Analyse: Hvordan kan Tour de France blive endnu mere spændende?

I 2019 ændrede Tour de France reglerne, så holdene nu består af 8 ryttere frem for 9.

Christian Prudhomme, som er direktør for Tour de France, begrundede dengang beslutningen med sikkerhedsproblemer (færre ryttere, så mindre risiko for styrt) samt cykelløbets dynamik (færre ryttere, så færre fastlåste etaper).

Ændringen blev oprindeligt foreslået i 2017 af den internationale cykel union, UCI, og andre store løb som Giro d'Italia og det spanske etapecykelløb Vuelta a España (Spanien Rundt) fulgte også trop.

Selvom ændringen var kontroversiel, justerer store sportsbegivenheder ofte deres regler for at forbedre sikkerheden, underholdningsværdien, retfærdigheden samt potentielle økonomiske interesser. Formel 1 er et klassisk eksempel.

Så hvordan ser fremtiden ud for den 109. udgave af 'La Grande Boucle', der blev skudt i gang i København 1. juli?

Dalende tilskuerinteresse - men også et opsving

Tour de France-kommentatorerne og tilskuerne er fascinerede af løbets historie, og mange hævder, at det var bedre 'før i tiden' - der var mere usikkerhed, mere underholdning og færre løb, der blev 'fastlåst'.

Tanken er, at cykelløbet tidligere var så fantastisk, fordi den menneskelige faktor endnu ikke var blevet overtaget af teknologien, og de pragtfulde sort/hvid-billeder af klassiske etaper understøtter denne forestilling.

Filosoffen Roland Barthes, som kaldte Tour de France for en 'moderne myte', kædede løbet sammen med vigtigheden af ​​kollektivt afholdte overbevisninger skabt i fortiden.

Teknologi som radioheadsets, der videregiver ordrer fra holdledere og andre, der måler rytternes kræfter, får jævnligt skyld for at gøre Tour de France kedeligt.

For 10 år siden var vi allerede opmærksomme på radioernes effekt på løbet, og debatten er langt fra slut.

Selvom Tourens tilskuertal har været støt faldende de seneste år, havde løbet i 2021 et samlet publikum på 42,4 millioner, hvilket er en rekord.

Halve etaper, tidsbonus, pointspurt, introduktionen af ​​forskellige trøjer og andre foranstaltninger er alle blevet truffet for at gøre løbet mere dynamisk, og de seneste to blev vundet af den slovenske dobbelte Tour de France-vinder, Tadej Pogacar.

Men har ændringerne gjort Tour de France mere spændende at følge?

Værdien af ​​den gule førertrøje

Vores analyse tager udgangspunkt i mere end fem årtiers data, fra og med Touren i 1969, hvor brandede teams vendte tilbage.

I løbet af de seneste 50 år er løbets gennemsnitshastighed steget (i dag er gennemsnitshastigheden knap 41 kilometer i timen), mens den samlede distance er faldet.

Udstyret er også blevet bedre, holdene er mere strukturerede, og rytternes forberedelser er endnu mere seriøse.

Beviset ligger i, at frafaldsprocenten i Tour de France har været dalende - mere end nogensinde er tilstedeværelsen af ​​holdmedlemmer afgørende hele vejen til mållinjen.

!function(){"use strict";window.addEventListener("message",(function(e){if(void 0!==e.data["datawrapper-height"]){var t=document.querySelectorAll("iframe");for(var a in e.data["datawrapper-height"])for(var r=0;rGrafen viser procentdelen af ​​det endelige frafald og den gennemsnitlige sluthastighed. Vi kan også se, at der er et klart fald i den gennemsnitlige forskel mellem den endelige vinder og nummer to. Grafen viser forskellen mellem vinderen og andenpladsen samt mellem vinderen og tredjepladsen over de seneste 50 år.

Kan dette være tegn på, at konkurrencen i Tour de France bliver hårdere og hårdere?

Man bør være på vagt over for en sådan fortolkning, da tidsforskellene kan styres, samtidig med at risikoen minimeres, takket være team-medlemmerne, der styrer løbet.

Så hvilke objektive kriterier kan vi bruge til at afgøre, om Tour de France virkelig er interessant at følge?

!function(){"use strict";window.addEventListener("message",(function(e){if(void 0!==e.data["datawrapper-height"]){var t=document.querySelectorAll("iframe");for(var a in e.data["datawrapper-height"])for(var r=0;r

Hvis man lægger trøjerne og etapesejrene til side, er spændingen ved løbet ofte knyttet til kampen om den gule trøje (som uddeles efter hver etape af cykelløbet Tour de France til den cykelrytter, som sammenlagt fører løbet efter etapen).

Hvis det ikke er givet, hvem der vinder den gule førertrøje, bør det med andre ord være mere interessant at følge løbet.

Den usikkerhed, der er forbundet med kampen om den gule førertrøje, er baseret på to faktorer:

• Den store variation mellem rytterne, der bærer den gule førertrøje i løbet af Touren
• De sidste tidsforskelle rytterne imellem

2010'erne: De 'kontrollerede' Tour de France-løb

Baseret på data indsamlet på webstedet procyclingstats.com foretog vi en række målinger for hver Tour i forhold til antallet af forskellige ryttere, der vandt den gule førertrøje, antallet af dage, den endelige vinder havde trøjen, antallet af etaper, der så den sidste gule førertrøje skifte hænder, og så, som det ses nedenfor, de sidste tidsforskelle mellem de tre første placeringer.

En analyse giver os mulighed for at placere og rangere de 51 Tour de France-løb siden 1969 som vist i følgende diagram.

(Bemærk, at selvom den amerikanske rytter Lance Armstrongs syv sejre blev trukket tilbage på grund af doping, er dataen bevaret til statistisk analyse).

