Arkæolog-scoop: Opløste organer afslører skeletters sidste dag
Danske forskere har som de første i verden analyseret jorden omkring middelalder-skeletter for kviksølv og afsløret, hvordan de afdøde tilbragte deres sidste dage. Opdagelsen kan ændre fremtidens arkæologiske udgravninger.

Jorden omkring skelettet fra et barn, der blev begravet ved Ribe Domkirke for 800 år siden, indeholder informationer om den sidste dag, barnet var i live. (Foto: Sydvestjyske Museer, Ribe)

Danske forskere har opdaget, at jorden omkring århundreder gamle skeletter forbløffende nok indeholder informationer om de afdødes sidste tid på Jorden.

Knogleanalytikere har undersøgt mulden omkring skeletter fundet i Horsens og Ribe. Analyserne viste, at jorden indeholder kviksølv, der på dødstidspunktet fandtes i de afdødes lunger, nyrer og lever.

Mængden af kviksølv sladrer om, hvorvidt de afdøde var i medicinsk behandling, da de døde. Det bakteriedræbende kviksølv blev nemlig brugt som medicin helt tilbage i romertiden og frem til starten af 1900-tallet.

»Den her nye viden gør historien rigere. Forstil dig, at vi står med et skelet af et barn. Finder vi kviksølv i jorden omkring det, kan vi konstatere, at barnet har været sygt af en alvorlig sygdom, der kunne ses på huden.«

»Nogen har villet hjælpe det – sikkert barnets forældre – som sørgede for, at det fik kviksølvet. På den måde får vi nogle brikker til at bygge en historie op om det menneske, vi har fundet,« siger dr.scient.,  lektor Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet.

Sygt barn blev behandlet med kviksølv

Kaare Lund Rasmussen og hans kollegaer har deltaget i de nylige arkæologiske udgravninger af

  • den 800 år gamle middelalderkirkegård Lindegaarden ved Ribe Domkirke

og

  • kirkegården i Ole Wormsgade i Horsens, der fungerede i årene mellem 1250 og 1536
Fakta

Kviksølv var en vigtig del af vores forfædres hverdag. Stoffet er utrolig giftigt, men også anti-bakterielt. Derfor blev det i århundreder brugt som medicin.

Kaare Lund Rasmussens forsker-gruppe har tidligere påvist, at kviksølv blandt andet blev brugt i behandlingen af spedalskhed og syfilis. Samtidig brugte munkene i middelalderens klostre kviksølv til at lave rødt blæk af – kviksølvsulfid er nemlig rødt.

Ved at undersøge niveauet af kviksølv i skeletter – og jorden omkring dem – kan man derfor finde ud af, om den afdøde var:

• En akademiker, der skrev eller læste bøger.

• En patient, der modtog behandling.

• En læge, der behandlede syge.

I alt undersøgte forskerne 19 skeletter. Et af dem var et 10-13-årigt barn, som arkæologerne fandt ved Ribe Domkirke.

Ved at analysere barneknoglerne for kviksølv – som man har gjort i mange år – kunne Kaare Lund Rasmussen konstatere, at barnet havde fået en kviksølvbehandling et par år før sin død.

Og ved at lave de nye analyser af jorden omkring barnet kunne han se, at det igen blev behandlet i dagene før det døde.

»Jeg forestiller mig, at barnet var sygt, at familien forsøgte at kurere det med kviksølv, at det måske gik godt i en periode, men at barnet så fik et alvorligt tilbagefald og fik en ordentlig dosis kviksølv, der dog ikke reddede det fra døden,« siger Kaare Lund Rasmussen.

Nyt at analysere arkæologiske fund

Teknologien, der kan hive hemmeligheder ud af jorden, lyder det mundrette navn ’Cold Vapour Atomic Absorption Spectroscopy’ (CV-AAS).

Analysemetoden har eksisteret i nogle årtier, men det er første gang, den bliver brugt i forbindelse med analyse af jord fra arkæologiske udgravninger.

»Det er en ny måde at bruge teknologien. Selvfølgelig har vi også tidligere målt på jord i miljøkemiske sammenhænge – for eksempel for at se, hvordan køers urin påvirker et jordområde. Men den her brug er ny,« siger Kaare Lund Rasmussen.

Kviksølv bliver i jorden længe efter døden

CV-AAS-maskinen kan analysere selv små mængder kviksølv i en jordprøve. Det har miljøkemikere nydt godt af i 10 år. Men med den nye danske opdagelse kan arkæologer også få god gavn af teknologien. (Foto: Kaare Lund Rasmussen)

Analysen kan bidrage med den interessante viden om de afdødes sidste dag på Jorden, fordi netop kviksølv ikke bliver nedbrudt på samme måde som resten af stofferne i en menneskekrop.

  • Da barnet blev lagt i sin grav for 800 år siden, rådnede organer og muskler hurtigt væk. Alle de salte og andre stoffer, som var i kroppen, blev optaget i jorden, og i løbet af nogle år blev de ført væk af det regnvand, der sivede ned i jorden.
     
  • Men netop kroppens indhold af kviksølv blev liggende i mulden omkring skelettet. Kviksølvet gik nemlig i forbindelse med jordens indhold af svovl og blev forvandlet til kviksølvsulfid, der var så tungtopløseligt, at det ikke kunne blive ført væk af det nedsivende vand.

Sådan fungerer teknologien

Efter 800 år bliver skelettet fundet af arkæologer. Kaare Lund Rasmussen tager en jordprøve, som han analyserer ved hjælp af den avancerede CV-AAS-maskine.

  • I maskinen bliver jordprøven først udsat for en ekstrem cocktail af salpetersyre, saltsyre og brintoverilte. Den kraftige syre opløser de kviksølvsulfider, der er i jorden, sådan at kviksølvet nu befinder sig på ion-form. Samtidig nedbryder brintoverilten de organiske dele af prøven – for eksempel planterester fra jorden og det, der måtte være tilbage af de bløde dele af kroppen.
     
  • Jordprøven bliver ført igennem et filter, der frasorterer sand og andre uønskede dele, for eksempel lermineraler.
     
  • Kviksølvet, nu på ion-form, bliver reduceret til metallisk kviksølv med et kraftigt reduktionsmiddel. På den måde fordamper kviksølvet og føres med en blid strøm af ædelgassen argon videre gennem maskinen. Gasstrømmen indeholder argon med ganske få kviksølvatomer i.
     
  • Ved hjælp af et spektrometer sender maskinen lys igennem gassen. Et lys, der har en bølgelængde svarende til den, kviksølv absorberer ved. Ved at aflæse hvor stor lys-absorptionen i gassen er, kan forskerne måle hvor meget kviksølv, der er i jorden.

Opdagelse kan ændre fremtidens udgravninger

Kaare Lund Rasmussen vurderer, at den nye opdagelse kan ændre den måde, arkæologer vil udgrave skeletter på i fremtiden.

»Hvis du har været på arkæologisk udgravning, ved du, at arkæologerne bruger meget tid på at blotlægge knogler, samle dem op og putte dem i kasser, så de kan blive undersøgt.«

»Men jorden skovler de op i en trillebør og ruller væk. Det har de gjort i over 100 år, men pludselig kan vi nu også udlede noget om personen ud fra jorden.«

»Nu er det ikke kun skelettet, der er interessant,« siger Kaare Lund Rasmussen.

Artiklen, der beskriver den nye opdagelse, hedder ’Mercury in soil surrounding medieval human skeletons’, og den er publiceret i tidsskriftet Heritage Science. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud