Københavns Universitet har store udfordringer med at vedligeholde deres bygninger. Forskningsordfører er bekymret for, om det står lige så slemt til som med forsvarets bygninger.
To universiteter på hele kloden har et mikroskop, der kan tage billeder af molekyler og DNA-strenge i så høj kvalitet: Københavns Universitet og Oxford University i England.
I Oxford har mikroskopet været brugt i flere år, og det har hjulpet forskere med at gøre nye opdagelser i den biologiske verden. I København har forskerne måttet udskyde mikroskopets første arbejdsdag i fire måneder på grund af vandskader.
Supermikroskopet står i en af Københavns Universitets bygninger, hvor det drypper ind med vand, når det regner udenfor.
»Det er klart en udfordring, når vi investerer i dyre materialer. Hvis ikke bygningerne er vandtætte, har vi en udfordring,« siger Christian Hauser, der er campuschef for Nørre Campus på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Mikroskopet står på Ole Maaløes Vej i København i et laboratorium under Biotech Research & Innovation Center (BRIC) på Københavns Universitet. Her har de oplevet, at vandet drypper ned fra taget, når det regner. En stor udfordring for arbejdsgangen, særligt med et mikroskop, der er decideret ’vandskræk’ og kan tage alvorligt skade af at komme i kontakt med vand.
Københavns Universitet har modtaget 2.385.000 kroner fra Kirsten og Freddy Johansens Fond til at etablere det nye ‘super-resolution microscope’, der befinder sig på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC).
Mikroskopet kan tage billeder og live video af celler, kromosomer og molekyler i 3D, hvilket kan styrke kræftforskningen.
Se eksempler på billeder, og læs mere om teknikken i artiklen 'Se billederne: Supermikroskop på dansk jord afslører molekyler og kromosomer'.
Jonathan Brewer, der er professor på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet, mener, at det helt åbenlyst ikke er optimalt.
»Det er vigtigt, at følsomt og dyrt udstyr bliver installeret i velegnede rammer. Når man siger ja til at modtage dyrt udstyr som dette, er det vigtigt, at man har velegnede lokaler til det,« siger han til Videnskab.dk.
Når man besøger laboratoriet på BRIC, hvor de har sat deres nye supermikroskop op, får man pænt at vide, at drikkevarer ikke må medbringes ind i mikroskop-rummet.
Taber man et glas vand på eller i nærheden af mikroskopet, kan det blive en meget dyr fornøjelse.
Forskerne på BRIC har endda installeret en kasse på mikroskopet, som skal sørge for, at vandet ikke drypper ned på selve mikroskopet og i værste fald ødelægger det.
Forskerne fra BRIC, som bruger mikroskopet, har ikke selv ønsket at kommentere situationen, men henviser til campuschef Christian Hauser.
Han kender ikke forklaringen på placeringen af mikroskopet på øverste etage i bygningen, hvor taget er utæt, og der drypper vand ind i regnvejr.
Men han antager, at det ikke dryppede ned i det pågældende rum, da mikroskopet blev placeret der, samt at placeringen er valgt som den optimale placering for forskerholdet, som skal bruge det.
Christian Hauser forklarer, at i den konkrete bygning, som huser supermikroskopet, er der indgået en aftale med udlejeren om, at det utætte tag skal repareres. Men han fortæller også, at udfordringen med vedligeholdelse er større end den ene bygning:
»Generelt trænger mange bygninger til vedligeholdelse,« siger han og påpeger, at Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen er i gang med gennemgang af vedligehold af alle universitetets bygninger.
»Det er svært at sige, hvor mange det gælder.«
Københavns Universitet lejer lokalerne af Bygningsstyrelsen, som har til ansvar at vedligeholde bygningerne. Ifølge Christian Hauser er der simpelthen ikke afsat nok penge til at renovere de mange nedslidte bygninger.
I 2020 blev det besluttet, at Københavns Universitet får 80 kroner per kvadratmeter til vedligeholdelse. Universitetet rummer cirka 8-900.000 kvadratmeter.
