Anatomi-forskeren, Giovan Battista Rini (1795-1856), der arbejdede i byen Salò, ’forstenede’ lig og kropsdele ved at bade dem i en cocktail af kviksølv og andre tungmetaller.
Det viser nye kemiske analyser og CT-skanninger, beskrevet i magasinet Clinical Anatomy.
Det er første gang, at en samling italienske mumier, der er fremstillet med henblik på anatomiske studier, er blevet analyseret i detaljer, siger et medlem af undersøgelsesteamet, Dario Piombino-Mascali, der er retsmedicinsk antropolog på Instituttet for Mumier og Ismanden i Bolzano, Italien.
Forsteningsmetode gør mumierne hårde som træ
Samlingen, der har været beregnet til undervisning og studier, er fremstillet ved hjælp af en metode, der kaldes 'forstening'.
Forsteningen, som går ud på at erstatte organisk stof med mineralsk materiale, har gjort ligene og kropsdelene meget hårde.
»De har en træagtig konsistens,« siger Piombino-Mascali.
Giovan Battista Rini var ikke den eneste, der brugte metoden.
»I Italien havde vi flere personer, der forstenede menneskekadavere i det 19. århundrede. Nogle af dem gjorde et rigtig godt stykke arbejde.«
Hud og væv fjernet med maddiker
Kadaverne og de indvendige kropsdele, som er gjort klar til fremvisning, har fået fjernet huden og de underliggende vævslag før konserveringen.
Dette har Giovan Battista Rini sandsynligvis gjort med kirurgiske instrumenter, selvom samtidige rapporter fortæller, at der sommetider blev brugt kødædende insekter som f.eks. maddiker, siger Piombino-Mascali.
De otte eksemplarer i galleriet herover er et eksempel på et af de flotteste bevaringsarbejder set fra den tid.
Et monteret menneskehoved med direkte indblik til hjernen. Det er en af de otte glemte, men forbløffende velbevarede, italienske 1800-talsmumier. (Foto: Dario Piombino-Mascali, EURAC, and Clinical Anatomy/Wiley)
De yderst velbevarede mumiehoveder, hvis konserveringsmæssige hemmeligheder først for nylig er blevet afsløret, har alle været igennem CT-skanninger og andre forskellige tests. (Foto: Dario Piombino-Mascali, EURAC, and Clinical Anatomy/Wiley)
Det hekseagtige udseende af en 1800-talskvindes afskårne hoved forstærkes af falsk påsatte øjne og hår. Skanninger har afsløret, at mumiens egne øjne, selvom de var skrumpet ind, har overlevet bag de falske erstatninger. (Foto: Dario Piombino-Mascali, EURAC, and Clinical Anatomy/Wiley)
Dette mumificerede mandehoved og skuldrene blev formentlig skilt ad for at vise muskler, luftveje, blodkar og andre indre funktioner. (Foto: Dario Piombino-Mascali, EURAC, and Clinical Anatomy/Wiley)
De friske lig, som blev leveret til anatom Giovan Battista Rini, så han kunne udføre sit menneskelige ’forstenings’-arbejde i 1800-tallet, kom ikke kun fra hospitalet, hvor han arbejdede. To af de mumificerede kroppe har tilhørt lovløse. (Foto: Dario Piombino-Mascali, EURAC, and Clinical Anatomy/Wiley)
En CT-skanning af det kirurgisk opskårne hoved (se billede 1). Kemisk analyse af små stykker viste, at 'en enorm mængde kviksølv' blev brugt til at forstene de menneskelige kropsdele og organer. Kalium, jern, barium og arsen var blandt konserveringsmidlerne. (Foto: Dario Piombino-Mascali, EURAC, and Clinical Anatomy/Wiley)
Selvom de er 150 år gamle, er de forstenede mumiehoveder utroligt livagtige. Det skyldes de fascinerende konserveringsmetoder, de har været igennem. (Foto: Dario Piombino-Mascali, EURAC, and Clinical Anatomy/Wiley)
