Det giver faktisk fin mening, at mænd kører rundt i København og skyder mod andre mænd i biler, boliger og butikker.
Mænd bliver opdraget til at være fysiske, og fra naturens side er de aggressive og har brug for at leve deres maskulinitet ud.
Hvis det ikke kan lade sig gøre andre steder, vil nogle mennesker køre det ud i ekstremer på gaderne.
Det mener mande- og voldsforsker Kenneth Reinicke, der her giver nogle friske bud på elementer, som er med til at holde gang i bandekonflikten i København.
»Urolighederne i København er ekstreme udgaver af den måde, som mænd, drenge, grupper og bander i mange sammenhænge forholder sig til hinanden på. Det ligger dybt i mandekulturen at løse konflikter via aggression, vold og fysisk aktivitet, og vi kan se det ved, at det er mænd fra alle grupper, som udøver vold, og ikke kun indvandrerbander, rockere eller folk som er arbejdsløse og marginaliserede,« påpeger Kenneth Reinicke.
»Derfor skal vi passe på med at tale om bandemedlemmerne som ekstremt afvigende typer. Det er de selvfølgelig i en vis forstand, fordi de bruger våben og meget barsk vold, men vi normale mænd kan godt genkende noget af drivkraften fra os selv, og den del af historien er det vigtigt at få frem i afbalanceret form,« mener Kenneth Reinicke, lektor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.
\ Læs mere
Vold kan være begavet
Kenneth Reinicke har siden midten af 1990’erne sat manden i centrum af sin forskning i vold, kønsforhold og prostitution og har blandt andet lavet rapporten ‘Behandling af voldsudøvende mænd – virker det?’ for ligestillingsministeren.
Han mener, at volden giver mere mening for både børn og voksne, end mange umiddelbart tænker over.
»Det er vigtigt at fremhæve, at volden tit ikke er meningsløs, for man opnår noget med vold, både i gaderne og andre steder som i folkeskolen,« siger Kenneth Reinicke.
»Prøv selv at tænke tilbage. Man kan godt huske, hvem der var de stærke drenge, men man kan sgu ikke huske, hvem der var god til formning. Vold er et konstituerende (kendetegnende, red.) element i maskuliniteten, som giver status og understreger magthierarkier, og den er begavet på den måde, at man for eksempel kan bruge den til at sætte sig på et marked,« forklarer han.
Presset af idealerne
Debatten om bandekonflikten er i det hele taget blevet lidt for ensporet, mener Kenneth Reinicke.
Når han sammenligner erfaringer fra sin egen forskning med mediernes oplysninger og andre forskeres indspark om bandekonflikten i København, oplever han, at de psykologiske forklaringer fylder så meget, at man næsten glemmer, at samfund og kultur også er med til at puste til ilden.
\ Læs mere
Kenneth Reinicke nævner som eksempel, at nogle mænd bliver ekstra »hårde og pansrede«, fordi de føler sig pressede af samfundets ideal om den bløde mand, som bruger sine veludviklede feminine sider til at tale om følelser.
»Det er et element, vi ikke har oplevet så meget i debatten endnu, fordi volden har været så alvorlig, at vi har søgt forklaringer på de enkelte begivenheder, og fordi det er lidt tabuiseret at tale om maskulinitet,« siger Kenneth Reinicke og fortsætter:
»Men i alt det her ligger også homofobi, besværligheder ved at tale om følelser og begrænsningerne i mandeidealet, som man må reagere mod, hvis man skal godkendes af andre mænd. Vi kender det selv som noget af det, der gør det sjovt at pisse om kap og være med i drikkekonkurrencer, men i ekstreme udgaver handler det om at leve den rå mandighed ud ved blandt andet at slå ihjel,« konstaterer han.
Det er vigtigt at koble de psykologiske forklaringer på vold med de bredere, kulturelle forklaringer. Bandekrigen siger noget generelt om køn, maskulinitet og socialisering af drenge i samfundet
Kenneth Reinicke
Rå mandighed tiltrækker
Vores kærlighed til vold på det store lærred er ifølge Kenneth Reinicke endnu et tegn på, både hvordan kulturen påvirker mænd, og hvor meget vi alle i virkeligheden er besat af vold.
»Som kultur er vi tiltrukket af den rå mandighed, som vi blåstempler og fejrer i film og sport som god underholdning,« siger Kenneth Reinicke.
»Når du og jeg synes, det er fedt at se voldsfilm lørdag aften, så forestil dig bandemedlemmer, som kun har en tredjedel af vores demokratiske idealer banket ind i hovedet. Så er det ikke kun fedt at se filmen, men også at leve det ud.«
\ Relevante udgivelser af Kenneth Reinicke
- ‘Behandling af voldsudøvende mænd – virker det? (Forsknings- og praksiserfaringer)’. Minister for ligestilling, 2005
- ‘Mænd i lyst og nød’, Det Schønbergske Forlag, 2004
- ‘Den hele mand: Manderollen i forandring’, Det Schønbergske Forlag, 2002
Kampsport kan være en løsning
Når samfund og kultur er en del af årsagen til, at mænd udøver vold, er samfundet og kulturen også en del af løsningen.
Kenneth Reinicke mener, at bandeproblemet ville blive mindre, hvis vi sørgede for, at indvandrere og rockere kunne få afløb for deres maskuline trang andre steder end i hovedstadens gader.
»Vi skal bruge vores viden om mænds aggression og problemer med at italesætte følelser, så de kan finde konkrete måder at tage afstand fra de her mandeidealer i stedet for at tilpasse sig dem,« mener Kenneth Reinicke.
Han mener, at bandemedlemmer skal bruge deres maskulinitet på mere konstruktiv vis i for eksempel fysisk udfordrende sportsgrene som kampsport eller amerikansk fodbold.
»Og så må man lytte til eksperter som gadearbejdere, som må pege på, hvilke tilbud der virker. Pointen er, at vi må rumme den voldelige mand, fordi vi selv har været med til at producere ham,« lyder det.
