Svensmark fra DTU Space komme med sin udlægning af problemet. Han vil argumentere for, at en betydelig del af den globale opvarmning ikke er menneskeskabt, men skyldes naturlige udsving i Solens udstråling.
Til sidst skal den danske minister så give sine bud på, hvordan man politisk skal navigere rundt i den mangfoldige viden, vi har på klimaområdet.
Det giver hun også nogle bud på her. Videnskab.dk har spurgt Connie Hedegaard, hvordan hun takler de mange og ofte modsatrettede udmeldinger, der kommer fra forskerne.
På konferencens temadag om klima er der oplæg fra forskere, der har forskellige holdninger til den globale opvarmning. Men alle forskere baserer formentlig deres meninger på videnskabelige fakta og på klimamodeller. Hvordan finder du som politiker ud af, hvem du vil lytte til?
»Jeg synes slet ikke, at det er holdninger, som forskerne præsenterer. Det der med holdninger er forskerne efter min opfattelse rigtigt gode til at lade politikerne om. Forskerne er faktisk meget professionelle. De koncentrerer sig om at præsentere deres forskningsresultater, der jo i høj grad er baseret på målinger og data fra naturen.«
»For eksempel har jeg lige besøgt det danske iskerneboringsprojekt NEEM i Grønland, hvor de ud fra en række målinger kan bestemme svingningerne i atmosfærens indhold af CO2 igennem de sidste mange mange årtusinder. Målingerne siger noget om, hvad det er for faktorer, der har skabt disse udsving. Og her er det ikke holdninger forskerne melder ud, men de videnskabelige sammenhænge, som falder ud af deres studier.«
Men kigger man på de enkelte indslag fra forskere på denne uges geologi-konference, så vil Henrik Svensmark jo bl.a. holde et oplæg om, at et stort bidrag til den globale opvarmning skyldes naturlige udsving i Solens udstråling af kosmiske partikler - andre mener derimod, at den globale opvarmning først og fremmest er menneskeskabt? De to udmeldinger strider da mod hinanden, men er begge funderet i konkrete forskningsresultater?
»Det er rigtigt. Henrik Svensmarks syn på den globale opvarmning falder uden for den gængse opfattelse. Men hans forskningsresultater er skam blevet hørt af politikerne.«
»For det første så bliver hans forskning støttet af offentlige midler, for det er vigtigt, at han får lov til at forske på lige fod med andre, hvis det på længere sigt viser sig, at hans pointe har større betydning for klimaudviklingen, end hvad vi tror i dag.«
»For det andet så var hans forskningsresultater med inde på bordet sammen med alle de andre forskeres resultater, dengang hvor IPPC (FNs internationale klimapanel, red.) udarbejdede sin klimarapport. Og her vurderede arbejdsgruppen, at det da godt kan være, at hans forklaring kan redegøre for noget af den globale opvarmning, som vi ser.«
»Men deres konklusion var, at effekten på ingen måde kan redegøre for hele den globale opvarmning, som finder sted lige nu. Så IPPC vægtede altså de forskellige forskningsresultaters betydning i forhold til hinanden, og det har så i sidste ende ført til ICCPs konklusioner og anbefalinger, som vi læner os op ad. Ser man på alle de resultater, der kommer fra de forskellige klimaforskere, så er langt de fleste enige om, at den globale opvarmning primært er menneskeskabt.«
»Men der er selvfølgelig små variationer og forskelle mellem forskergruppernes konklusioner og fokus - hvis ikke der var det, ville det jo ikke være nødvendigt at have så mange forskere til at studere og forudsige klimaændringer.«
En af de forskere, der holder oplæg på konferencen, mener ikke, at vi ikke kan være helt sikre på klimamodellernes påstand om, at den globale opvarmning vil accellere de kommende år. Synes du godt at man kan forsvare at bruge så mange ressourcer på at mindske C02-udslip, hvis forskerne ikke er helt sikre på, at den globale opvarmning faktisk bliver et problem på lang sigt?
»Min rolle som politiker er ikke sige, at forsker A har ret og forsker B har uret. For der er jo sådan set ikke nogen, der ved, hvem af forskerne, der har ret, før der er gået 20 år. Min rolle som politiker er at vurdere, om jeg vil lytte til de advarsler, som forskerne kommer med ud fra deres klimamodeller - eller om jeg tør at løbe en risiko. Og min vurdering er, at det er for farligt at lukke øjnene, vi bliver nødt til at gøre noget nu.«
»Vi kan ikke gøre noget ved naturens bidrag af CO2, der skyldes svingninger i solindstråling og vulkaner. Til gengæld kan vi gøre noget ved de menneskelige bidrag. Her kan vi skære ned. FNs klimapanel er godt nok kun 95 procent sikre på, at den globale opvarmning primært er menneskeskabt. Men hvis vi venter på at opnå 100 procents sikkerhed, så er det for sent at gribe ind. Så jeg har ikke andet valg end at forholde mig til, hvilke risici jeg som politiker vil være med til at løbe.«
»Det gør sådan set ikke noget, hvis klimaforskerne om 20 år finder ud af, at der slet ikke er noget problem mht. global opvarmning. Hvis de siger 'det var godt nok ærgeligt, vi tog fejl'. For den indsats, som vi nu gør nu for at komme globale opvarmning til livs, vil ikke være spildt. For vi har ikke kun et problem med global opvarmning, vi har også et problem med de energiressourcer, som vi har til rådighed i dag.«
»I 2050 er der ni milliarder mennesker på Jordens overflade - ni milliarder mennesker! Det er rigtigt mange, og hvis vi alle sammen skal kunne være her og have nogenlunde lige vilkår mht. energi, så har vi til den tid brug for at være betydeligt mere energieffektive, end vi er i dag, og have udfaset de fossile brændsler.«
»Vi kan ikke tillade os at sige, at de mange flere mennesker, der kommer, ikke skal have ret til samme velstand, som vi har, og derfor vokser klodens forbrug af ressourcer jo ganske voldsomt de kommende år - så selv om der ikke er en klimaudfordring, så er det helt centralt at vi finder alternative energiløsninger i forhold til de fossile brændsler.«
»Derfor ser jeg det ikke som noget som helst problem at investere i at få nedbragt CO2-udslippet, for dermed løser vi også det andet problem. Vi slår så at sige to fluer med et smæk.«
Det er jo en stor mundfuld at skulle omlægge energiforsyningen og nedbringe CO2-udslippet, og på konferencen er der en forsker, som advarer om at tage forhastede beslutninger om, hvilken retning vi skal gå. Og han nævner biobrændsler som et eksempel på, at politikerne satser på de forkerte løsninger. Hvordan kan det være, at man satser på biobrændsler, hvis forskerne afviser det som en løsning?
