Asger Jorn malede forvandlingsbilleder

Jorns billeder handler ikke om noget bestemt, men breder sig i flere retninger og har mange betydninger.

Hvis man tolker dem for bastant, kommer man der ved til at gøre dem mere entydige og faste, end de er. Med begrebet forvandlingsbilleder som indfaldsvinkel kan man bevare den leg med bet ydninger og motiver, som ligger i al hans kunst.

Et billede kan være mange forskellige ting

Det kan være et landskab. Foroven stirrer solens øje ud på os. Under solen ligger horisonten, hvor to elementer, himmel og vand eller himmel og jord, mødes. Det er mødet mellem jor dens røde tyngde og himlens blå lethed.

I forgrunden mødes vand og land, mens vandet eroderer landet i klinten. I det 20. århundrede har det været karakteristisk for nordisk kunst, at man er fortsat med at bygge et billede op som et landskab. Det er gården som ramme om bondens livsform.

Et billede kan også være et stilleben. En række genstande er placeret på et bord – omhyggeligt ved siden af hinanden og med passende af stand. De står statuarisk – stivnede. Stilleben har spillet en fantastisk rolle for kubismen.

Surrealismen er vanvittigt undervurderet

Allerede Paul Cézanne malede egentlig sine store billeder af badende, som om det var stilleben. Kubisternes filmiske måde at se tingene på med hurtigt skiftende synsvinkler kom til sin ret med stillebenmaleriet.

På den måde blev hele det 20. århundredes billedopfattelse skabt ud fra billedet af en guitar og en lysestage på et bord.

Surrealismen er så vanvittigt undervurderet, fordi man hele tiden tænker på dens akademiske malemåde i 1930'erne. Men de første surrealistiske malere – André Masson, Joan Miró, Max Ernst – skabte en kæmpe fornyelse af stofligheden og penselstrøget i maleriet.

Den vigtigste fornyelse var automattegningen. Den sprængning af det gamle billedrum, som begyndte med kubismen, blev ført til ende med automattegningen. Kunstnerens og tilskuerens øje bevæger sig nu hele tiden rundt og betragter alting fra ustandseligt nye vinkler.

Det havde enorme konsekvenser. Jackson Pollocks maleri er ikke andet end en forstørret, lidt primitiv automattegning.

Et billede var flertydigt

I juli og august 1946 opholdt Jorn sig i Saxnäs i det nordlige Sverige. Han var begyndt at tegne automattegninger i 1938 og gjorde det endnu i 1946. En af dem fra Saxnäs blev udgangspunkt for hans overvejelser over flertydigheden i aflæsningen af billeder.

De psykoanalytikere, som Jorn havde kontakt med, hævdede, at der lå et bestemt skjult motiv inde bag et billede. Jorn mente, at et billede var meget mere flertydigt, og beviste det ved at tage en af sine tegninger fra Saxnäs og bede forskellige kolleger udpege motivet i den.

De fandt alle sammen noget forskelligt, og Jorn beskrev det i artiklen 'Om forholdet mellem automatismen og den spontane vision på baggrund af den billedmæssige betydning', skrevet i 1946, men først trykt i 1948 i bogen Interessant nutidskunst.

Collagen blev en væsentlig billedform

Den sidste vigtige billedform fra det 20. århundrede er collage. Selv om collage går tilbage til anden halv del af det 19. århundrede, var det først fra slutningen af 1950'erne, at mulighederne i collage for alvor foldede sig ud.

Alt blev brudt op, alt blev revet fra hinanden, og alt kunne klippes sammen. Den yderste konsekvens af collage er, at man kan smide alle mulige fragmenter ind i billedet, og at den ene fejl ophæver den anden. Til sidst er billedet alligevel blevet afbalanceret.

Så langt gik Jorn aldrig, men efter flere tilløb blev collage også en af hans væsentlige billedformer i 1960'erne.

Det er tegn på en langt dybere påvirkning

Et billede kan være noget andet, end det umiddelbart giver sig ud for. Der kan ligge en anden billedform inde bagved.

