Som Danmarks førende videnskabsmedie vil vi jo helst ikke sprede falske nyheder, men blandt de artikler, som I har klikket mest på i år 2018, må vi indrømme, at topscoreren er det pure opspind.
Vi har sendt fake news ud til rekordmange læsere, og det er vi faktisk lidt stolte over.
Inden vi når til hvorfor, kommer her en lille gennemgang af de øvrige historier, der har optaget jer mest.
I læser nemlig rigtig gerne med, når det handler om:
- HPV-vaccinen, der ifølge et stort studie virker og ikke er farlig
- Unormalt vejr og mærkelige himmelfænomener
- Hvordan man mest effektivt kommer i form
- Nogle mænd vil, måske i i forlængelse af det, gerne vide, hvorfor deres kønsdele krymper, når de træner
- Stoffet MDMA, og hvad det gør ved kroppen
- Hvorfor debatten om 'formodet samtykke' i forhold til organdonation skævvrider fakta
- En beregner, der kan estimere, hvor mange dage, du har tilbage at leve i, er blevet brugt flittigt
- Det samme er en test om, hvor ond man er
Og hvis du læser dig hele vejen gennem artiklen, kan du til sidst se, hvad det er for nogle falske nyheder vores læsere ikke kunne lade være at klikke på.
Vi begynder nedtællingen.
10. HPV-vaccinen virker og er ikke farlig
Et emne, der optager Videnskab.dk's læsere meget, er HPV-vaccinen.
Vaccinen mod blandt andet livmoderhalskræft blev indført i Danmark i 2006 og har fra 2009 været på børnevaccinationsprogrammet.
Det har ikke været uden en god del debat, at HPV-vaccinen er blevet indført, og siden 2013, hvor Sundhedsstyrelsen begyndte at modtage de første indberetninger om bivirkninger ved vaccinen, har Videnskab.dk udgivet over 50 artikler om emnet.
I maj måned blev artiklen 'Kæmpestudie: HPV-vaccinerne virker og er ikke farlige' udgivet, og den er endt på listen over årets mest læste.
Et stort studie med mere end 73.000 kvinder viser, at HPV-vaccinen virker, som den skal. Forskere bag har gennemgået 26 studier af HPV-vaccinerne og ikke fundet tegn på, at vaccinerne er forbundet med nogen øget risiko for alvorlige bivirkninger.
Studiet er et såkaldt Cochrane-review, der samler videnskabelig evidens fra mange studier til ét stort studie, der dermed er mere præcist og har større gennemslagskraft.
Lederen af Cochranes nordiske afdeling, den danske professor Peter Gøtzsche, der i mellemtiden er blevet opsagt fra Cochrane, er alligevel ikke overbevist. Læs hvorfor i artiklen.
9. De mest effektive slanketips fra forskerne
Nyt år, nye vaner.
Vi ved jo godt, at vores læsere fungerer som de fleste andre mennesker - I er lidt mere tilbøjelige til at indføre en ny livsstil efter et festligt nytår.
Derfor gav vi jer i januar 2018 en artikel med forskningens bedste råd til vægttab, som I kunne begynde året med.
Rådene lyder i forkortet form:
- Brug den matematiske slankekur til at sikre dig, at du ikke spiser for meget
- Tag cyklen til og fra arbejde
- Implementer en række små tricks i din hverdag
Den gode nyhed er, at rådene er lige så effektive i 2019, som de var i 2018, så værs'go:
'Tab dig effektivt: Her er årets 3 bedste råd fra forskerne'.
8. Fimbulvinteren er ikke en myte
Måske var det en ualmindeligt kold februar 2018, der fik jer til at læse om Fimbulvinteren - den lange og strenge vinter, der i nordisk mytologi varsler Ragnarok, altså, Jordens undergang.
Men selvom forskning peger på, at Fimbulvinteren rent faktisk har fundet sted i virkeligheden, nærmere bestemt i år 536, så kommer intet vintervejr i nyere tid op på siden af, hvor forfærdeligt de havde det dengang.
Der var nemlig tale om en reel klimakatastrofe, muligvis forårsaget af en støvet tåge fra et vulkanudbrud, der lagde sig foran Solen.
Temperaturen styrtdykkede, og der gik flere år i træk uden en sommer. I Kina fik de sommersne, og i Norge og Sverige døde halvdelen af befolkningen angiveligt.
Læs meget mere om den forfærdelige vinter i 536 i artiklen 'Fimbulvinteren er ikke en myte'.
7. Lille diller når du træner?
»Hvorfor krymper min tisseleif altid helt ekstremt, når jeg dyrker motion?,« skrev vores læser Kenneth i en mail til Spørg Videnskaben.
Artiklen er endt på vores top 10 over mest læste artikler, og det vidner måske om, at flere derude kender til problemet. Eller bare er nysgerrige.
En af vores kyndige (og mandlige) journalister kontaktede Lasse Gliemann, adjunkt ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, der forsker i, hvad der sker med blodomløbet i kroppen under træning:
»Det er en evolutionær mekanisme, som gør, at kroppens blod bliver leveret der, hvor der er brug for den, når vi eksempelvis er stødt på en løve og har haft behov for at løbe vores vej. Så skal blodet bruges i lårene og ikke i penis,« sagde han dengang til Videnskab.dk.