»Det er rigtigt, at nogle forskere er skeptiske overfor biobrændslerne. Men det er jo ikke fordi at de afviser at biobrændslerne kan bruges til at fremstille energi - de er kritiske, fordi de mener at vi ved at bruge biobrændsler får færre fødevarer, fordi første generations biobrændsler jo er fødevarer. Og der er mangel på fødevarer mange steder.«
»Jeg tror, at de har ret i, at biobrændslerne ikke ville være en god permanent løsning, men jeg tror på, at det godt kan blive rentabelt som en overgangsløsning, hvis man satser på anden generations biobrændsler i stedet på første generations biobrændsler. Så igen, så er det forskernes ansvar at lægge deres overvejelser frem med udgangspunkt i deres forskning, og så er det mit ansvar at sætte resultaterne ind i et større perspektiv og lave en politisk prioritering.«
På konferencen skal du holde en halv times oplæg om, hvad du mener, der skal til for at mindske den globale opvarmning. Hvad mener du er afgørende for, at det lykkes?
Jeg synes slet ikke, at det er holdninger, som forskerne præsenterer. Det er de professionelle nok til at lade politikerne om. Forskerne koncentrerer sig om at præsentere deres forskningsresultater.
Connie Hedegaard
»Jeg vil især pege på, at det er tvingende nødvendigt med en global aftale. For det helt centrale er, at der er en tidsfaktor i det her. Målet er, at CO2-udslippet skal nedbringes til det ønskede niveau inden 2050, men det er vigtigt, at der også kommer nogle mål på længere sigt. Det, at der opstilles CO2 mål internationalt, det er med til at igangsætte forskning og udvikling, der kan nedbringe C02- udslippet, så derfor mener jeg at det er et mål at få sat en global pris på CO2.«
Mål og visioner er jo godt nok - men der er jo ingen lande, der vil være med, hvis ikke de store lande som USA og Kina vil gå forrest. Hvad kan du som dansk minister gøre i den sammenhæng?
»Berlingske Tidendes korrespondent Poul Høi har i dag (onsdag d. 8. august, red.) en artikel om, hvordan han i Santa Fe i USA forsøgte at sælge sin brugte firehjulstrækker til en brugtvognsforhandler. Men pladsen foran forhandleren viste sig nærmest at være en hel firehjulstrækker-kirkegård, fordi alle amerikanere i øjeblikket er i fuld gang med at skifte deres store benzinslugende biler ud med mere nogle, der er mindre og mere brændstoføkonomiske.«
»Artiklen understreger min egen oplevelse af, at der helt klart er et holdningsskifte på vej i USA. Amerikanske virksomheder, der tidligere har lukket øjnene for hele klimadebatten, begynder pludselig at satse på mere energieffektive løsninger. Og den trend, tror jeg vil slå igennem.«
»Jeg arbejder pt. meget sammen med de to præsidentkandidaters rådgivere bag ved Obama såvel som Mccain og sørger for hele tiden at tale med senatorerne for at 'comitte' dem. Og her bruger jeg i høj grad Danmark som et eksempel på, at det kan lade sig gøre at omstille sig. Danmark er det næstmest energieffektive land på verdensplan - og det har vi vel at mærke opnået ud af ingenting. Vi har jo eksempelvis ikke vandkraften at slå på, som Sverige. Vi har bygget det hele op fra bunden.«
Men mange af teknologierne er jo stadig ret umodne, og man kan jo ikke bare omstille den globale energiforsyning til vedvarende energikilder fra den ene dag til den anden. Hvad kan det globale samfund gøre nu og her for at løse problemet? Er atomkraft en mulighed?
»Det er rigtigt, at man ikke bare uden videre kan omstille den globale energiforsyning fra den ene dag til den anden. Så derfor kan det godt være en god idé, at man nogle steder indfører midlertidige løsninger, og her ville atomkraft nogle steder være en udmærket løsning.«
»I Danmark ville atomkraft dog ikke være nogen god idé. Det ville bare starte den samme debat en gang til, og den har vi jo haft. I stedet skulle vi bruge kræfterne på at satse på de projekter, som vi allerede er kommet langt med. Når det gælder atomkraft, så er der jo ret begrænsede mængder af uran i undergrunden, så det er alligevel ikke noget, vi kan bruge evigt. Men som en overgangsløsning ville det være fint - i nogle lande.«
Som politiker kunne man måske af og til godt ønske sig nogle flere klare forskningsresultater til at understøtte den politik, man arbejder for - men kan politikerne styre forskningen i en bestemt retning?
»Nej, helt klart nej. Det hverken kan eller vil jeg. Politikere kan selvfølgelig støtte et forskningsområde med økonomiske midler, men jeg kunne aldrig drømme om at blande mig i selve forskningen.«
