Solen står højt denne søndag i april i København.
En menneskeskare er samlet foran Niels Bohr Institutet, hvor der spilles musik og males skilte. De er ved at gøre klar til march. March for Science.
»Viden er vigtigt. Vi hylder viden. Derfor har vi March for Science,« siger formand for Danske Videnskabsjournalister, Jens Degett, fra talerstolen.
Da marchen sætter i gang, er Niels, der er ingeniør, og Mette, der læser dansk, med i fronten med skilte hævet over hovederne. De går med, fordi »videnskab er vigtigt,« siger Niels.
»Det er vigtigt at basere sine politiske beslutninger på et videnskabeligt og oplyst grundlag,« fortsætter han.
\ March for Science
March for Science startede oprindeligt i USA som en reaktion på valget af præsident Donald Trump.
Bevægelsen har siden spredt sig globalt, og på Jordens Dag, 22. april 2017, marcherede forskere og deres støtter i 600 byer verden over.
Kilde: marchforscience.dk
Videnskaben skal fylde i offentligheden
March for Science handler ifølge arrangørerne om at gøre opmærksom på videnskaben som en vigtig del af samfundet.
»Det er ikke nok bare at være nørd og videnskabsinteresseret. Det er også vigtigt at tage stilling til, at videnskab har en rolle i samfundet. Hele denne her samfundsmæssige politiske vinkling, synes vi, er essentiel,« siger Samir Ben Chabaane til Videnskab.dk. Han er ph.d. i plantebiokemi og en af arrangørerne bag March for Science i Danmark.
March for Science er et opråb mod 'fake news' og 'fakta-resistens' og skal minde om, at videnskab er »en essentiel del af et velfungerende demokrati,« som der står på March for Sciences hjemmeside.
Marchen fortsætter hen over Dronning Louises Bro.
Bag ved en lastbil med et anlæg, der lægger musik til marchen, møder Videnskab.dk to unge forskere fra henholdsvis Letland og Argentina, Raza og Adrian, som begge forsker i bioinformatik.
»Det er vigtigt for ethvert samfund at forsvare og beskytte videnskaben,« siger Adrian.
Både han og Raza udtrykker glæde ved at kunne forske i Danmark.
»I Danmark er der mange muligheder for videnskaben, så det er bestemt nemmere at forske her end i mange andre lande,« siger Raza.
Netop derfor ønsker de at bakke op om støtten til videnskab her i landet, fortæller de.
Er interessen faldet?
March for Science opstod i 2017 som en reaktion på valget af Donald Trump i 2016 som USA's præsident.
Hans benægtelse af videnskabelige fakta og stærkt kritiske holdning til forskning fik folk til stable en protestbevægelse på benene.
Det startede i USA og spredte sig hurtigt til hele verden. Der blev marcheret i 600 byer verden over i 2017, hvoraf omkring 5.000 mennesker gik med i marchen i København, trods iskold vind i gaderne.
I år var billedet noget anderledes. Der var omkring 200 deltagere, skønner Københavns politi, selvom vejret ikke burde have holdt nogen tilbage fra en rask gåtur gennem byen.
I 2018 blev March for Science afholdt over det meste af verden 14. april.
I Danmark valgte arrangørerne at afholde marchen 22. april i forbindelse med Science i Forum og talentkonkurrencen Unge Forskere.
Kilde: marchforscience.dk
Arrangør Samir Ben Chaaban anerkender, at projektet ikke har samme momentum i år, som sidste år.
»Det har ikke samme nyhedsværdi, som det havde første år, det er klart,« siger han.
»Sidste år var Trump lige blevet valgt, og folk var helt oppe i det røde felt, og nu skulle der bare ske noget, og vi skulle på barrikaderne og være aktivistiske.«
Men da emnet for mange måske ikke føles helt så aktuelt i år som sidste år, har det måske gjort det sværere at samle både opmærksomhed og midler.
Ikke den rette Platform
Det er heller ikke alle, der er overbevist om, at March for Science giver den optimale opmærksomhed til videnskaben.
