5 grunde til, at børn og unge har brug for at lære at skrive i hånden

Det skrevne ord er under forandring.

Siden tastaturer og hjælp til at gøre et ord færdig på for eksempel mobilen har alt bevæget sig meget hurtigt.

Kunstig intelligens (AI) er kommet frem, og det betyder, at bots nu kan skrive menneskeligt klingende tekster.

Samtidig betyder fremskridt i tale-til-tekst-software, at selv menneskelige 'skribenter' ikke behøver at røre ved et tastatur, endsige en pen, og med hjælp fra AI kan tekst endda genereres af såkaldte 'decoders', der kan aflæse hjerneaktiviteten via en ikke-invasiv skanning.

Fremtidens skribenter vil kunne gøre deres arbejde, tale og tænke - og dermed skrive - uden at skulle løfte en finger.

Titler som 'skribent' og 'forfatter' kan komme til at betyde noget helt andet, i takt med at vi komponerer tekst på flere måder i en stadig mere digital verden.

Så har mennesker stadig brug for at lære at skrive i hånden?

Håndskrift er stadig en del af pensum

Pandemien tvang en masse skolegang online, og en del større tests og prøver bliver i dag udført på computere.

Australske forskere har også tidligere foreslået, at skråskrift skal udfases i gymnasiet.

Men undervisning i at skrive i hånden er stadig en nøglekomponent i læseplanen for læse- og skrivefærdigheder i folkeskolen.

Er det overhovedet besværet værd?

Forældre vil måske sætte spørgsmålstegn ved, om den tidskrævende og udfordrende proces at lære at skrive i hånden overhovedet er besværet værd.

Måske ville den indsats, der bruges på at lære at skrive alfabetets bogstaver, være bedre brugt på eksempelvis kodning? Mange elever med handicap lærer trods alt allerede at skrive med hjælpeteknologier.

Der er en række vigtige årsager til, at håndskrift stadig vil blive undervist - og stadig skal undervises - i skolerne.

Årsag 1: Finmotorikken bliver bedre

Når vi skriver i hånden, udvikler vi afgørende finmotoriske færdigheder og den nødvendige koordination for at kontrollere præcise bevægelser. Disse bevægelser er nødvendige for at udføre hverdagsaktiviteter i skolen og på arbejdet.

Videreudviklingen af disse motoriske færdigheder fører også til, at håndskriften bliver mere og mere læselig og flydende.

Vi ved ikke, hvor teknologien vil føre os hen, men den kan føre os tilbage til fortiden.

Håndskrift kan for eksempel blive vigtigere end nogensinde, hvis prøver og eksamener igen skal være håndskrevne for at forhindre elever i at bruge generativ AI til at snyde.

Årsag 2: Hjælper os til at huske

Håndskrift har en række vigtige kognitive fordele, blandt andet for hukommelsen.

Forskning indikerer, at traditionelle pen-og-papir-noter huskes bedre som følge af den større kompleksitet i håndskriftsprocessen.

Desuden er dét at lære at læse og skrive tæt forbundne - eleverne bliver dermed bedre til at læse ved at øve sig i at skrive.

Årsag 3: Godt for vores trivsel

Håndskrift og relaterede aktiviteter som for eksempel tegning kræver berøring, og de er kreative og tænksomme kilder til glæde og trivsel, uanset hvor gamle vi er.

Det kan ses i, hvor populært det er at skrive dagbog og lære kalligrafi. Der er mange online-fællesskaber, hvor man deler smukke eksempler på håndskrift.

Årsag 4: Tilgængelighed

For at skrive i hånden behøver vi hverken strøm, hardware, batterier, software, abonnementer, en hurtig internetforbindelse, et tastatur, tid til opladning eller de mange andre ting, som digital skrivning er afhængig af.

Vi har kun brug for pen og papir - og så kan det gøres overalt.

Nogle gange er det den nemmeste og bedste løsning at skrive i hånden, som for eksempel når du skriver et fødselsdagskort, udfylder trykte formularer eller skriver et hurtigt notat.

Årsag 5: Det handler om at tænke

Det vigtigste er, at dét at lære at skrive og lære at tænke er tæt forbundne.

Idéer bliver skabt, mens eleverne skriver. De bliver udviklet og organiseret, i takt med at de bliver udtænkt.

Tænkning er alt for vigtigt til at blive outsourcet til bots!

Ved at lære at skrive i hånden får eleverne en værktøjskasse med flere skrivestrategier, som giver dem mulighed for at opfylde deres potentiale som eftertænksomme, kreative og dygtige formidlere.

Håndskrift vil i den nærmeste fremtid forblive en vigtig komponent i denne værktøjskasse på trods af de forbløffende fremskridt, der er gjort med generativ AI.

At kunne skrive perfekt skråskrift bliver måske mindre vigtigt i fremtiden, men eleverne skal stadig være i stand til at skrive læseligt og flydende - såvel i forbindelse med deres uddannelse som i deres videre liv.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.