Arkæologer bruger ikke kun pensler og graveskeer, når de skal hive ny viden ud af en fjern fortid. Også tastaturet er et vigtigt redskab til at lirke historiens hemmeligheder ud af jorden.
IT har gjort en stor forskel i den måde, arkæologer arbejder på, og digitale hjælpemidler bliver i stadigt stigende grad et nyttigt værktøj, der ikke bare kan skabe nye publikumsoplevelser, men på sigt også ny viden.
På herregården Moesgaard syd for Aarhus sidder Arkæologisk IT, der hører halvt under Moesgaard Museum og halvt under Aarhus Universitet. Tre arkæologer, en datalog og en landmålerassistent udgør holdet, der løser arkæologiske opgaver for museer, forskere og universitetet ved hjælp af IT-teknologi.
Flintøksen kan vendes og drejes
Afdelingen står for alt fra at bygge databaser med arkæologisk dokumentation til animationer og digitale rekonstruktioner, der bliver til små tegnefilm, som giver beskueren mulighed for digitalt at besøge en borg eller et hus fra vikingetiden.
Carsten Risager, der er uddannet arkæolog og leder af Arkæologisk IT, klikker en flintøkse, der stammer fra Moesgaards Museums samling, frem på computerskærmen.
På to fotos kan man se det mere end 1.000 år gamle øksehovede fra to vinkler – og havde man flere fotos, ville man også kunne studere det tættere på. Derefter klikker han så en 3D-model af hovedet frem.
»Hovedet kan vendes og drejes og forstørres, og du kan se på det fra alle tænkelige vinkler. Du kan måle det, lave tværsnit af det«, siger Carsten Risager, og forstørrer modellen op, så selv det mindste hak og den mindste ujævnhed kan ses helt tæt på.
Teknikken er ganske simpel. Hovedet er fotograferet fra flere forskellige vinkler, og computeren har så nøjagtigt beregnet, hvordan de billeder sættes sammen til en 3D-model, som alle herefter kan kigge med på online.
Dermed har arkæologer adgang til langt mere detaljeret viden om fundne genstande – og til fundpladser.
3D giver bedre og mere nøjagtig dokumentation
For det er ikke bare modeller af fundne genstande, der kan laves i 3D. Også hele fundpladser og udgravninger kan rekonstrueres. Og derfor bliver Carsten Risager og hans hold af og til hidkaldt, når et museum er i gang med en udgravning.
»Før computerne ville man typisk lave en målfast tegning og plotte de forskellige fund på en udgravning ind med forskellige referencer. Men en 3D-fotogafering giver et meget bedre overblik og en mere nøjagtig placering af fundene,« siger Carsten Risager.
Arkæologer kan vende tilbage til 3D-modellen og se, hvad der lå hvor og herefter lægge fundene ind på et luftfoto, så nøjagtigheden er helt ned til få millimeter. Og netop nøjagtig dokumentation er selve grundstenen i arkæologi.
»Arkæologi er grundlæggende en destruktiv disciplin. Når først noget er gravet ud, kan du ikke gøre tingene om. Og tit skal der bygges oven på det sted, hvor der er udgravet, hvilket gør det umuligt at vende tilbage. Så er det fuldstændig essentielt, at der dokumenteres nøjagtigt«, siger Carsten Risager.
En unik oplevelse for publikum
Foran øjnene af beskueren rejser palisaderne sig rundt om ringborgen – husene vokser op af jorden, og pludselig står du inde i et vikingehus foran ildstedet.
Læs også: Vikingeborg ved Køge mystificerer arkæologer
Små animerede film, som giver beskueren en fornemmelse af at være der selv, bliver mere og mere almindelige på museer, og Arkæologisk IT har også bidraget med små film, der eksempelvis rekonstruerer Borgring tæt på Køge, og de har tegnet vikingehuse, som de kan have set ud.
»Det er et bud, men et kvalificeret bud på, hvordan tingene kan have set ud, og det er med til at øge forståelsen for, hvordan det har været dengang. Det giver helt nye muligheder for at give publikum en unik oplevelse,« siger Carsten Risager
Det bedste er ret nørdet
Arkæologisk IT har skannet objekter lige fra skibsdele til flintøkser og hele udgravningspladser og skabt de små film, der giver publikum en være-der-selv oplevelse af alt fra ringborge til vikingehuse.
Men spørger man Carsten Risager, hvad det mest fantastiske, han har lavet, er, griner han lidt.
»Jamen, det er ret nørdet. Men det er at være med til at samle og gøre arkæologiske data mere tilgængelige. Data har en tendens til at blive spredt i forskellige systemer, men vi bidrager til at samle dem, så de nemmere kan tilgås,« siger Carsten Risager.
Han arbejder på et system, der kan samle data om alle registreringer af fund og udgravninger fra et sted, og som kan søges i på kryds og tværs.
»På nuværende tidspunkt kan jeg ikke bede systemerne om at se alle genstande af en bestemt type. Jeg kan kun søge på et objekt inden for en bestemt sag. Hvis jeg vil finde lignende ting, skal jeg bladre sagerne igennem enkeltvis,« fortæller Carsten Risager.
Kigger i alle skufferne på én gang
Det nye system åbner for nye forskningsmæssige perspektiver.
»Kort fortalt betyder det, at hvor jeg før skulle kigge i skufferne en ad gangen, kan jeg nu kigge i alle skufferne på en gang. Det giver mere komplette data, hurtigere overblik og kan føre til nye analyser,« fortæller Carsten Risager.
Systemet er så nyt, at det endnu ikke har ført til nye resultater. Men eksempelvis vil man kunne bruge det til at kigge på fem udgravninger på samme sted, der er foretaget over 50 år på én gang. Eller bede om at få at vide, hvor der er fundet en bestemt type lerkar, og så få svar på sekunder.
Og det bliver ikke kun i Danmark. Meningen er at databasen skal fungere i hele EU.
»Det giver spændende perspektiver, og det er noget folk har været hurtige til at tage til sig. Folk kan godt se, at en computer er bedre til at katalogisere det her end menneskehjernen er«, siger Carsten Risager.
Savner du ikke at have en graveske i hånden?
»Af og til, men du kan ikke være på feltarbejde og så lave det her samtidig. Jeg måtte vælge, hvad jeg ville specialisere mig i. Nogle vælger bronzealder, andre stenalder, men jeg valgte det her. Jeg graver i data med tastaturet,« siger Carsten Risager.
