Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Arkæologer opdager original opskrift på mumie-balsamering

Mumie balsamering original opskrift

Nye kemiske analyser af denne mumie, der ligger på Det Egyptiske Museum i Torino, Italien, har givet pote. (Foto: Stephen Buckley)

Annonce:

Videnskab.dk har tidligere beskrevet, hvordan man laver en mumie - en lidt makaber proces, hvor det første skridt er at skrabe hjernen ud af kraniet.

Nu har et hold forskere gennem-analyseret Torino-mumien, der er en kendt mumie, og havde i den ombæring held med at identificere alle ingredienserne i den balsamering, som oldtidens egyptere brugte til at bevare deres døde.

Det skriver BBC.

»Indtil nu har vi ikke haft en præhistorisk mumie, der rent faktisk har udvist - på helt perfekt kemisk vis - oprindelsen til, hvad der senere ville blive til den ikoniske mumificering, vi ved så meget om i dag,« siger doktor Stephen Buckley fra Department of Archaeology, University of York, UK, som er medforfatter til studiet, til BBC News.

Foruden at afsløre balsameringens sammensætning kunne Torino-mumien også dateres til år 3600 f.v.t., hvilket er omkring 2.000 år tidligere, end de gamle Faraoer blev mumificeret med samme teknik.

Det bekræfter forskernes idé om, at starten på det, vi kender som oldtidens Egypten, kan have været langt tidligere, end vi før har troet.

Opskriften til balsameringen indeholder følgende ingredienser:

Annonce:
  • Planteolie (formentlig sesamolie)
  • Ekstrakt af en form for balsamplante eller -rod (måske dunhammere)
  • En plantebaseret masse af naturlig sukker (kan have været et udtræk af akacie)
  • Harpiks fra et nåletræ, som sandsynligvis har været et fyrretræ

Studiet er udgivet i Journal of Archaeological Science.

naa