Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Autoriteter kan få dig til at udøve tortur

I 2014 udførte tryllekunsteren Derren Brown en version af Milgram-eksperimentet på moderne briter. Video: Derren Brown

Et gammelt skib sejler gennem tåget vand med et antikt kort over Europa i baggrunden og klipper langs kysten, hvilket skaber en vintage-agtig opdagelsesrejse-scene.

Den danske ekspedition til Arktis, der endte i en dødelig katastrofe  

Hvilken af de to sygdomme er værst? (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvad er egentlig værst - pest eller kolera?

En lysende stjerne i midten af en farverig tåge med glødende røde, blå og hvide skyer, omgivet af utallige små stjerner spredt ud over den mørke rumbaggrund.

Universets historie: Fra Big Bang til vores solsystem 

Et gadeskilt med ordet Bynavne over orange silhuetter af bygninger, monteret på en metalramme, med træer og blade sløret i baggrunden.

Sådan fik din by sit navn

Annonce:

Helt almindelige mennesker er villige til at udsætte hinanden for stor smerte, blot fordi en autoritetsfigur beder dem om det.

Det fortæller forskere fra University of Social Sciences and Humanities i Polen, skriver independent.co.uk.

Forskerne har gentaget dele af et klassisk sociologisk eksperiment kaldet Milgram-eksperimentet, der for 50 år siden viste, at en videnskabelig autoritet kunne få almindelige amerikanerne til at give hinanden dødbringende stød.

Du kan se en video af tryllekunsteren Derren Brown, der udfører en version af Milgram-eksperimentet på moderne briter i toppen af artiklen.

LÆS OGSÅ: Forskere angriber klassisk psykologi-eksperiment

Resultatet i de nye eksperimenter var overordnet de samme som dengang: En autoritet kan få helt almindelige mennesker til at udsætte hinanden for stor smerte, selvom de slet ikke har lyst.

»Når folk hører om Milgrams eksperimenter, siger et overvældende flertal, at 'jeg ville aldrig opføre mig sådan',« siger socialpsykolog Tomasz Grzyb fra University of Social Sciences til independent.co.uk.

Annonce:

»Vores studie har, endnu engang, illustreret den enorme betydning af situationen, forsøgspersonerne bliver konfronteret med, og hvor nemt de kan overtales til at gøre ting, de finder ubehagelige.«

LÆS OGSÅ: Eksperiment: Så let bliver et samfund opdelt

I Milgram-eksperimentet får forsøgspersonerne at vide, at de skal give en forsøgsperson stød, hver gang han eller hun laver en fejl i et eksperiment.

Forsøgspersonen, der 'får stød' er dog falsk og består måske bare af en optaget stemme i et tilstødende rum.

Hver gang den falske forsøgsperson 'laver en fejl' giver en autoritær forsker den rigtige forsøgsperson besked på at give den falske forsøgsperson et stød som straf.

Og hver gang den falske forsøgsperson dummer sig, bliver stødmængden højere, sådan at den falske forsøgsperson til sidst begynder at jamre af smerte.

LÆS OGSÅ: Hvorfor stoler vi mere på forskere i hvide kitler?

Annonce:

Forskerne genskabte ikke alle detaljer i Milgrams oprindelige eksperiment. Det skyldes blandt andet, at man ikke længere betragter det som etisk forsvarligt at bilde forsøgspersoner ind, at de måske er ved at slå nogen ihjel.

I Milgrams oprindelige eksperiment gik stødmængderne op til 450 volt og kunne give forsøgspersonerne indtryk af, at de måske havde slået den falske forsøgsperson ihjel. De moderne stødmængder går 'kun' op til 150 volt og giver højst forsøgspersonerne indtryk af at være meget smertefulde.

Alligevel var lydigheden blandt de moderne, polske testpersoner lige så høj som tidligere, konkluderer forskerne, da omtrent 90 procent af de 80 deltagere var villige til at gå op til det moderne forsøgs højeste stødmængde.

»Det bør understreges, at forsøgene i Milgram-paradigmet aldrig før er blevet udført i Centraleuropa. Den unikke historie i denne region gør problematikken omkring lydighed over for autoriteter exceptionelt interessant for os,« skriver forskerne i deres studie ifølge independent.co.uk.

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Social Psychological and Personality Science.

LÆS OGSÅ: Vi føler mindre ansvar, når vi følger ordrer

LÆS OGSÅ: Fare er spændende - men ikke for alle

Annonce:

on