Det virker indlysende nok: Hvis man er et tolerant menneske, der accepterer mennesker, som er anderledes end en selv, burde ens vennekreds bestå af alle slags mennesker - uanset etnisk og kulturel baggrund - og vores arbejdsplads burde have en god kønsfordeling.
Men sådan fungerer det bare ikke i virkeligheden. I virkeligheden er segregation almindelig udbredt - både i vores nabolag, på arbejdspladsen, på skolerne, ja selv online (segregation opdeling i adskilte grupper efter f.eks. etniciet og kultur, red).
Segregering er ikke en god ting. Mennesker, der er fysisk adskilt, udveksler sjældent ideer, eller deler ressourcer eller løser problemstillinger. Segregering forværrer ulighed og skaber konflikt.
På arbejdspladsen er kønssegregering en af årsagerne bag den vedholdende lønforskel mellem mænd og kvinder.
Segregation intensiverer uro og optøjer
På samme måde har etnisk segregation og socialøkonomisk segregering (adskillelse mellem forskellige indkomst- og erhvervsgrupper) sandsynligvis intensiveret den uro i forskellige storbyer, som vi har været vidner til i det seneste årti, herunder de franske optøjer i 2005, 2011 optøjerne i England og den seneste uro i flere amerikanske byer.
Betyder det så, at vi er intolerante? Så betyder det, at vi er intolerante? Fortsætter segregeringen, fordi folk er racistiske, sexistiske eller snæversynede? Nej, egentlig ikke.
Segregation er udbredt i selv de mest tolerante lande
Som illustrationen over New York viser, er segregering udbredt, selv i de mest tolerante lande, som USA, Storbritannien og Sverige.
Som forklaring på, hvorfor segregering forekommer i ellers tolerante samfund, har Nobelprisvinderen og økonomen Thomas Schelling udarbejdet en model.
Schelling forestillede sig en verden, hvor to slags mennesker (gule og blå) boede tilfældigt sammenblandet i en firkantet verden.
Schellings model forestiller sig, at den enkelte foretrækker at have naboer, der ligner dem selv, men de diskriminerer ikke mod naboer, der er anderledes - kort sagt; de er tolerante.
Hvis en person er utilfreds med deres nabolag, kan de frit flytte til et andet nabolag.
I det viste eksempel er en gul person utilfreds med, hvor hun er blevet placeret, fordi hun ikke har nok gule naboer. Hun beslutter sig derfor for at flytte et andet sted hen.
Men da hun flytter, ændrer sammensætningen af både hendes nye og gamle nabolag sig. Og det resulterer i, at en forhenværende nabo (gul) og en ny nabo (blå) også beslutter sig for at flytte.
Segregerings-dominoeffekten
Det forårsager en slags dominoeffekt, der fører til at nabolagene bliver opdelt i gule og blå ghettoer. Og til sidst - på trods af at ikke én eneste gul eller blå person ønsker det - bor alle i segregerede nabolag.
Schelligs model antyder, at folk uundgåeligt ender med at leve i segregerede nabolag - på trods af at de egentlig er tolerante.
Andre økonomer og sociologer er gået videre med denne model og har vist, at segregeringen er forventelig, på trods af at folk aktivt søger mangfoldighed.
Her kan du afprøve forskellige modeller og se de forskellige segregationsmønstre med vores online simulator eller med Parable of Polygons.
Modellerne har dystre implikationer
Modellerne har dystre implikationer, nemlig at politiske beslutninger, som fremmer åbenhed og tolerance, ikke forbedrer integrationen.
Visse økonomer går så langt som til at foreslå, at 'velfærdseffekten af at uddanne folk til at have præferencer for integration kan være negativ', fordi 'segregation er et tilfredsstillende resultat for de fleste mennesker'.
Men modeller er én ting og virkelige mennesker noget helt andet.
Vi besluttede os for at afprøve Schelling-modellens forskellige versioner ved hjælp af et online spil. Vi lod eleverne på 20 forskellige high schools (omtr. gymansiet, red.) spille et spil online, hvor de skulle flytte gule og blå cirkler.
Vi fortalte dem ikke, at de spillede et segregationsspil. Vi bad dem kun om at følge reglerne. Nogle studerende blev tilskyndet til at finde naboer, der lignende dem selv, mens andre blev tilskyndet til at søge efter blandede nabolag.
Resultater bekræfter Schellings model
Vores resultater bekræfter forudsigelsen fra Schellings oprindelige model. Selvom mennesker er tolerante, bliver de stadig segregerede. Men vi fandt også, at mennesker kan integreres, når de bestræber sig på mangfoldighed.
For at forstå vores resultater, forestil dig, hvordan vi opfører os i en social situation.
Mennesker forsøger ofte at optimere sammensætningen af den gruppe, de taler med, i et forsøg på at få en god blanding af forskellige, interessante mennesker omkring sig.
Men som alle bevæger sig for at opnå deres private optimerede sammensætning, ændrer gruppens sammensætning sig løbende.
Det resulterer i, at gruppen aldrig falder til ro og at sammensætningen af mennesker er mere eller mindre tilfældig. Og at tilfældigt sammensatte grupper bliver integreret, snarere end segregerede.
\ Segregering - ikke kun i byerne
Segregering er ikke kun et storbyfænomen. Også mindre bysamfund oplever problematiske grupperinger. Den slags områder oplever ikke kun flugt af højtuddannede og vellønnede, men også af kvinder, som i stigende grad tager de lange uddannelser.
I Sverige og Finland er der allerede områder med en overvægt af mænd på omkring 30 procent, da kvinderne flytter for at uddanne sig og sjældent vender tilbage. Dette har katastrofale følger for områdernes samlede fertilitetsrater.
På sigt vil flere udkantsområder påvirkes mærkbart af disse tendenser i form af øget affolkning. Flere undersøgelser peger på, at diversitet i visse tilfælde kan være tiltrækkende ved et område, da dette forbindes med mere kreativitet, tolerance og kulør.
Omvendt ses det også tit, at det spraglede samfund foretrækkes, hvis det er ‘lige om hjørnet’, frem for præcis hvor man bor – et fænomen, der populært refereres til som NIMB: Not In My Backyard.
På jagt efter det optimale
Det er præcis, hvad der skete i vores eksperiment. Eleverne var ikke i stand til at identificere, når de nåede frem til den bedst mulige lokation, og fortsatte ufortrødent med at flytte på jagt efter den perfekte lykke.
Vores eksperimenter afslører, hvorfor vi skal være forsigtige, når vi tilbyder politisk rådgivning på grundlag af teoretiske modeller.
Modellerne slår fejl, fordi de antager, at vi altid er korrekt informerede om de bedst tilgængelige muligheder - og fuldt ud i stand til at følge dem.
I virkeligheden, står vi ofte over for begrænsninger, når vi indsamler oplysninger og træffer beslutninger. Det kan være tilfældet - ikke kun i sociale situationer - men også for vigtige beslutninger med vidtrækkende konsekvenser som flytning, skolevalg og jobskift.
Matematiske modeller er vigtige, men vi er nødt til at teste dem empirisk, før vi anvender dem i praksis.
Segregation er ikke uundgåelig, men der er behov for at fortsætte med at uddanne mennesker til at forstå fordelene ved mangfoldighed og fortsætte med at udtænke politiske tiltag og incitamenter, der forhindrer eller mindsker segregation.
Milena Tsvetkov modtager støtte fra National Science Foundation, USA. David Sumpter modtager støtte fra Vetenskapsrådet, Sverige. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