»Så det er omkring 68 millioner kroner til alle KU’s bygninger. Hvis man skal skifte ret mange tage, kan det hurtigt koste mange flere millioner,« siger Christian Hauser.
»Man må nok bare sige, at behovet er større, men bevillingerne er politisk besluttede,« siger han.
Uddannelses- og forskningsordfører i Venstre, Heidi Bank, har svært ved at sige, om udfordringen skyldes for få midler, men hun er bekymret for situationen på Københavns Universitet.
»Jeg synes i hvert fald, der er nogle bekymringslamper, som blinker. Det er sådan set noget, jeg har tænkt mig at kigge nærmere på,« siger hun til Videnskab.dk.
Hun har selv på universitetsbesøg oplevet »kosmetiske skader« på Københavns Universitet, men mener, at det her er i en helt anden skala, og hun bliver interesseret i at få undersøgt, hvor stort problemet er.
»Det er det her, vi har Bygningsstyrelsen til. Der burde ikke være et behov for, at vi politisk skal blive opmærksomme på det. Men vi har set, hvordan det ser ud med forsvarets bygninger. Det har jeg selvfølgelig i baghovedet, og det er ikke et sted, jeg ønsker at komme til at stå på uddannelsesområdet,« siger Heidi Bank.
Bygningsstyrelsen skriver på mail, at bygningen på Ole Maaløes Vej har været udsat for usædvanligt store mængder sne og is, hvilket har presset bygningen samt en anden bygning.
»Bygningsstyrelsen planlægger at udbedre skaden i løbet af første halvår i år, hvor arbejdet forventeligt er afsluttet i juni 2024,« skriver Lars Elisiussen, der er kontorchef i Bygningsstyrelsen, til Videnskab.dk. De planlægger også at reparere den anden bygning, hvor der er samme udfordring.
Jonathan Brewer har selv flere mikroskoper i sin varetægt på Syddansk Universitet og kender godt til de administrative udfordringer ved at bedrive forskning.
»Da vi flyttede ind i vores nye laboratorier, havde vi fået installeret aircondition. Den skulle nedkøle rummet om sommeren, men den skabte kondens, så det dryppede i rummet. Vi havde store problemer med det,« siger Jonathan Brewer.
Han husker selv de irritationer, det gav for hans forskning. Men ud over at et utæt tag kan besværliggøre forskning, mener han også, det er en udfordring for personalet.
»Selvfølgelig skal man ikke have udstyr stående, hvor der kan dryppe ind med vand. Jeg tænker heller ikke, man skal have mennesker i bygninger, hvor det drypper med vand,« siger Jonathan Brewer.
Han understreger dog, at han ikke kender til de specifikke udfordringer på BRIC fra andet end samtalen med Videnskab.dk.
BRIC er ikke den eneste bygning under Københavns Universitet, som har haft problemer med vand.
Det skandaleramte byggeri af Niels Bohr-bygningen midt i København er blevet seks år forsinket og er blevet tre gange dyrere end oprindeligt planlagt.
Den del af byggeriet, som skal fungere som kontorbygning, blev taget i brug i 2019, men i 2023 kunne avisen Information afsløre, at der siden indflytningen i kontorhuset havde været problemer med vand, som siver ind gennem facaden.
Det var oprindeligt Bygningsstyrelsen, som havde ansvar for byggeriet af Niels Bohr-bygningen, men efter afsløring af en række problemer med byggeriet blev ansvaret overdraget til Vejdirektoratet i 2017.
Heidi Bank vil ikke udtale sig om, hvorvidt man står med en lige så stor udfordring her. Men hun ville ønske, at hun var blevet kontaktet om udfordringerne af universitetet.
»Jeg ville ønske, at man fra universitetet tog direkte kontakt til politikerne. Jeg kunne godt have tænkt mig at få informationerne på en anden måde,« siger hun.
Du kan læse mere om det nye supermikroskop i artiklen 'Se billederne: Supermikroskop på dansk jord afslører molekyler og kromosomer'.