I en kronik i Weekendavisen 13. april 2018 stillede seniorforsker ved DTU Space Jens Olaf Pepke Pedersen spørgsmålstegn ved, om en march med farverige skilte og slogans er den rigtige måde at få større tillid og respekt til forskere og videnskab.
Jens Olaf Pepke Pedersen mener, at en del af problemet i højere grad handler om forskernes formidling af videnskaben, og det er ikke nødvendigvis en march, der er det bedste værktøj til at skabe respekt og opmærksomhed.
Han uddyber til Videnskab.dk:
»Jeg tror, at aktiviteter som Forskningens Døgn, Dansk Naturvidenskabsfestival, Folkeuniversitetet og lignende er langt bedre end en march til at formidle budskabet. Jeg oplever, at der i befolkningen er en stor interesse for videnskab og nysgerrighed over for dens resultater,« siger han.
Han anerkender dog fuldt ud, at der kan være problemer med beslutningstagere, der ignorerer eller afviser fakta. Derfor bakker han også op om, at forskere blander sig.
»Grundlæggende har jeg jo ikke noget imod, at mine kollegaer gerne vil gøre et eller andet, så jeg synes jo også, det er fint, at de er aktive.«
Men Jens Olaf Pepke Pedersen efterlyser også forskere i den offentlige debat.
»Noget, der generer mig, er, at forskere har en tendens til først at komme ud med deres meninger, når de er gået på pension eller har skiftet arbejde. Jeg synes egentlig, der er alt for få naturvidenskabelige forskere, der deltager i debatterne på baggrund af deres faglige viden,« mener Jens Olaf Pepke Pedersen.
»Jeg vil sådan set gerne have, at forskerne er mere synlige, end mange af dem er,« slutter han.
Hvor er politikerne?
En bestemt gruppe glimrer måske særligt ved sit fravær i år i forhold til sidste år.
Der er ifølge arrangørerne ingen folketingspolitikere til stede ved marchen. I hvert fald ikke nogle, der har givet sig til kende.
»Sidste år havde vi politikere, der kom og deltog og lyttede til marchen. Vi har ikke set nogle politikere på gaden i år,« siger medarrangør Kathrine Richter.
Det vækker tydelig ærgrelse og undren, da netop politikerne er vigtige at få i tale, mener arrangørerne.
Flere af talerne før og efter selve marchen henvender sig da også direkte til politikerne med budskabet om, at også politikerne skal forstå og respektere den videnskabelige metode. Men der er altså ingen politikere til at høre budskabet.
Efterfølgende har March for Science DK meldt ud på Twitter, at de så to folkevalgte til marchen. De kalder stadig det beskedne politikerfremmøde »bekymrende«.
Marchen slutter foran Forum
Marchen slutter foran Forum, hvor der i disse dage er Science i Forum, som blandt andet danner ramme om talentkonkurrencen Unge Forskere.
Her er der flere talere på scenen. Forskere, myndigheder, undervisere.
Særligt stort bifald følger en tale fra vinderne af sidste års Unge Forskere, Ayumi Mayer og Olivia Rygaard Hjalsted.
De holder en tale til forsamlingen om vigtigheden af de fremskridt, videnskaben bidrager med. Og at den videnskabelige proces handler om at gøre os allesammen klogere.
»Der er ingen skam i at tage fejl. Men der er skam i at vide, at du tager fejl, og ikke ændre din måde at handle på,« lyder det fra de to unge forskere.
\ Læs mere
Omkring 200 mennesker deltog i March for Science i København, 22. april 2018. Ruten gik fra Niels Bohr Institutet på Østerbro til Forum på Frederiksberg. Se flere billeder ved at klikke videre i galleriet. (Foto: Videnskab.dk)
Skilte og bannere var dekoreret med hashtags og opfordringer til at støtte videnskaben. (Foto: Videnskab.dk)
Kreativiteten blev sluppet løs i videnskabens navn. (Foto: Videnskab.dk)
Marchen går mod Forum i København. (Foto: Videnskab.dk)
Marchen slangede sig gennem i roligt tempo. (Foto: Videnskab.dk)
