Indimellem kan man tage sig selv i at blive forpustet, når cykelrytterne drøner op og ned ad de franske bjerge i sommervarmen under Tour de France.
Cykelrytterne bruger da også 6.000 kalorier på at klare sig igennem én enkelt etape.
Det svarer til 16 cheeseburgere eller det dobbelte af, hvad en gennemsnitlig mand bruger af kalorier på en dag.
Det fortæller professor Niels Ørtenblad. Han er forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik.
Sammen med adjunkt Kasper Degn Gejl giver de et indblik i, hvad der sker indeni cykelrytternes vilde kroppe, når kilometer af franske landeveje og bjergskråninger skal forceres med umenneskelig hast.
\ Er du vild med Tour de France?
Så har Ernst Albin Hansen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, lavet ikke bare én, men to Tour de France-kalendere her på Forskerzonen.
Her kommer han forbi kondital, mental træning, højdetræning, rygsmerter, doping, kalorieindtag, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion og meget mere.
Du finder hans alle hans Tour-artikler her.
At vinde Touren kræver muskelglykogen
I videoen ovenfor kan du blandt andet høre, hvad der adskiller klassementsrytterne fra bjergrytterne. Og hvorfor sprinterne typisk vejer mere end de andre.
Og så får du tilmed afsløret en vigtig ingrediens i opskriften på, hvordan man vinder Tour de France.
Til det skal man bruge kulhydrat i musklerne. Man kalder det muskelglykogen. Det er det, rytterne bruger mest af, når de kæmper sig over det ene franske bjerg efter det andet.
Muskelglykogen er helt afgørende for, at man kan præstere som topatlet, fortæller professor Niels Ørtenblad.
Derfor pakkes kaptajnerne også ind i starten af etaperne af deres hjælperyttere. Så de kan spare på muskelglykogenet og presse kroppen til det yderste i slutningen af etaperne. Selv efter timevis i sadlen.