Når Picasso malede et landskab, lå der i vir keligheden ofte et stilleben inde bagved. Den måde, han malede en strand og anbragte personerne på strandbredden, ligner fuldstændig den fremgangsmåde, han brugte, når han placerede en lysestage og en vandkande på et bord.

Man har diskuteret, hvad der er forbindelsen mellem Picasso og Jorn. Det er en meget overfladisk inspiration, hvis Jorn også malede en tyr eller satte satyrhorn i panden på en mand.

Det er tegn på en langt dybere påvirkning, hvis man kan påvise, at der inde bag et Jorn-maleri også ligger skemaet fra et stilleben: Selv om det forestiller en mand og en kvinde, så er det i virkeligheden bygget op som et opbrudt billede af en vandkande og en kerte på et bord.

Hver tilskuer kan finde sine egne motiver og betydninger i hans malerier

Normalt ligger der to billedformer oven i hinanden hos Jorn. Der er et landskabsmaleri inde bag hans automattegninger.

Det afspejler striden i Jorns sind mellem to alternativer, hvor han ikke kunne afgøre, hvad han var mest tiltrukket af: Landskabet med dets binding til den lokale kultur eller automattegningen med dens fuldstændigt åbne bevægelse rundt i verden.

Automattegningen repræsenterer foranderligheden og forvandlingen i Jorns kunst. Han stiftede bekendtskab med den i anden halv del af 1930'erne og udviklede den videre i 1940'erne.

Det var på det tidspunkt, han skabte en position, hvor hans værker er så åbne, at hver tilskuer kan finde sine egne motiver og betydninger i hans maleri.

Jorn udforskede alle facetter af forvandlingsbilledet

Det er derfor, denne bog betragter Jorns kunst gennem vinklen forvandlingsbilleder. Det er et lidt uklart begreb – men det er i virkeligheden en fordel. Det gør, at de mange forskellige aspekter ved Jorns kunst kan samles under dette ene begreb.

Jorn udforskede selv alle facetter af, hvad et forvandlingsbillede kan være. Det kunne være et billede af en familie med far , mor og tre børn, der spejler sig i vandet og ser forandrede ud i spejlbilledet.

Det kunne være skizofrenes billeder, hvor virkeligheden afbildes forvrænget og forvandlet til noget faretruende. Det kunne være vulgære folkelige billeder, hvor den pæne forside forvandler sig til en erotisk bagside.

Jorn rejste sig fra asken den ene gang efter den anden

Jorn elskede tilsyneladende figurer som Fugl Fønix eller den grimme ælling, der er indbegrebet af en forvandling. Han var selv en person, der rejste sig fra asken den ene gang efter den anden. Mange af hans figurer er halvt menneske og halvt dyr.

En del af hans billeder skildrer tragikomiske situationer, hvor stemningen svinger fra den ene y derlighed til den anden.

Moderne kunst er i særlig grad knyttet til forvandlingsbilledet. Jorn lod sine samlinger på det , der nu hedder Museum Jorn, begynde med Nicolai Abildgaard – det danske svar på William Blake, Johann Heinrich Füssli og Francisco de Goya.

Det var formentlig, fordi han så, at hele den foranderlighed og åbenhed, der er knyttet til den moderne verden og moderne kunst, begyndte her.

Kunstens billeder kan ikke undgå at være forvandlingsbilleder

Der er et element af metamorfose og forvandling i al rigtig kunst. Det er det, der kæder kunsten sammen med religionen – sådan en scene som forklarelsen på bjerget. Kunsten viser aldrig bare det, der er. Kunsten viser virkeligheden forvandlet.

Det er noget andet og lidt bredere – og måske ikke umiddelbart det, Jorn tænkte på – men dog den yderste konsekvens af, at kunstens billeder ikke kan undgå at være forvandlingsbilleder.

Det er vanskeligt at fortolke Jorns kunst, fordi den ik ke handler om noget bestemt, men nærmere er en leg med billederne og med or dene. Den er hele tiden grebet midt i en transformation.

Kun hvis man tager hensyn til det, kan man fortolke Jorns kunst, som den er – uden at gøre den til noget andet.