En guldgubbe fra jernalderen med et trold-lignende væsen midt på maven og en forsvunden landsby, der har ligget skjult i flere hundrede år er blot to af de mange spektakulære opdagelser, som i år er gjort rundt om i Danmark.
Nu er årets 10 mest iøjnefaldende arkæologiske fund og undersøgelser blevet oplistet.
Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en nyhed.
Hvad der gemmer sig af spor om fortiden i Danmark kan overraske, og i år har opdagelserne bestemt ikke været kedelige.
»Vi har igen i år set en stor variation i de fund, museerne har gjort. Hvert enkelt fund fra oldtid og middelalder giver os et unikt indblik i væsentlige aspekter af menneskers liv, bolig, infrastruktur, produktion og metalhåndværk, ritualer og gravskikke. Hver især udgør de en brik i det samlede billede af, hvordan fortidens mennesker levede i vores land,« siger Sidsel Nordengaard, vicedirektør ved Slots- og Kulturstyrelsen, i nyheden.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der står bag listen over årets top 10 arkæologiske fund og undersøgelser i Danmark, som vises i vilkårlig rækkefølge nedenfor.
I Guldhullet på Sydvestbornholm, hvor der flere gange tidligere er fundet guld, blev der i år opdaget en ganske særlig genstand - en såkaldt guldgubbe i form af et trold-agtigt væsen.
En guldgubbe er et tyndt stykke udsmykket guldblik fra Jernalderen, og ifølge Slots- og Kulturstyrelsen tilhører fundet i år en familie af figurer med hovedet siddende på maven.
Artiklen fortsætter under billedet
I den vestfynske Hygind Bæk er der fundet flere dyreknogler og hele dyreskeletter fra blandt andre køer, får, hunde, heste og grise, knogler fra mindst ét menneske, lerkar-skår og knusesten.
De mange fund blev i år undersøgt nærmere, og det blev vurderet, at mange af knoglerne øjensynligt stammer fra omkring begyndelsen af vores tidsregning.
Under et flere hundrede år gammelt bindingsværkshus på Nørregade 6 i Horsens er detaljerede spor fra mere end 700 års byhistorie blotlagt.
Det viser sig nemlig, at huset har haft mindst to forgængere, skriver Slots- og Kulturstyrelsen. Ét, der formentlig er opført omkring år 1300 eller tidligere, og ét på størrelse med det nuværende bindingsværkshus på grunden, som er bygget i den sene del af middelalderen.
I foråret udgravede arkæologer et stenlagt vejstykke i Sydsjælland, som blev bygget og brugt i jernalderen. Vejstykket, der er gravet frem, er 3,3 meter bredt og 17 meter langt, var bygget af store flade sten og to rækker af kantsten, som var højere end de flade sten.
Artiklen fortsætter under billedet
En lille stenkirke i senmiddelalderen var hjemsted for mere end 440 grave, men længe lå det hele gemt og glemt under en gård, der var opført i 1800-tallet.
I år blev der foretaget en større udgravning af den ældgamle kirkegård, og de mange kisteløse grave, der ligger nær Silkeborg i Midtjylland. Undersøgelser af skeletterne viste blandt andet noget om særlige sygdomme og genetiske variationer blandt menneskene på denne tid.
Tidligere i år opdagede og udgravede arkæologer resterne af 200 grave fra jernalderen, begravet i urner om en langt ældre gravhøj fra bronzealderen.
Stedet viser sig at være den hidtil største urnegravplads fra jernalderen fundet på Fyn, og det har givet ny viden om fællesskaber og livsvilkår i perioden fra 175 til 600 efter vor tidsregning.
For flere hundrede år siden forsvandt landsbyen Lausbøl i Sydjylland, men nu er den fundet og blevet undersøgt.
Landsbyen blev bygget i den sidste del af vikingetiden og lå højt oppe på nordsiden af Kongeåen med udsigt over hærvejsruterne.
Undersøgelser af en hel by som denne kan give ny indsigt i, hvordan mennesker levede i middelalderen og berette om kriser, som kan have ført til forladte landsbyer såsom Lausbøl.
Nær Skanderborg fandt arkæologer i år en stor boplads fra jernalderen med fire langhuse og intet mindre end resterne fra 170 slaggegrube-ovne.
Ovnene fra blev brugt til at udvinde jern, og bopladsen har været hjemsted for mennesker, der var specialiseret i jernfremstilling.
Nedenunder pløjespor på en mark nord for Aalborg opdagede arkæologer i år rester fra en samlingsplads for cirka 3.000 år siden. På samlingspladsen fandt man kogestensgruber - et slags bål med opvarmede sten, som blandt andet blev brugt til at tilberede kød på.
Samlingspladsen og kogestensgruberne blev øjensynligt brugt af de lokale bronzealder-gårde og giver et billede af bronzealderens ritualer.
I nærheden af Randers blev der tidligere i år gjort et særligt fund på et område, hvor der skal anlægges en større solcellepark.
Her fandt arkæologer fire overpløjede gravhøje, som kan gøre os klogere på, hvordan man byggede gravene, og hvad man gjorde med de døde i forbindelse med begravelserne i bronzealderen og den yngre stenalder.
LÆS OGSÅ: Mystisk! Danske arkæologer udgraver værksted, der var godt 2.000 år forud for sin tid
LÆS OGSÅ: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare
LÆS OGSÅ: Arkæologer finder Danmarks ældste lokum
smb