Den øverste venstre kvadrant (med rød skrift) repræsenterer Tour de France-løb, der er stærkt domineret (store tidsforskelle og kun få forskellige ryttere med gule førertrøjer). Vi kalder dem 'fastlåste' løb, og de er ofte de mindst interessante at følge.

Her finder vi en god del Tour de France-løb fra 1970'erne, som er domineret af verdens mest vindende landevejscykelrytter nogensinde, Eddy Merckx. Det sidste 'fastlåste' Tour de France-løb var i 2014 med den italienske rytter Vincenzo Nibalis sejr, hvor flere favoritter faldt fra.

Den øverste højre kvadrant (med orange skrift) repræsenterer Tour de France-løb, hvor den gule førertrøje ofte har skiftet hænder, og den endelige tidsforskel var signifikant.

Det er et klassisk mønster i 1980'erne, hvor der var store tidsforskelle. De er 'åbne og derefter lukkede' ture.

Den nederste venstre kvadrant (med blå skrift) viser Tour de France-løb, hvor de endelige tidsforskelle er mindre, og hvor den gule førertrøje ikke skiftede hænder så ofte. Det er de 'kontrollerede' Tour de France-løb, som var den grundlæggende trend i 2010’erne.

Det blev et årti med flere forskellige Tour-vindere, ofte fra det britiske storhold Team Sky med vindere som Sky-rytterne Bradley Wiggins, Christopher Froome og Geraint Thomas.

Også Spaniens Miguel Indurain, som præsterede at vinde Tour de France fem gange i træk, 1991-1995, slutter sig til denne kategori. Hans team var stærkt, og han var indehaver af timeverdensrekorden, så han behøvede ikke en stor tidforskel mellem sig selv og resten af feltet.

Det er en teknisk tilgang til løbet, hvor en 'marginal føring’ viser sig at være afgørende, og spændingen er kortvarig.

Den nederste højre kvadrant repræsenterer de mest interessante Tour de France-løb - efter vores mening i hvert fald. Det er fordi, den endelige tidsforskel er lille, og den gule førertrøje ofte skifter hænder.

Vores yndlings-Tour de France-løb

Blandt vores yndlings-Tour de France-løb finder man:

• 1983 - Den første sejr for Laurent Fignon, med 20 forskellige etapevindere
  
• 1987 - Vundet af irske Stephen Roche og en meget tæt kamp om førstepladsen mod den spanske rival Pedro Delgado
  
• 1989 - Som var historiens tætteste løb, der endte med, at amerikanske Greg LeMond vandt samlet, kun 8 sekunder foran Laurent Fignon
  
• 1990 - Hvor Greg LeMond tog den samlede sejr

Også Tour de France 2019, hvor Egan Bernal var den første colombianer til at vinde løbet og den yngste vinder siden 1909, med den franske rytter Julian Alaphilippes angrebsivrige stil ​​var en underholdende overraskelse.

Vores resultater viser tydeligt fremkomsten af ​​løb med små tidsforskelle, og hvor den endelige vinder tidligt sætter sig i karakter.

Disse 'kontrollerede' Tour de France-løb har været dominerende i den seneste tid (2010'erne).

Teknologien forklarer ikke alt

Ja, cykelmyndighederne har med rette ændret reglerne for at tilskynde mere dynamik, men Tour de France var ikke nødvendigvis mere spændende dengang i de 'gode gamle dage'.

Reduktionen i afstanden mellem frontløberne tyder bestemt på, at de seneste Tour de France-løb viser en større kontrol over løbet: Vinderne holder alle sine modstandere tæt på sig.

Forbuddet mod teknologi (øretelefoner, strømmålere, GPS) giver mening, men den seneste tendens ligner den, vi så i 1970'erne, som var blottet for lignede informationsteknologi.

Teknologi forklarer ikke alt, og regulering af holdsammensætning forekommer mere fornuftig end et forbud mod teknologi (som i 2009).

Får tilskueren for meget information?

Spørgsmålet om tilskuerens opfattelse af løbet lader også til at være afgørende for bedre at forstå problemet.

Historisk set har Touren været et løb dækket af den skrevne presse og ikke mindst radiotransmissioner, som har fortalt publikum alt det, de ikke kunne se.

Etaperne er nu dækket fuldt ud med kameraer, der er vigtigere end pennen, GPS-transpondere placeret på cyklerne og realtids-behandling af ​​data, der fortæller alt om rytternes præcise position.

Uvished er ifølge økonomisk teori baseret på fraværet af information. Tilskueren oplever i mindre og mindre grad en tilstand af uvished, og det ændrer hans eller hendes opfattelse af løbet.

Modererende effekt gør løbet mere kedeligt

Som følge heraf kan der opstå en modererende effekt, som indikerer, at cykelløb uden en rigtig kamp kan blive opfattet som langt mere kedelige, hvorimod cykelløb med mere action i højere grad vil blive opfattet som mere spændende.

Denne effekt, som forstærker forholdet mellem den faktiske begivenhed og tilskuerens opfattelse af begivenheden, vil fortsætte med at vokse i takt med de teknologier, der er tilgængelige for tilskuerne og medierne.

I dag er det derfor endnu mere afgørende, at reglerne ændres, muligvis på en heuristisk måde, for at tilskynde fremkomsten af ​​spændende begivenheder i løbet af cykelløbet.

Det bliver interessant at se, hvordan Tour de France 2022 forløber, samt at afdække hvilken kvadrant løbet ender i.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Tour de France: Hvor mange kalorier forbrænder vinderen?

\ Læs mere

Glykogen i musklerne er det, der afgør de mest intense øjeblikke i Tour de France

\ Læs mere

Virksomheder kan sælge mere, hvis de gør som et Tour de France-hold