Hvis du vil have en udybbet forklaring - og samtidig høre, hvorfor atleter ikke kan holde på afføringen - så læs artiklen 'Hvorfor bliver min diller så lille, når jeg træner?'.
6. Hvor mange (sunde) leveår har jeg tilbage?
Livet er langt, lykken er kort - og selvom de fleste nok håber på et langt liv, så ville det da også være fedt, hvis livskvaliteten var tilsvarende god i alle årene.
Hvor lang en 'sund forventet levealder', du kan se frem til, kan du hurtigt regne dig frem til ved hjælp af forskernes gratis online-værktøj.
Vær opmærksom på, at værktøjet bruger amerikanske måleenheder. I artiklen 'Prøv forskernes beregner: Så mange leveår har du tilbage' kan du finde en faktaboks, der viser, hvad de amerikanske måleenheder svarer til på dansk.
Beregneren er i øvrigt lavet ud fra faktorer som køn og alder samt livsrelaterede faktorer som:
- kost
- motion
- søvn
- uddannelses- og indkomstniveau
- opfattelse af egen sundhedstilstand
- alkoholindtag
- rygning
- forekomst af type 2-diabetes
5. Alt, du bør vide om stoffet MDMA
I 2018 har stoffet MDMA været omtalt en del i medierne, fordi flere unge mennesker er kommet galt af sted - i nogle tilfælde med dødeligt udfald - efter angiveligt at have indtaget stoffet.
MDMA er et euforiserende stof, som er syntetisk fremstillet i et laboratorium udfra simple kemikalier. Det er det aktive stof i ecstasy.
Kort fortalt aktiverer stoffet kroppens belønningssystem og gør dig fuld af energi, kærlighed og selvtillid - men det kan også give indre blødninger, kramper og organsvigt.
Læs meget mere om, hvordan MDMA virker, og hvorfor det kan gå helt galt, når man tager det i artiklen 'MDMA: Hvad er det? Hvad gør det?'.
4. Debat om organdonation skævvrider fakta
Et flertal af danskerne er positive overfor organdonation, men har ikke lige fået registreret deres stillingtagen i det nationale organdonorregister.
Så hvorfor ikke bare registrere alle automatisk som organdonor, fra det øjeblik de fylder 18 år?
Denne logik er udgangspunkt for et borgerforslag (et initiativ, som giver borgerne mulighed for at tilkendegive ønsker til ændringer i samfundet, red.), der nu skal til afstemning i Folketinget, da forslaget har rundet 50.000 underskrifter.
Men forslaget om 'formodet samtykke' »skævvrider desværre fakta, bruger misvisende argumenter og ignorerer forskningen på området,« skriver lektor og adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen.
Læs hvorfor i artiklen 'Tænk over dette, før du støtter, at alle over 18 år automatisk registreres som organdonorer'.
3. Hvor ond er du egentlig?
Har du hørt om D-faktor?
Det står for 'the dark factor' (den mørke faktor) og er et mål for, hvor usympatisk en person er.
»Hvis du har en høj D-faktor, er du typisk en person, der går nådesløst efter dine egne mål og er ligeglad med, at de påvirker andre negativt, eller også gør du det decideret for at skade andre. Samtidig er du overbevist om, at din opførsel er retfærdig,« siger Ingo Zettler, der står bag et studie, der har defineret D-faktoren.
Med studiet følger et spørgeskema, og du skal blot besvare 30 spørgsmål for at finde ud af, hvor ubehageligt et menneske du er.
Mange af Videnskab.dk's læsere har måske allerede fået afdækket deres indre mørke, for artiklen 'Test dig selv: Hvor ond er du?' scorer en tredjeplads på årets top 10.
Uanset resultatet skal I vide, at vi stadig godt kan lide jer på Videnskab.dk.
2. Århundredets længste måneformørkelse
Hvis man skal tro vores statistikker, så ser det ud til, at mange af jer var ude og kigge på blodmånen i slutningen af juli.
I læste i hvert fald ivrigt med i artiklen 'Århundredets længste måneformørkelse 27. juli: Derfor bliver Månen rød'.
En blodmåne opstår under en måneformørkelse, og den her var helt særlig, fordi det var den længste i det 21. århundrede.
Gik du alligevel glip af blodmånen?
Så får du et billede af den lige her.
1. »Aprilsnar!«
Råber hele redaktionen på Videnskab.dk i kor.
Årets mest læste artikel på Videnskab.dk er redaktionens afsløring af, at stjerneforskerne Eske og Rane Willerslev i virkeligheden er den samme person, der altså lever et ret effektivt dobbeltliv.
»Det var jo sådan set ikke meningen, at jeg skulle blive direktør for Nationalmuseet. Jeg havde jo fint gang i en anden forskerkarriere. Men det var på en eller anden måde den naturlige vej for Rane at gå, så det skete ligesom,« fortæller Eske Willerslev til Videnskab.dk.
»Men det betyder jo også, at jeg ikke har sovet de sidste 5 år.«
Hoppede du på den?
Ellers prøver vi igen 1. april 2019.
Billeder af Eske Willerslev og angiveligt af Rane Willerslev. Sammenlign ved at trække i pilen i midten. (Foto: Pressefoto)
